Jeg skrev billigere end de fantasipriser, der var ovenfor....selvfølgelig kommer du ikke ned i samme priser som når du gør det selv, men du får i stedet en trappe, der garanteret er lavet efter alle kunstens regler og fremfor alt med en beton, der holder. Kontroller at du får beton med et VCT under 0,40.
rustfri armering bruges vist nok. men måske ikke i en trappe derhjemme
Anvendelsesområder
Infraobjekter; broer, tunneler, parkeringsdæk m.m.
Marine miljøer; havneanlæg, kraftværksdæmninger m.m.
Kemisk industri, procesindustri, rensningsanlæg.
Fremstillingsindustri og laboratoriemiljøer følsomme over for magnetisk armering
Anvendelsesområder
Infraobjekter; broer, tunneler, parkeringsdæk m.m.
Marine miljøer; havneanlæg, kraftværksdæmninger m.m.
Kemisk industri, procesindustri, rensningsanlæg.
Fremstillingsindustri og laboratoriemiljøer følsomme over for magnetisk armering
Vi bygger masser af P-huse hvert år, vi bygger tunneler til banestyrelsen med mere, vi har endda bygget marine konstruktioner til undervandsbrug samt i sprøjtzoner ved havne, og der bruges aldrig rustfrit armering (til gengæld et andet stål end standard B500). Der skal en uhyre aggressiv miljø til, før der bruges noget rustfrit armering (vi taler om svag armeret nu, det bliver helt anderledes, hvis vi taler spændarmering). Derimod bruges der mange andre rustfri detaljer i de miljøer, du skriver ovenfor, men det skyldes, at det er detaljer, som i så fald ikke skjules i betonen (svejseplader og sådanne til at forbinde betonelementerne). Det eneste, jeg kan købe af ovenstående, er, hvis der ikke må være magnetisk armering...byggare henke sagde:
Det er klart, at man kan bruge rustfrit armering, men det sker aldrig i praksis...
stemmer. for dyrt. forstår ej hvorfor folk bliver bange med lidt rust angreb på armering.
jeg er jo faktisk bare snedker. ikke armerare.
hvad tror du har de brugt rustfrit i kernekraft anlægene?
jeg er jo faktisk bare snedker. ikke armerare.
hvad tror du har de brugt rustfrit i kernekraft anlægene?
Reaktorindeslutningen kan jeg ikke svare på, men i øvrige konstruktioner er der ingen rustfri armering, det ved jeg (eftersom jeg selv har været med og lavet dele af ringhals). Men jeg kan ikke se nogen som helst grund til hvorfor de skulle have nogen rustfri armering i reaktorindeslutningen. Det er ingen korrosionsfølsom miljø. Det er betonen og igen betonen som er det vigtige.byggare henke sagde:
Føles som om vi begynder at komme lidt OT nu, hva?
---> Pinebar: Hvordan går det med dig? Støbning i morgen eller? Jeg modtager gerne dine synspunkter på at bestille fra betonbil: om det bliver stressende f.eks. eller andre positive/negative oplevelser.
---> Pinebar: Hvordan går det med dig? Støbning i morgen eller? Jeg modtager gerne dine synspunkter på at bestille fra betonbil: om det bliver stressende f.eks. eller andre positive/negative oplevelser.
Din form ser jo også meget flot ud nu, knicklas!
Jo vi støber i morgen. Jeg vil forsøge at nå at tage nogle billeder også.
Hvad WCT bliver på vores beton ved jeg ikke, men vi var nødt til at vælge lidt løsere end hvad Betongindustri egentlig anbefaler til trapper for at den skal kunne leveres med 9 m rende. (For renden er en forudsætning for at vi ikke skal flytte al betonen til den ene trappe i trillebør.)
Jo vi støber i morgen. Jeg vil forsøge at nå at tage nogle billeder også.
Hvad WCT bliver på vores beton ved jeg ikke, men vi var nødt til at vælge lidt løsere end hvad Betongindustri egentlig anbefaler til trapper for at den skal kunne leveres med 9 m rende. (For renden er en forudsætning for at vi ikke skal flytte al betonen til den ene trappe i trillebør.)
Lidt offtopic her på onsdag aften angående armeringen:
Betonen passiverer armeringen, fordi det er et basisk miljø. Almindelig kulstål ruster hurtigt i sure miljøer, men slet ikke i basiske. Derimod, når betonen forvitrer, så er armeringen på spanden. Den eneste grund til, at man ikke bruger det i kernekraftindustrien, kan være, at visse legeringselementer er lidt for aktiverbare og kan skade materialet. Derfor bør man nok vælge en anden legering.. (men dog ikke af korrosionsårsager).
Så. Fine trapper, får lyst til at støbe en selv. Flere billeder!
Betonen passiverer armeringen, fordi det er et basisk miljø. Almindelig kulstål ruster hurtigt i sure miljøer, men slet ikke i basiske. Derimod, når betonen forvitrer, så er armeringen på spanden. Den eneste grund til, at man ikke bruger det i kernekraftindustrien, kan være, at visse legeringselementer er lidt for aktiverbare og kan skade materialet. Derfor bør man nok vælge en anden legering.. (men dog ikke af korrosionsårsager).
