Totalrenovering - Skal dampspærre sættes op eller ej??

[Daniel 109]

Nogen type kilde på det? Jeg er skeptisk.

 

[eddiw]

Man bør ikke lukke organisk materiale inde mellem to diffusionstætte lag (dampspærre og underlagspap). Alle 1,5 og 2,5 planshuse bygget før ca. 1950 har skråtag med savsmuldsisolering eller noget lignende, uden luftspalte. Det er ingen ideel konstruktion, men at udstyre den med dampspærre på undersiden gør den katastrofal.

Tak, så fortsætter jeg uden dampspærre. Har det fungeret i 70+ år så bliver der nok ikke nogen forskel nu heller. Katteloftet har jo ikke på nogen måde tætnet taget fra indeluften da der har været både åbninger og dør (ikke tæt overhovedet). Vi har ikke ekstraisoleret taget eller loftet, da vores bygningssagkyndige frarådede det, da vi købte huset. Han mente, at man kunne tage lidt spildenergi og bevare loftet i fin stand (det er i meget god stand for at være over 70 år) end at begynde at ekstraisolere og i princippet bede om problemer.

 

[justusandersson]

Til eddiw: Jeg er enig med jeres inspektør.

Til Daniel 109: Det enkleste er at henvise til alle byggeregler, der har eksisteret gennem årene. I BABS 1960 i kapitel 21, Beskyttelse mod fugt, kan man læse: "Hvis byggematerialer anbringes mellem tætte lag, f.eks. i ydervægskonstruktion eller massivt tag, skal bygningsdelen udføres således, at det indbyggede materiale i tilstrækkelig grad kan tørre ud."

 

[Daniel 109]

Bliver det bedre af, at det er åbent for fugtigheden at komme ind i materialet mener du?

 

[justusandersson]

Nej det er bedre at ikke sætte nogen dampspærre under skråtaget. Allerbedst er det at have en dampspærre i kombination med en dampåben dug på tagets overside.

 

[Andreas12345]

Det her emne har været oppe mange gange før, og altid kommer de samme argumenter op: gamle huse skal kunne ånde. Jeg er ikke enig i det argument, for jeg mener, at det er forkert.

Når man efterisolerer, har man ikke længere den samme konstruktion, og forudsætningerne ændres. Jeg vil sige, at du ikke skal isolere for meget og bruge en dampspærre, ikke en dampbremse. Samt sørge for, at der er undertryk i huset.

Og cellulose er ikke bedre, hvis man ikke bruger dampspærre.

http://www.diva-portal.se/smash/get/diva2:435031/FULLTEXT01.pdf

 

[Cancerman_777]

En ting som ALLE modstandere af indre diffusionsspærre overser, er at vi i dag lever RADIKALT anderledes end da de utætte huse blev bygget og var aktuelle. I dag tager vi f.eks. mindst ét bad om dagen per person; det bliver en hel del mere fugt for huset at håndtere end et bad om ugen per person. I dag vil vi have undertryk i husene, så vi får så lidt spildvarme som muligt. Tidligere fyrede vi for kragerne og tørrede på den måde den fugt ud, som vandrede ud i konstruktionen fra indendørsklimaet. Der er enorme forskelle.
Jeg siger absolut(!) diffusionsspærre på indersiden. Ingen tvivl om det. Jeg baserer min påstand på to ældre huse, som jeg har renoveret, og begge er kernesunde efter 10 år. Der er INGEN som helst grund til at lade fugt fra indeluften vandre ud i konstruktionen. Den der hævder, at det er "godt," ønsker jeg at få motiveret hvorfor fugt i konstruktionen skulle være godt. Ellers er det vrøvl.
I øvrigt; absolut intet organisk materiale MELLEM to tætningslag. Ikke engang hvis der også er en luftspalte mellem tætningslagene. Ingen organisk materiale. Punktum.

That's my $.25

 

[ricebridge]

Mja, @Andreas12345 og @Cancerman_777, argumenterne gælder under forudsætning af, at man helt bygger huset om og derved anvender ikke-hygroskopisk isolering. Med hygroskopisk isolering og for den sags skyld dampspærre, er man mere i fase med husets grundkonstruktion.

Jo, vi bader mere. Men det gør vi jo normalt i vådrum. Og der skal det selvfølgelig være plastet og tætnet efter alle kunstens regler. Men i resten af huset er vi ligesom ikke mere våde end før.

Vi fyrede mere for kragerne førhen. Men det er lidt noget, man må tage med i beregningerne også med et gammelt hus. Det er ikke et nybygget hus med nutidens energikrav, og det må man ligesom leve med, synes jeg.

 

[Cancerman_777]

Mja, @Andreas12345 og @Cancerman_777, argumenterne gælder under forudsætning af, at man helt bygger huset om og derunder bruger ikke-hygroskopisk isolering. Med hygroskopisk isolering og for den sags skyld dampbremse lander man mere i takt med husets grundkonstruktion.

Visst bader vi mere. Men det gør vi jo normalt i vådrum. Og der skal det selvfølgelig være plastet og tætnet efter alle kunstens regler. Men i resten af huset er vi ligesom ikke vådere end før.

Vi fyrede mere for kragerne før i tiden. Men det er lidt, man også må tage med i beregningerne med et gammelt hus. Det er ikke et nybygget hus med nutidens energikrav, og en smule må man leve med det, synes jeg.

