Under vores 1,5-årige renoveringsperiode har vi nok stillet 4000 spørgsmål til venner, bekendte, tømrere, murere, blikkenslagere osv., ja, I ved sikkert, hvordan det er... Jeg har dog bemærket, at få ting gør de, der er kyndige på området, mere engagerede end når man tager spørgsmålet op om man skal have plastik inderst på ydervæggene eller om det skal være vindpap.
Begge lejre er lige overbeviste om, at det ene betyder husets død, og det andet er det eneste rigtige:
"Plasten gør, at huset ikke kan ånde, og derfor er det ikke godt hverken for dig eller huset, derfor er det eneste rigtige kun vindpap".
"Uden plast vil varmluften indefra gå ud i væggen og kondensere mod den køligere luft inde i væggen".
På Länsstyrelsens byggesamråd og i byggemarkederne virker det ikke engang til at være et alternativ til plasten. Selvom det faktisk er de mest garvede tømrere, der siger, at plast er noget skidt...
I midten står jeg og ved hverken ud eller ind. Hvad synes I? Bombardér mig med meninger!!!
Begge lejre er lige overbeviste om, at det ene betyder husets død, og det andet er det eneste rigtige:
"Plasten gør, at huset ikke kan ånde, og derfor er det ikke godt hverken for dig eller huset, derfor er det eneste rigtige kun vindpap".
"Uden plast vil varmluften indefra gå ud i væggen og kondensere mod den køligere luft inde i væggen".
På Länsstyrelsens byggesamråd og i byggemarkederne virker det ikke engang til at være et alternativ til plasten. Selvom det faktisk er de mest garvede tømrere, der siger, at plast er noget skidt...
I midten står jeg og ved hverken ud eller ind. Hvad synes I? Bombardér mig med meninger!!!
hvorfor skulle plastik være dårligt? Har man dog et gammelt hus som også jeg har, så må man sørge for at ændre på ventilationen, så man får et godt klima, men det gælder jo også ved vinduesudskiftning osv...for huse med selvtræk....
/
M
/
M
Der findes faktisk en ny "vindpapp" som er plastlignende med en slags stof på (lidt svært at beskrive). Den er i hvert fald let, slipper fugt igennem men IKKE vind, dvs. huset kan ånde men ikke puste. Betydeligt mere praktisk end vindpap, som gerne rives i stykker, når man er klodset. Denne er mere elastisk.
Jeg har oxo overvejet det samme spørgsmål og er kommet frem til, at situationen du beskriver er helt sand… så til svaret på dit spørgsmål! Jeg er ingen ekspert, men kan kun give den information, som jeg har fået og tolket selv.
1. I nye velisolerede huse skal der altid bruges plast, eftersom dugpunktet falder inde i væggen. Dvs. at luften kondenserer. Væggen er heller ikke bygget til at kunne optage fugt uden at tage skade.
2. I gamle huse, hvor hele væggen i princippet er opvarmet, og dugpunktet falder på ydersiden, bliver der mindre eller ingen kondensering i væggen. Desuden blev der ofte brugt høvlspån eller andre isolationsmaterialer, som kan absorbere lidt fugt i de kolde perioder for så at fordampe i de varmere perioder. Dette er dog en følsom balance, som nemt kan ødelægges af ekstra isolering, da dugpunktet kommer længere ind i væggen.
3. I sommerhuse og bygninger, der står uopvarmede dele af året, skal der ikke være plast. Eftersom man da kan få omvendt kondensering, når det er koldere i huset end udenfor, fx en varm forårsdag, hvor kulden fra natten stadig dvæler i huset.
Som sagt, der er mange meninger. Men som jeg har forstået det, skal der altid bruges plast som diffusionsspærre, hvis man har en velisoleret væg. Der findes programmer og tabeller til at beregne, hvor dugpunktet vil falde, hvilket kan være godt at vide, hvis man skal ekstra isolere.
Held og lykke!
1. I nye velisolerede huse skal der altid bruges plast, eftersom dugpunktet falder inde i væggen. Dvs. at luften kondenserer. Væggen er heller ikke bygget til at kunne optage fugt uden at tage skade.