Så. Fine trapper, får lyst til at støbe en selv. Flere billeder!
Her har jeg et par billeder af vores trapper, vi har støbt. Det kan være godt at have en stabiliserende regel på midten, fordi formværket ellers kan bøje.
Første form.
Her renoverede vi entrétrappen. Vi fjernede dele af trappen og renoverede den derefter.
Anden form:
Her byggede vi en terrasse med lecablokke og en solid portion beton...9 kubik tror jeg.
Tredje form:
Her støbte vi en støttemur og trappe i én støbning. Formbygningen tog sin lille stund, men slutresultatet blev rigtig godt. Formen holdt, og støbningen blev lige. Jeg tror, det gik omkring 2 kubikmeter beton. Vi blandede selv.
Fjerde form:
Nu er turen kommet til entrétrappen igen (samme som Første form). Trappen har været for stejl, så jeg besluttede mig for at bygge den om...Det øverste trin blev 3 cm dybere, næste trin 6 cm og derefter 9, 12 osv... Nederst blev der helt nye trin.
Derefter kom der skifer på trappen:
Første form.
Her renoverede vi entrétrappen. Vi fjernede dele af trappen og renoverede den derefter.
Anden form:
Her byggede vi en terrasse med lecablokke og en solid portion beton...9 kubik tror jeg.
Tredje form:
Her støbte vi en støttemur og trappe i én støbning. Formbygningen tog sin lille stund, men slutresultatet blev rigtig godt. Formen holdt, og støbningen blev lige. Jeg tror, det gik omkring 2 kubikmeter beton. Vi blandede selv.
Fjerde form:
Nu er turen kommet til entrétrappen igen (samme som Første form). Trappen har været for stejl, så jeg besluttede mig for at bygge den om...Det øverste trin blev 3 cm dybere, næste trin 6 cm og derefter 9, 12 osv... Nederst blev der helt nye trin.
Derefter kom der skifer på trappen:
Senest redigeret:
Åh, herligt med lidt flere billeder - tusind tak Fasting65! 
Jeg har længe drømt om at bygge en sådan terrasse som du har lavet, mure op og støbe et gulv. Vores hus er et funkis-hus fra -36 og så ville det være det absolut flotteste sammenlignet med trægulv. Hvad kan man forvente i omkostninger for at opføre noget lignende? Findes der en anden forumtråd, der handler om sådan en terrassebygning?
Jo, når formen er fikseret skal jeg supplere med en regel midt på stødtrinnet, som så forankres i en støtte længere ude på græsplænen nedenfor trappen.
I dag vil smedesrækværket forhåbentlig blive svejset på plads, så de derefter kan støbes ind i betonen nederst.
Jeg har længe drømt om at bygge en sådan terrasse som du har lavet, mure op og støbe et gulv. Vores hus er et funkis-hus fra -36 og så ville det være det absolut flotteste sammenlignet med trægulv. Hvad kan man forvente i omkostninger for at opføre noget lignende? Findes der en anden forumtråd, der handler om sådan en terrassebygning?
Jo, når formen er fikseret skal jeg supplere med en regel midt på stødtrinnet, som så forankres i en støtte længere ude på græsplænen nedenfor trappen.
I dag vil smedesrækværket forhåbentlig blive svejset på plads, så de derefter kan støbes ind i betonen nederst.
Altanen gik på løbende regning. Jeg ved ikke, hvad der kom over os, men vi havde bare besluttet os for at lave altanen. Sådan i bagklogskabens lys vil vi nok ikke regne den præcise pris ud, for det blev ret dyrt sandsynligvis.
Jeg kan dog give mig i kast med en hurtig oversigt:
ca. 2 paller leca = 96 x 19.90 = 2000
Et par kubik betong til soklen håndblandedes = 2000?
En balje beton ca. 10.000
Masser af armering = 5000?
35 kvm klinker á 300 kr + lægning (jo, vi hyrede fliselægger der...) = 10500 + x kr
Skiffer ovenpå murene = 2500
Vandopskæring af hul i skiffer = 1500
Pudsning af mure inkl. puds = 3000?
Arbejdsomkostninger = 10000 (lavt anslået sikkert)
Smedejernsgelænder = 25.000
72.000 plus fliselægning... 8000?
Tja, skal vi gætte på, at vi landede omkring 80-100 tusinde for at give et fingerpeg.
Uh, der har jeg "glemt" forskallingsbrædderne og forarbejdet...
Jeg kan dog give mig i kast med en hurtig oversigt:
ca. 2 paller leca = 96 x 19.90 = 2000
Et par kubik betong til soklen håndblandedes = 2000?
En balje beton ca. 10.000
Masser af armering = 5000?
35 kvm klinker á 300 kr + lægning (jo, vi hyrede fliselægger der...) = 10500 + x kr
Skiffer ovenpå murene = 2500
Vandopskæring af hul i skiffer = 1500
Pudsning af mure inkl. puds = 3000?
Arbejdsomkostninger = 10000 (lavt anslået sikkert)
Smedejernsgelænder = 25.000
72.000 plus fliselægning... 8000?
