Svigt i et gulv er ikke sjovt. Da jeg byggede bjælkelag, sørgede jeg for at overdimensionere (sætte cc30 med 195 bjælker i stedet for cc60 med 220), sætte kortlægger og skrue-limet dobbeltgips. Spændvidde 4 meter. En solid overdimensionering altså, men hvis jeg sammenligner med et betonbjælkelag, er betonen meget mere stabil. Trægulvet svajer en smule, hvis man hopper ordentligt. Dog meget mindre end mange andre træbjælkelag, jeg har set.
Havde jeg gjort det om, ville jeg have overvejet at indfælde nogle limtræsbjælker blandt reglerne bare for at afstive yderligere.
Havde I kortlingar på cc 120 også på siden på 3 meter?
Har I en forestilling om, hvor stor forskel kortlingarna gør?
Ja, der er kortlingar på begge sider af bærende bjælke, og de er på c/c1200 mm med en forskydning mellem fagene på 600 mm
Det er ikke let at svare på, hvor stor forskel det gør, andet end at inden der blev sat kortlingar, føltes det lidt ustabilt at gå på reglerne. Ikke så jeg troede, de ville briste, men det var gyngende, og de svajede, når man gik frem og tilbage over etageadskillelsen. Efter at de blev sat på plads, var det meget mere stabilt at gå omkring.
Også forskel i følelsen af at gå på udlagte OSB-plader på den nye etage før og efter kortlingar var på plads.
tobbew sagde:
Jeg vil nok teste med kortlingar, som du siger, mest for sindsroens skyld.
Men det er et "almindeligt" hus, men jeg er lidt pertentlig med knirk og andre bevægelser. Jeg vil gøre mit yderste for at gøre ting unødigt robuste. Jeg er sådan...
Men sandsynligvis vil jeg sjuske med kortlingarna og tage det materiale, jeg har, så nogle gange bliver det 220, men også 120 og lidt andre dimensioner. Alle vil nok gøre nytte, bare de sidder tæt, tænker jeg. Eller så er jeg seriøs og køber nogle gulvreglar til dette formål, men jeg har meget småstykker af blandede dimensioner af de større slags.
Tak for input uanset hvad, håber at flere erfaringer kommer ind i tråden!
Jeg er enig med Autodidak1 i ikke at tage for smalle stykker til kortlingar, så får du jo ikke den ønskede funktion. De bør være lige så høje (eller næsten i hvert fald) som reglerne for at give bedst resultat.
Hvis du virkelig ikke vil købe lidt supplerende træ, når dine brede stumper er slut, så sæt to smalere ovenpå hinanden i højden. Mere arbejde og flere skruer, men det er måske vigtigere end de hundrede kroner det sparer?
For maksimal effekt bør kortlægter ikke være forskudt, men ligge i lige rækker, da en forskydning af disse giver en "bøjning" af gulvbjælken, når den punktbelastes. Hvor stor effekten bliver i virkeligheden, er måske en anden sag
For maksimal effekt skal kortlinger ikke være forskudt, men ligge i lige rækker, da en forskydning af disse giver en "bøjning" af gulvbjælken, når den punktbelastes. Hvor stor effekten bliver i virkeligheden er måske en anden sag
Sandt! Det var noget som "mine" arbejdere ikke var indforståede med åbenbart
Visst gør det forskel! I princippet kan man jo forestille sig, at man lægger reglar i begge retninger! Nu stemmer den princippet ikke, da vi ikke får hele reglar, men korte "kortlinger". Vedhæfter en lille skitse, der viser, hvordan kræfterne går, hvis man "krydsforskaller". Kræfterne vil sprede sig lignende, selvom man har hele stykker i stedet for diagonaler. - Finessen ved diagonalerne i stedet for kortlinger er sandsynligvis, at en dygtig snedker kan forspænde disse.
Kortlægtere er til for samvirke OG for at forhindre gulvbjælken i at vride sig ved nedbøjning. Jeg forskyder kortlægteren 45 mm på hver anden, så kan jeg skrue den gennem bjælken ind i kortlægteren. Bliver stumt og godt. For øvrigt på billedet ovenfor skal gulvspånpladen (fer og not) monteres på tværs af gulvbjælkerne.
