Et af vores rum i lejligheden lukker meget støj fra trafikken på gaden ind. Det er karnappen, der virker tynd. Huset er bygget i 1913 og ligger øverst. Naboerne nedenunder og længere borte i huset har ikke vores problem. Vi ser ud til at have en anden konstruktion. Muligvis skulle vores karnap have været en altan, men som blev bygget ind. Sådanne facadeplaner findes som alternativer hos Byggesagsarkivet. Vinduesrammerne er originale med mundblæst glas. Og skal ikke udskiftes. På indersiden sidder en ekstra plade støjglas. Spørgsmålet vedrører således væggen. Jeg planlægger at rive indersiden af væggen og bygge den op igen med støjbeskyttelse som mål. Har nogen af jer tips, råd, idéer eller tanker om, hvordan det skal konstrueres for at blive mest lydtæt? Kan godt lide bygningsrestaurering. Så ældre teknikker værdsættes, men vil gerne høre alles forslag.
Jeg ville starte med et termisk kamera der, hvor det er koldest, og tætne det med lindrevmateriale f.eks. sokler. Eventuelt bygget på med en isoleret væg indvendigt.
Hvis gulvet er koldt, sprøjtet isolering ind. Men jeg er ingen lydnisse.
En basabsorbent i et eller flere af rummets hjørner ville forkorte efterklangstiden og sænke niveauet for den mest lavfrekvente del af støjen, den som både giver mest oplevelse af støj og er sværest at isolere væk.
Vi skiftede inderglasset i vores vinduer til lamineret glas, hvilket gjorde en stor forskel. Det gamle mundblæste glas er stadig i yderruden. Vigtigt at bede om klarglas og ikke solindstrålingsafvisende for at undgå grøn tone.
Når det gælder lyd, er det vigtigt at skelne mellem isolation og absorption.
Isolation gør, at mindre lyd kommer ind eller ud, mens absorption dæmper refleksioner mod vægge og loft, så rummet får en kortere efterklang.
Absorption forhindrer altså ikke lyden i at komme ind, og det reducerer egentlig heller ikke den oprindelige lyd, men fordi det absorberer refleksioner, forsvinder følelsen af, at lyden forstærkes af hårde vægge som i f.eks. et badeværelse.
Så en simpel løsning for at reducere den oplevede støj en smule kan være at bruge tykke, fluffy tæpper og stofsofaer med fiberpuder i stedet for lukket skum, tykke gardiner mv.
Når det kommer til isolation, er masse, dæmpning og tætning det, der gælder, og det handler om hele tiden at tage det svageste led først.
Det gør ingen forskel, om du bygger vægge af massiv beton, hvis du har klirrende enkeltglasvinduer.
Masse får man simpelthen ved at bruge tunge materialer som sand, MDF, gips, lamineret glas, beton mv.
Dæmpning opnås ved at bruge dæmpende materialer. En solid træplade har en vis klang, når du banker på den, så den er ikke så dæmpet. Banker du i stedet på en MDF-plade eller asfaboard, er den betydeligt mere dæmpet og leder derfor lyd dårligere, hvilket giver bedre isolation.
At undlade at bruge så mange skruer mellem f.eks. gipsplader giver også bedre dæmpning. Hver solid forbindelse, som f.eks. en skrue, giver en indledende vej for lyden. Det er bedre at lime pladerne sammen med en sej lim, f.eks. akustiklim.
Tre sammenlimede gipsplader giver meget masse og god dæmpning og giver normalt meget god isolation, forudsat at der ikke kommer ind lyd et andet sted.
Laminatvinduer er et andet eksempel på, når et dæmpende lag fjerner overførsel mellem to plader.
Så kommer vi til tætning.
Er der huller og sprækker, kommer der lyd ind der. Hvis hullet er stort nok til, at luft kan komme ind, kommer der også lyd ind.
Så inden du gør noget ved noget andet, sørg for, at vægge, gulv, loft, vinduer mv. er helt tætte.
Men i modsætning til lufttætning er det ikke nok bare at tætne med f.eks. en tynd plastfolie eller lignende. Lyd er ikke en luftstrøm, men det er vibrationer, så hvis plastfilmen er let nok til at vibrere, slipper den også lyd igennem.
Tætningerne skal helst laves med tungere dæmpede materialer, men afhængigt af sprækkernes størrelse fungerer almindelig akrylfugemasse eller fugeskum ofte godt.
Nu havde jeg måske ingen gode eksempler på produkter, der går hånd i hånd med bygningssanering, men følger du blot principperne ovenfor, kan du bruge hvilke som helst materialer, det er ikke så svært at finde eksempler selv, tror jeg.
Et problem er dog, at ældre huse sjældent er specielt tætte og derfor har ret dårlig lydisolering.
Et sidste tip kan være bare at downloade en dB-SPL-måler-app til din telefon, så kan du gå med den tæt på væggen og se, hvor det lækker mest. Dette fungerer også godt direkte med ørerne.
Dog er det vigtigt at være tæt på det område, man måler.
Har du nogenlunde hårde vægge, har du mange refleksioner i rummet, så kommer du bare 10-20 cm fra væggen, så måler du mere eller mindre et gennemsnit for rummet, du skal have mikrofonen næsten mod væggen for at se nogen lokal forskel.
Held og lykke!
Enig med alt, hvad jonathanGubbe har sagt. Hvis man går ud fra, at alt er tæt, og facademuren simpelthen er for svag, og du skal rive den ned og bygge den op igen, som du skriver, vil jeg tilføje, at det er vigtigt med en så svag forbindelse som muligt mellem det indre og ydre lag i væggen. Det bedste er en fritstående indre regelstruktur, i anden omgang at montere plader på fjederende hatteprofil (såkaldt akustikprofil), og som tredje mulighed at have liggende 45-regel indvendigt, hvor gipsen skrues i den del af reglen, der ligger mellem (altså ikke på) "krydsene" med den stående regel. Som Jonathan skrev, er det tunge plader, der gælder, sigt efter 2x15 mm brandgips eller tilsvarende vægt.
Hvis der er plads til en ekstra tætningsliste et sted, kan det være nyttigt. Til sammenligning; alle lydklassificerede døre med selvrespekt har mindst dobbelte tætningslister for at holde lyden ude. Og de kan have en lomme med lydabsorberende materiale mellem tætningerne for yderligere at reducere det, der trænger igennem.
Spontant har jeg svært ved at tro, at væggene er det svage led (eller tilstrækkeligt svage sammenlignet med vinduerne og deres sprækker), så det er værd at foretage en større ombygning, men det er bare mit uerfarne gæt.
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.