12,811 læst ·
100 svar
13k læst
100 svar
Tåler Masonit vejr og vind?
Jeg synes, du tidligere skrev om de store hustillverkarna og deres produktion, men du virker fleksibel i din tankegang og flytter hurtigt fokusRejäl sagde:At facader ikke bliver beklædt med plade skyldes mange ting, f.eks. at de bliver meget følsomme, hvor den mindste uperfektion kan ses. Almindelige mennesker kan ikke lave en sådan facade uden at henvende sig til et blikkenslageri, når det gælder detaljer omkring vinduer og døre mm.
Havde masonit med løse lister holdt som facade, havde mange af hustillverkarna garanteret brugt det...
Hvis folk vil have masonit eller pladefacade, vil producenter af boliger naturligvis tilbyde det, men de fleste boligkøbere synes nok, det er for grimt, selvom det er hurtigt, billigt og relativt holdbart.
Hvad har du beregnet forskellen i pris og tid ved at bruge plader i stedet for træpanel til at være?R Rodgar Den Frie sagde:Tak til alle jer, der deler jeres tanker og oplevelser omkring Masonit som udvendigt byggemateriale.
Jeg tager alt, hvad I deler, til mig og laver en samlet vurdering.
Nu har jeg kontaktet en professor i bygningsfysik på Chalmers og bedt ham om hans tanker omkring min konstruktion.
Jeg håber på svar. Hvis jeg får svar, deler jeg det naturligvis her, så vi sammen kan tale videre om det.
Tak til jer alle indtil videre. Fortsæt gerne med at dele her. Jeg læser alt med stor interesse.
Alt godt
Rodgar
https://byggnadsvard.se/vard-och-underhall-av-masonit/
Jeg stødte på denne tråd, da jeg lige havde læst denne artikel.
Jeg stødte på denne tråd, da jeg lige havde læst denne artikel.
”Nu har jeg kontaktet en professor i bygningsfysik på Chalmers og bedt ham om hans tanker omkring min konstruktion”R Rodgar Den Frie sagde:Tak alle jer, der deler jeres tanker og oplevelser omkring Masonit som udvendigt byggemateriale.
Jeg tager alt det til mig, I deler, og laver en sammenvejning.
Nu har jeg kontaktet en professor i bygningsfysik på Chalmers og bedt ham om hans tanker omkring min konstruktion.
Jeg håber på svar. Hvis jeg får svar, deler jeg det naturligvis her, så vi sammen kan tale videre om det.
Tak alle jer så længe. Fortsæt gerne og del jeres oplevelser her. Jeg læser alt med stor interesse.
Alt godt
Rodgar
Når jeg vil have byggetips, taler jeg hellere med en eller helst flere erfarne byggere end en professor, tips til kageopskrifter, der vælger jeg hellere at spørge en glad bager end en kemiker😀.
Medlem
· Västernorrland
· 12 018 indlæg
Tingen er jo ikke masonit i sig selv primært. Det er jo om andre materialer i nærheden af masonit aldrig får chancen for at tørre. Det er da man får problemer. En frilæggende masonitplade i ørkenen fungerer nok i hundredvis af år men samme plade i en tvivlsom facade ved en regnudsat kyst holder næppe længe. Der er jo mange faktorer, der spiller ind end blot konstruktionen som sådan.
Du har nu fået rigtig mange svar på dit spørgsmål. Alle, undtagen to tror jeg, er enige om, at masonit er et meget dårligt materiale til formålet. Men så kontakter du i stedet en professor. Ville du have kontaktet professorn, hvis de fleste her havde sagt, at masonit/konstruktionen var god? Hvis jeg skal gætte, så havde du ikke gjort det!R Rodgar Den Frie sagde:Tak til jer alle, der deler jeres tanker og oplevelser omkring Masonit som udvendigt byggemateriale.
Jeg tager imod alt, hvad I deler, og laver en samlet vurdering.
Nu har jeg kontaktet en professor i bygningsfysik på Chalmers og bedt ham om hans tanker omkring min konstruktion.
Jeg håber på svar. Hvis jeg får svar, deler jeg naturligvis det her, så vi sammen kan tale videre om det.
Tak til jer alle indtil videre. Fortsæt gerne med at dele her. Jeg læser alt med stor interesse.
Med venlig hilsen
Rodgar
En professor i byggeteknik er god til meget. Han kan beregne, hvordan din konstruktion, inklusive masonit vil holde på varmen, samt om der er risiko for konvektion. MEN, han har ikke mere erfaring end nogen anden om, hvordan masonit klarer at sidde udendørs og blive udsat for regn, vind og sol.
Jeg kan bare ikke forstå, hvorfor du er så frygteligt tændt på ideen om at bruge masonit i væggen?
Videre undrer jeg mig over, hvorfor du spørger, når der kun er ét svar, du har besluttet dig for.
TakA AG A sagde:Du har nu fået meget mange svar på dit spørgsmål. Alle undtagen to, tror jeg, er enige om, at masonit er et meget dårligt materiale til formålet. Men så kontakter du i stedet en professor. Ville du have kontaktet professoren, hvis de fleste her havde sagt, at masonit/konstruktionen var god? Hvis jeg skal gætte, så havde du ikke gjort det!
En professor i byggeteknik er god til meget. Han kan beregne, hvordan din konstruktion, inklusive masonit, vil holde på varmen, samt om der er risiko for konvektion. MEN, han har ikke mere erfaring end nogen anden om, hvordan masonit klarer at sidde udendørs og blive udsat for regn, vind og sol.
Jeg kan bare ikke forstå, hvorfor du er så utrolig tændt på idéen om at bruge masonit i væggen?
