Plast eller vindpap - holdningerne er delte...

[tallmilan]

Låner tråden lidt da jeg sidder med det samme dilemma når jeg lige skal købe materialet inden jeg kan fortsætte med mit byggeri. Jeg bygger en lejlighed i en gammel lade/stald med dele fra 1800-tallets midte i konstruktionen, men da taler vi kun om bjælker som ramme så at sige med almindelig planke udvendigt. Ny bygger jeg indeni dette og jeg lader den gamle konstruktion være og den bygges delvist ind. Den oprindelige tanke er at jeg bruger ekofiber som kan transportere ud vis fugt samt en diffusionsåben konstruktion med Halotex RS10 som undertag uden luftspalte (under et pladetag) og Halotex D50 som dampspærre indvendigt. Det svære er at få tætte de steder bjælkerne nogle steder går ind i skillevæggene fra ydervæg. De går jo ikke direkte at midlertidigt kappe af for at få ind dampspærren imellem...

- Er det nok hvis man tætte omkring disse så godt det går samt trække det hele lidt ind?
- Skal man anvende denne diffusionsåbne konstruktion i dette tilfælde eller ikke?
- Er ekofiber det bedste alternativ med sine hydroskopiske egenskaber?
- Hvilke dampspærre er mest prisværdige inkl alle tilbehør som samletejp osv?
- Samme spørgsmål som ovenstående, men med undertaget?
- Kører med vindgips yderst i væggene som vindtætning. Hvordan er det i kombination med dampspærre? Vil jo opnå en modstandsforskel på ca 5-10 gange mellem dampspærre og vindtætning/undertag....

Det her var så gode spørgsmål, så jeg synes du skal oprette en egen tråd med dem. Det er ikke helt usædvanligt at man vil isolere sit gamle udhus etc, og de har jo som regel ret kraftige konstruktioner.

 

[monsterbyggare]

Et dumt spørgsmål måske, men nogle bruger både vindspærrefolie på ydervæggen og derefter også udvendig gipsplade eller asfaltplade. Er det ikke tilstrækkeligt med udvendig gipsplade, som efter min mening er tilstrækkeligt tæt sammenlignet med den gamle porøse asfaltplade.

Hvad er korrekt?

 

[Mikael_L]

Jeg synes det må være nok med et! vindskydd.

Om det så er asfaltpapir, asfaboard, vindvæv eller udendørs gips er vel et spørgsmål om personlige meninger og tekniske argumenter. (Gips og asfaboard giver f.eks. væggen mere stabilitet).
Men flere forskellige lag virker meningsløst.


Bland nu ikke dette sammen med evt. dampspærrefolie på væggens inderside, den har en anden opgave.

 

[monsterbyggare]

Men er det ikke overkill at have både vindpap eller vindtætningsfolie og så på med udvendigt gips? At det giver stivhed til hele hus-stammen er jo en af grundene til, at jeg vælger det. Men at have begge dele er vel alligevel at overdrive? Udvendigt gips er vel tilstrækkeligt vindtæt?

 

[Styx]

Men at have begge er vel alligevel at overdrive? Udegipsskiven er vel tilstrækkelig vindtæt?

Ja.

 

[Mikael_L]

Ja ...

Og det var nok det, jeg forsøgte at sige ...

 

[monsterbyggare]

"Pang i værket" da Mikael Du skal formulere det bedre... Vidste svaret allerede, men ville alligevel spørge

 

[F.Wester]

Det der gælder to helt adskilte funktioner inden for bygningsfysikken, som det gælder om at have styr på, når det ene og andet diskuteres.

Plast/-folie/damp tæt/UV-stabiliseret: bruges for at forhindre varm og fugtig rumluft indefra i at trænge ud i ydervæg/lofter med hygroskopisk (vandoptagende) material. Specielt isoleringen. Hvis isoleringen skulle blive fugtig, mindskes luftindholdet i det, så isoleringseffekten forringes. Nulpunkten i væggen/loftet (hvor varm rumluft køles ned til en middelværdi på nul grader, idet kold udeluft køler af på ydersiden) flyttes da ind mod indervæggen/-loftet, hvilket giver mulighed for fortsat indflytning af nulpunkten, når ny og fugtig luft kondenserer tættere på rum siden. Det gælder altså om at have 'bremse' på fugten, for at undgå at isoleringseffekten bliver så dårlig, at den i praksis bliver ubetydelig med skimmel og råd som følge.

Et nyere material i stedet for plastikfolie findes. Det hedder dampbremse. Det er ikke diff.tæt. (Jeg har ingen erfaringer med dette material.)

I kombination med en velfungerende og korrekt dimensioneret ventilation indendørs (mekanisk til- og fraluft med eventuel varmeveksler) kan dampbremse måske klare at holde resten af fugten ude? Det ville da teoretisk betyde, at fugten følger loven om mindst modstand og følger med luft ud hellere end at forsøge at kæmpe sig ud gennem væggen og havne i isoleringen?

Vindsikringspapir: bruges på ydersiden af ydervæggen og ovenpå isoleringen mod koldloft. Det er ikke diff.tæt (og skal ej heller være det). Opgaven er at stoppe luftrørelser i isoleringslaget. Det er ikke isoleringsmaterialet i sig selv, der isolerer, men den i isoleringsmaterialet stillestående luft, fordi luft er en dårlig varmeleder. Men forstyrres den indelukkede luften af fri luft udefra, bliver den varme luften i isoleringsmaterialet omrørt og erstattes med ny kold luft. Væggen bliver da koldere, og der kræves mere energi for at opvarme den nye kolde luft i isoleringen, og det er jo det, man vil undgå. Ellers kunne man lige så godt undvære isoleringen.
__________________
Byggaren

hej
Prøver at afbryde en gammel tråd.
Vi renoverer et århundredeskiftehus, der er pudset på ydersiden, vi isolerer med træfiber i væggene. Jeg har monteret vindpapir på indersiden af ydervæggene, mest fordi jeg tænker, at det ikke skal blæse igennem plankevæggen og køle isoleringen ned. Nu har jeg spekuleret på, om jeg ødelægger noget/skaber nye problemer i plankevæggen i stedet med fugt, eller om almindeligt traditionelt vindpapir lader fugt passere? Jeg mistænker, at inden under pudsen sidder der et meget gammelt vindpapir, som derefter rørmåtten er sømmet på plankevæggen.
Gør jeg noget rigtigt eller helt forkert / Fredrik

 

[Mikael_L]

Du isolerer altså på indersiden af ydervæggene?

I så fald flytter du dugpunktet indad, hvilket kan blive et problem. Men det er ikke noget, man med sikkerhed kan sige.

Fungerende konstruktioner fungerer, så længe man ikke ændrer konstruktionen, anvendelsen af bygningen eller klimaet.
Er en eksisterende konstruktion fungerende, men på grænsen, så kan det være nok med ganske lidt. F.eks. at en ny familie flytter ind, som bader mere og længere, eller tørrer tøj indendørs i stedet for udendørs.
Mange er dem, der har efterisoleret lidt på det kolde loft, for så nogle år senere at opdage, at de har fået en masse skimmel på loftet, da det blev koldere.


Det eneste, man ved med sikkerhed, er, at al fugt indendørs skal ud. Så måden at undgå problemer er at hindre, at fugt opstår, at sørge for, at den kommer ud, som man ønsker (primært med ventilation), eller at beskæftige sig med forskellige måder at lappe problemet på, men ikke fjerne årsagen, dvs. rode med plast/pap/dampspærrer/øko-fiber og hvad man nu tror på.