Nja, ricebridge. Det dér er romantisk snak; "mere i takt med husets grundkonstruktion". Ja, hvis du vil leve som man gjorde, da huset blev bygget, ellers ikke. Sådan vil de fleste af os ikke have det. Altså plastet man.

Der tror jeg, du har helt forkert. Nu taler vi jo ikke om tætningslaget, hvad angår det der sidder under fliserne og klinkerne, men konstruktionen af huset, ikke specifikke rumkrav. Tidligere skulle man IKKE plastbelægge ydervægge i et badeværelse, da folk ikke forstod, at en almindelig gipsplade er klædt med papir, hvilket medfører, at du så låser organisk materiale inde mellem vådrummets tætningslag og ydervæggens tætningslag. Jeg ved ikke, hvordan det er i dag, men jeg har en fornemmelse af, at man frarådede almindelige gipsplader i vådrum i en periode. Jeg gør det enklere; jeg bruger mineralskiver.

Nædu. Ingen der køber et hus, regner med at man "må tage", at opvarmningen koster 7 kkr per måned for at "huset skal beholdes i takt med grundkonstruktionen". Huse bør absolut moderniseres og følge tidens udvikling hvad angår energieffektivitet, materialevalg og andet, når renovering skal foretages, og ypperlige lejligheder opstår. Det er ligesom præcis det renovering betyder; at genoprette til ny.

Eller så efterisoleres man, damptætnes på indersiden og nyder næsten samme energieffektivitet som et nybygget hus. Jeg ved, hvad jeg vælger, og åbenbart valgt. Det er billigere, sundere for huset og helt enkelt bare bedre.

 

[Cancerman_777]

Mja, @Andreas12345 och @Cancerman_777 , argumenten gælder under forudsætning af, at man helt bygger om huset og derigennem anvender ikke hygroskopisk isolering. Med hygroskopisk isolering og for den sags skyld dampbremse havner man mere i takt med husets grundkonstruktion.

Visst tager vi brusebad oftere. Men det gør vi jo normalt i vådområde. Og der skal det selvfølgelig være plastet og tætnet efter kunstens alle regler. Men i resten af huset er vi ligesom ikke vådere af os end før.

Vi fyrede mere for kragerne før. Men det er lidt noget man må tage med i beregningerne også med et gammelt hus. Det er ikke et nybygget hus med dagens energikrav, og lidt må man leve med det, synes jeg.

Og ja, jeg vil have dig til at påvise HVORFOR indendørsfugt i konstruktionen er godt, andet end "i takt med grundkonstruktionen".

 

[JohanLun]

Er i gang med et snetak uden luftspalte, oprindelig fyldt med torv. Ombygget med delvis mineraluld uden plast. Nu har jeg byttet mineralulden ud med isolina, torv tilbage omkring det jeg kunne nå. Sat isolinas papir på indersiden. http://www.isolina.com/se/isolering-byggpapper.cfm

Føles dette som en rimelig løsning? Eller er uden papir bedre???

 

[ricebridge]

Tag ned @Cancerman_777 og hæng dig ikke op på en formulering.
Som jeg skrev, er jeg enig i, at vi bader mere, altså har vi dampspærrede vådrum. Men hvor stor forskel er der, mener du, på fugtbelastningen i resten af huset? Sveder vi mere? Trækker vi vejret mere?
Snarere er den fugtbelastning faldet, fordi vi ikke er lige så tætboede som før. Færre mennesker pr. kvadratmeter boligareal betyder mindre fugtbelastning.

 

[Cancerman_777]

Tag ned @Cancerman_777 og hæng dig ikke op på en formulering.
Som jeg skrev, er jeg enig i, at vi bader mere, altså har vi dampspærrede vådrum. Men hvor stor forskel er der, mener du, på fugtbelastningen i resten af huset? Sveder vi mere? Ånder vi mere?
Snarere er den fugtbelastning faldet, eftersom vi ikke er lige så tætboede som før. Færre mennesker per kvadratmeter boligareal betyder mindre fugtbelastning.

Jeg er totalt nedtaget og har været det hele dagen og aftenen.

Inden jeg besvarer din udsagn, vil jeg have svar fra dig på HVORFOR fugtig indeluft skulle være "godt" for konstruktionen. Hvad er dine faktiske (ikke følelsesbaserede) argumenter?

 

[mattiasp]

Nu har jeg ryddet op i tråden. Hvis I vil diskutere fugtvandring i forskellige typer af konstruktioner, bedes I bruge saglige argumenter. I dette tilfælde er det ifølge visse personer et fysikalist problem. Ifølge andre, om end ikke helt udtalt, en følelsesmæssig diskussion. Husk at fysikkens love gælder overalt, også i ældre huse. Samtidig er de, der argumenterer med følelsesargumenter, sjældent modtagelige for argumenter baseret på naturvidenskabelige principper. Det er nytteløst at kæmpe mod vindmøller, uanset hvor ret man har.

 

[Mikael_L]

Hvordan tænkte du nu? Er det mangelfuld ventilation, er det endnu vigtigere, at indeklimaets fugt ikke kommer ud i konstruktionen

Nej, jeg tror ikke, det var betydningen af, hvad justus skrev.
Jeg synes, han skriver, at man ikke skal have to tætte lag, der omgiver en konstruktionsdel (i dette tilfælde lukke isoleringen og det omgivende træ på loftet ind mellem diffusions tæt plast og diffusionstæt tagpap).

Og der er jeg enig, det tror jeg, du også er.