Den, der har fundet på denne løsning, kan ikke være en rigtig konstruktør. Reglerne bør ligge som kontinuerlige bjælker oven på limtræsbjælken, der udgør bærebjælken, for at udnytte materialet optimalt. I denne situation kan man ikke gætte, men man skal regne. Derefter kan man mene, at 45x220 på cc 300 burde klare en normal fordelt last. Spånplade som undergulv er et ret værdiløst materiale, i hvert fald set fra et styrkesynspunkt. Konstruktionskrydsfiner er meget stivere. Krydshøvling og lignende er en nødløsning, når der ikke er plads på højden. Bør undgås her.
Den som hittat på denna lösning kan inte vara någon riktig konstruktør. Reglarne bør ligge som kontinuerlige bjælker ovenpå limtræbjælken, der udgør bæringsbjælke for at udnytte materialet optimalt. I denne situation kan man ikke gætte, men man må regne. Så kan man mene, at 45x220 på cc 300 burde klare en normal udbredt last. Spånplade som undergulv er et temmelig værdiløst materiale, i hvert fald fra et styrkesynspunkt. Konstruktionstræplade er meget stivere. Krydsforstærkning og lignende er en nødløsning, når der ikke er plads i højden. Br undgås her.
Hej
Du har ret i, at ingen rigtig konstruktør har tegnet løsningen. Men der var ret dramatiske begrænsninger med hensyn til højder, hvis man ikke ville bygge etagen nedenunder midt i grundvandet. Men det er en anden historie.
Så, med de nuværende forhold, har du nogen konkret idé om, hvad der bør gøres? Eller tænker du, at tætheden på reglarne burde være god nok, og at kortlingerne ikke tilfører noget?
justus; Hvilken limtræsbjælke? Illustrationerne fra træforskningen er vistnok beregnet af konstruktør. Og, for normalt gulvstrø med fri spændvidde anvendes 45x220 øvrigt tømmer for 3,6 m cc 60 cm, 3,9 m for T20 samt 4,2 m for T30. Desuden anbefales 2 rækker kortlingar. Kortlingar er ingen nødløsning men fordeler lasterne over bjælkelaget. Hvis gulvspånplade limes og skrues så opnås en god pladevirkende konstruktion. Alt ifølge gamle Byggforskningen.
seniorkonsult: Du har misforstået mig. Jeg udtalte mig om det billede, som tobbew publicerede først i denne tråd, ikke om Træforskningens billede. Træforskningen har jeg stor tillid til siden længe tilbage. Jeg bruger ofte deres Træguide til overslagsberegninger. Jeg deler også din opfattelse om værdien af kortlingar generelt. I dette tilfælde er der dog ikke behov for kortlingar, da gulvreglarna er fuldt tilstrækkelige som de er. I Træguiden findes der ingen tabeller med c/c 300 mellem reglarna, men man kan ekstrapolere de oplysninger, der findes for c/c 600, og se at den aktuelle konstruktion (45x220 c/c 300 4 m lange) fører til lavere dimensionerende nedbøjende moment end sammenlignelige 45x220 c/c 600 3,5 m. Dette forudsat at man bruger træ med konstruktionsklasse C24. Så gælder det jo, at bærelinaen af limträ er korrekt dimensioneret.
Hvad er dimensionen på spånpladerne, du nævnte, at du ville have 2 lag? Med 22mm spån opnår du ikke rigtig svajningskriterierne ifølge normen. Skal du opnå kravene med 22mm, bliver det en del kortlingar at sætte på plads.
Hvad er dimensionerne på spånpladerne, du nævnte, at du ville have 2 lag? Med 22mm spån opnår du ikke rigtig svajkriterierne ifølge norm. Hvis du skal opfylde kravene med 22mm, bliver der en hel del kortlingar at sætte på.
Kan du forklare denne tankegang lidt mere?
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