Tja, skal vi gætte på, at vi landede omkring 80-100 tusinde for at give et fingerpeg.
Uh, der har jeg "glemt" forskallingsbrædderne og forarbejdet...
VCT behøver ikke påvirke flydeklassen på betonen...men det lyder som om du får en beton, der ikke er i nærheden af at klare kravene, desværre. Hvis det er tilfældet..hvad du end gør SALT ALDRIG trappen.pinebar sagde:
Senest redigeret:
---> Fasting65: Av!! Det lød alt saftigt! Man får vel nøjes med trist trægulv, ser det ud til...!
---> jhenrikj: Har jeg forstået dette rigtigt - VCT angiver kvaliteten på betonen? Men behøver ikke påvirke flydeklassen? Hvis ikke engang "pinebar" ved hvilken VCT han vil få - hvordan ved du så, at han sandsynligvis får en beton, der ligger langt fra kravene? Og hvilke er de krav du nævner? Min oprindelige trappe, der blev støbt i 1936 med (gætter jeg) dårligere beton, klarede sig i 74 år - jeg er tilfreds, hvis den nye holder samme levetid, og uden tøsalt denne gang håber jeg på lidt mere...
---> jhenrikj: Har jeg forstået dette rigtigt - VCT angiver kvaliteten på betonen? Men behøver ikke påvirke flydeklassen? Hvis ikke engang "pinebar" ved hvilken VCT han vil få - hvordan ved du så, at han sandsynligvis får en beton, der ligger langt fra kravene? Og hvilke er de krav du nævner? Min oprindelige trappe, der blev støbt i 1936 med (gætter jeg) dårligere beton, klarede sig i 74 år - jeg er tilfreds, hvis den nye holder samme levetid, og uden tøsalt denne gang håber jeg på lidt mere...
Ja, nu har vi støbt, og det gik vel godt tror jeg, men det var trættende. Betonbilen kom lige før 14, og vi var færdige klokken 21:30. Mange skridt var der for at glatte det ud. Vores beton hed GDS-BETONG C32/40 16 S3 - S4 LU VCT0,45 - S3. Om det var godt eller dårligt, rigtigt eller forkert, viser sig vel ikke før om nogle år, går jeg ud fra. Den fungerede i hvert fald godt at arbejde med og blev pænt hvor den skulle i formene, mens vi arbejdede.
Lidt iagttagelser:
Det havde været bedre at have dobbelt sæt af alle værktøjer, når man laver to trapper, så ville det have gået hurtigere.
Formene fungerede. Men vores forstærkningsregler på trinene var lidt i vejen, når man skulle arbejde med trinernes overflader. Vi prøvede at fjerne en og indså straks, at de er nødvendige for at formen skal holde formen. Det havde været bedre at få betonen direkte om morgenen, for det nåede at blive mørkt, før vi var færdige. (Men det kunne vi ikke påvirke.) Jeg kunne forestille mig, at vores beton var noget for løs til knicklas vognstykket. Men som sagt, hvis vi havde afstået fra renden, kunne vi have fået sejere beton.
Og til sidst - havde jeg kunnet finde en håndværker, der kunne se mig i øjnene og sige, at han kan det her, og som kunne give tilfredse referencer, så havde han fået gøre det. Men vi fandt ingen. Og det der står i denne tråd antyder jo også, at både håndværket og kvaliteten af betonen svinger en hel del, selv hos dem der kalder sig professionelle. Sådan var det også, da vi talte med vores naboer, der har fået trapper bygget. Ingen ville anbefale deres håndværkere og en havde været nødt til at tvinge sine håndværkere til at fjerne, gøre om og gøre rigtigt.
Så nu må fremtiden vise, om vores trapper blev gode eller ej.
Lidt iagttagelser:
Det havde været bedre at have dobbelt sæt af alle værktøjer, når man laver to trapper, så ville det have gået hurtigere.
Formene fungerede. Men vores forstærkningsregler på trinene var lidt i vejen, når man skulle arbejde med trinernes overflader. Vi prøvede at fjerne en og indså straks, at de er nødvendige for at formen skal holde formen. Det havde været bedre at få betonen direkte om morgenen, for det nåede at blive mørkt, før vi var færdige. (Men det kunne vi ikke påvirke.) Jeg kunne forestille mig, at vores beton var noget for løs til knicklas vognstykket. Men som sagt, hvis vi havde afstået fra renden, kunne vi have fået sejere beton.
Og til sidst - havde jeg kunnet finde en håndværker, der kunne se mig i øjnene og sige, at han kan det her, og som kunne give tilfredse referencer, så havde han fået gøre det. Men vi fandt ingen. Og det der står i denne tråd antyder jo også, at både håndværket og kvaliteten af betonen svinger en hel del, selv hos dem der kalder sig professionelle. Sådan var det også, da vi talte med vores naboer, der har fået trapper bygget. Ingen ville anbefale deres håndværkere og en havde været nødt til at tvinge sine håndværkere til at fjerne, gøre om og gøre rigtigt.
Så nu må fremtiden vise, om vores trapper blev gode eller ej.