Videre undrer jeg mig over, hvorfor du spørger, når det kun er ét svar, du har besluttet dig for.
Som sagt, jeg tager imod al den erfaring, jeg kan få, og laver en samlet vurdering af dem. Jeg har taget spørgsmålet op andre steder, hvor jeg også har fået svar. Jeg tænker, at jeg vil dele dem med jer her, så I også får mulighed for at tage dem med i jeres overvejelser. Jeg har ikke besluttet mig for et svar. Den forestilling findes i dig. Jeg forstår udmærket, at der er mange forskellige variable, der påvirker, hvordan en ydervæg fungerer. Klima, mikroklima, tykkelse, ventilation og opvarmning for at nævne nogle få.
Jeg har altid spiddet som forbillede, når jeg konstruerer mine huse; så enkelt som muligt for at opnå det, jeg vil. Nedenfor følger nogle nøgleord, som jeg stræber efter:
A) Så få indgående materialetyper som muligt.
B) Så få indgående materialer som muligt.
C) Så få indgående knudepunkter som muligt.
D) Så få indgående arbejdsmomenter som muligt.
E) Så lidt af valutaen penge som muligt.
Hej indtil videre…
Hej!R Rodgar Den Frie sagde:Tak
Som sagt, jeg tager alle erfaringer jeg kan få og laver en sammenvejning af disse. Jeg har taget spørgsmålet op andre steder, hvor jeg også har fået svar. Jeg tænker, at jeg vil dele dem her, så I også får mulighed for at tage dem med i jeres vurderinger. Jeg har ikke bestemt mig for et svar. Den forestilling findes i dig. Jeg forstår meget vel, at der er en mængde forskellige variabler, som påvirker, hvordan en ydervæg fungerer. Klima, mikroklima, tykkelse, ventilation og opvarmning for at nævne nogle få.
Jeg har altid spettet som forbillede, når jeg konstruerer mine huse; så enkelt som muligt for at opnå det, jeg ønsker. Nedenfor følger nogle nøgleord, som jeg stræber efter:
A) Så få indgående materialetyper som muligt.
B) Så få indgående materialer som muligt.
C) Så få indgående knudepunkter som muligt.
D) Så få indgående arbejdsmomenter som muligt.
E) Så lidt af valutaen penge som muligt.
Hej så længe…
Knibt at få til et hus, hvis du skal følge de nøgleord, byg et halmhus eller endnu lettere og billigere: grav et hul😀
Er bæredygtighed ikke noget af interesse for dig? Jeg mener, hvis du vælger en facadetype, som skal laves om inden for en betydeligt nærmere fremtid end en anden facade. Det indebærer jo mere arbejde og flere omkostninger på sigt, samt mere materialeforbrug. Alt som du, hvis jeg forstår dig rigtigt, ønsker at undgå.R Rodgar Den Frie sagde:Tak
Som sagt, jeg tager imod alle de erfaringer jeg kan få og laver en sammenvægtning af disse. Jeg har taget spørgsmålet op andre steder, hvor jeg også har fået svar. Jeg tænker, at jeg vil dele dem her, så også I får mulighed for at indregne dem i jeres vurderinger. Jeg har ikke bestemt mig for et svar. Den forestilling findes i dig. Jeg forstår meget vel, at der er en mængde forskellige variabler, der påvirker, hvordan en ydervæg fungerer. Klima, mikroklima, tykkelse, ventilation og opvarmning for at nævne nogle.
Jeg har altid spettet som forbillede, når jeg konstruerer mine huse; så enkelt som muligt for at opnå det jeg vil. Nedenfor følger nogle nøgleord, som jeg stræber efter:
A) Så få indgående materialetyper som muligt.
B) Så få indgående materialer som muligt.
C) Så få indgående knudepunkter som muligt.
D) Så få indgående arbejdsmomenter som muligt.
E) Så lidt af valutaen penge som muligt.
Hej så længe…
Men det er vel netop det, der er spørgsmålet. Hvor godt holder det?K Krux sagde:
Eksisterende huse med gamle masonitfacader er jo et levende bevis på, at det holder. I det mindste under de rette forudsætninger (og nej, jeg taler ikke om huse i ørkenen). Ser ganske vist forfærdeligt ud, men det kosmetiske aspekt vejer måske ikke så tungt her(?) Men det er ikke råddent/møgligt.
Ikke for at jeg selv ville bygge facade med masonit, men hvad er beviserne for, at det ikke vil fungere?
Og alle de, måske 3-4, som synes det er et interessant valg har erfaring med materialet som ytbeklædning...A AG A sagde:Du har nu fået meget mange svar på dit spørgsmål. Alle, bortset fra to tror jeg, er enige om at masonit er et meget dårligt materiale til formålet. Men så kontakter du i stedet en professor. Ville du have kontaktet professoren, hvis de fleste her sagde at masonit/konstruktionen var god? Hvis jeg skal gætte, så havde du ikke gjort det!
En professor i byggeteknik er god til meget. Han kan beregne hvordan din konstruktion, inklusive masonit vil holde varme, samt om der er risiko for konvektion. MEN, han har ikke mere erfaring end nogen anden om hvordan masonit klarer at sidde udendørs og blive udsat for regn, vind og sol.
Jeg kan bare ikke forstå hvorfor du er så frygteligt tændt på ideen om at bruge masonit i væggen?
Videre undrer jeg mig over hvorfor du spørger, når det kun er et svar du har besluttet dig for.
De andre er de sædvanlige plast, mdf, billigt tømmer bygmestrene lader det til når argumenterne løber tør.