2. I gamle huse, hvor hele væggen i princippet er opvarmet, og dugpunktet falder på ydersiden, bliver der mindre eller ingen kondensering i væggen. Desuden blev der ofte brugt høvlspån eller andre isolationsmaterialer, som kan absorbere lidt fugt i de kolde perioder for så at fordampe i de varmere perioder. Dette er dog en følsom balance, som nemt kan ødelægges af ekstra isolering, da dugpunktet kommer længere ind i væggen.
3. I sommerhuse og bygninger, der står uopvarmede dele af året, skal der ikke være plast. Eftersom man da kan få omvendt kondensering, når det er koldere i huset end udenfor, fx en varm forårsdag, hvor kulden fra natten stadig dvæler i huset.
Som sagt, der er mange meninger. Men som jeg har forstået det, skal der altid bruges plast som diffusionsspærre, hvis man har en velisoleret væg. Der findes programmer og tabeller til at beregne, hvor dugpunktet vil falde, hvilket kan være godt at vide, hvis man skal ekstra isolere.
Held og lykke!
Senest redigeret:
Det der gælder to helt forskellige funktioner inden for bygningsfysikken, som det er vigtigt at have styr på, når det ene og andet diskuteres.
Plast/-folie/damp-tæt/UV-stabiliseret: bruges for at forhindre varm og fugtig indendørs luft i at trænge ud i ydervæg/loft med hygroskopisk (vandoptagende) materiale. Specielt isoleringen. Hvis isoleringen bliver fugtig, mindskes luftindholdet, så isoleringseffekten forringes. Nulpunktet i væggen/loftet (hvor varm indendørs luft afkøles til en gennemsnitstemperatur på nul grader, idet kold udendørsluft afkøler ydersiden) flyttes da ind mod indendørsvæggen/-loftet, hvilket giver mulighed for fortsat indflytning af nulpunktet, når ny og fugtig luft kondenserer nærmere indersiden. Det gælder altså om at have 'bremse' på fugten, så isoleringseffekten ikke bliver så dårlig, at den i praksis bliver uden virkning, med skimmel og råd som resultat.
Et nyere materiale i stedet for plastfolie findes. Hedder dampbremse. Det er ikke diff.tæt. (Jeg har ingen erfaring med dette materiale.)
I kombination med en velfungerende og korrekt dimensioneret ventilation indendørs (mekanisk til- og fraluft med evt. varmeveksler) kan dampbremse måske klare at holde resten af fugten væk? Det skulle teoretisk betyde, at fugten følger loven om mindst modstand og følger med luften ud hellere end at forsøge at komme gennem væggen og ende i isoleringen?
Vindspærrepap: bruges på ydersiden af ydervæggen og oven på isoleringen mod uopvarmet loftsrum. Den er ikke diff.tæt (og skal heller ikke være det). Opgaven er at stoppe luftbevægelser i isolationslag. Det er ikke isoleringsmaterialet i sig selv, der isolerer, men den stillestående luft i isoleringsmaterialet, da luft er en dårlig varmeleder. Men forstyrres den indesluttede luft af fri luft udefra, bliver den varme luft i isoleringsmaterialet omrørt og erstattet med ny kold luft. Væggen bliver da koldere, og det kræver mere energi at opvarme den nye kolde luft i isoleringen, og det er jo det, man vil undgå. Ellers kunne man lige så godt springe over isoleringen.
__________________
Byggeren
Plast/-folie/damp-tæt/UV-stabiliseret: bruges for at forhindre varm og fugtig indendørs luft i at trænge ud i ydervæg/loft med hygroskopisk (vandoptagende) materiale. Specielt isoleringen. Hvis isoleringen bliver fugtig, mindskes luftindholdet, så isoleringseffekten forringes. Nulpunktet i væggen/loftet (hvor varm indendørs luft afkøles til en gennemsnitstemperatur på nul grader, idet kold udendørsluft afkøler ydersiden) flyttes da ind mod indendørsvæggen/-loftet, hvilket giver mulighed for fortsat indflytning af nulpunktet, når ny og fugtig luft kondenserer nærmere indersiden. Det gælder altså om at have 'bremse' på fugten, så isoleringseffekten ikke bliver så dårlig, at den i praksis bliver uden virkning, med skimmel og råd som resultat.
Et nyere materiale i stedet for plastfolie findes. Hedder dampbremse. Det er ikke diff.tæt. (Jeg har ingen erfaring med dette materiale.)
I kombination med en velfungerende og korrekt dimensioneret ventilation indendørs (mekanisk til- og fraluft med evt. varmeveksler) kan dampbremse måske klare at holde resten af fugten væk? Det skulle teoretisk betyde, at fugten følger loven om mindst modstand og følger med luften ud hellere end at forsøge at komme gennem væggen og ende i isoleringen?
Vindspærrepap: bruges på ydersiden af ydervæggen og oven på isoleringen mod uopvarmet loftsrum. Den er ikke diff.tæt (og skal heller ikke være det). Opgaven er at stoppe luftbevægelser i isolationslag. Det er ikke isoleringsmaterialet i sig selv, der isolerer, men den stillestående luft i isoleringsmaterialet, da luft er en dårlig varmeleder. Men forstyrres den indesluttede luft af fri luft udefra, bliver den varme luft i isoleringsmaterialet omrørt og erstattet med ny kold luft. Væggen bliver da koldere, og det kræver mere energi at opvarme den nye kolde luft i isoleringen, og det er jo det, man vil undgå. Ellers kunne man lige så godt springe over isoleringen.
__________________
Byggeren
Dette produkt, som for så vidt er aldeles fremragende, skal bruges på ydersiden af væggen. Det erstatter altså ikke diffplasten, monteret på væggens inderside.v-g sagde:
Læs hvad Byggaren skriver herover.
Man kan undre sig over, hvorfor så mange er fikserede på, at luft skal kunne passere direkte gennem ydervæggene (det som mange kalder "ånde"). Jeg har aldrig set nogen perforere pladen i bilkarosseriet for at bilen skal kunne "ånde".
Problemet er, at folk ikke skelner mellem, hvad der er hvad; om huset skal have plast eller ej, bestemmes af husets byggematerialer mm. Huset skal "ånde" via et godt ventilationssystem. At blande forskellige byggeteknikker med forskellige ventilationsteknikker er ikke godt.
Her er Matakis variant af dampspærre.
Her er Isovers variant.
Det centrale er, at vindbeskyttelsen på isoleringens kolde side har en dampgennemgangsmodstand, der er 5 gange mindre end dampspærrens, som sidder på den varme side.
Her er Isovers variant.
Det centrale er, at vindbeskyttelsen på isoleringens kolde side har en dampgennemgangsmodstand, der er 5 gange mindre end dampspærrens, som sidder på den varme side.
Jeg kan lige i denne diskussion kun tage udgangspunkt i mit eget hus og dets konstruktion, men her sidder vindpapet på indersiden siden huset blev bygget. (Stående 60mm plank med dobbelt trætex på ydersiden)
Det nye "vindpap" har jeg kun sat rundt om et vindue, så dets påvirkning er sandsynligvis marginal, men det ser ud til at fungere godt i hvert fald, da det ikke trækker kold luft ind
Ville bare oplyse om dette hyggelige produkt!
Biler mugner sjældent
Det nye "vindpap" har jeg kun sat rundt om et vindue, så dets påvirkning er sandsynligvis marginal, men det ser ud til at fungere godt i hvert fald, da det ikke trækker kold luft ind
Ville bare oplyse om dette hyggelige produkt!
Biler mugner sjældent
Jeg havde en bil, som var afmeldt derhjemme. Den er jo tæt, hvis den er helt lukket. I skulle have set, hvordan den så ud indeni. Muggen. Ja ja til sagen. Bruger du en form for ekofiber, behøver du ikke plast. Har du glasuld eller stenuld, så skal du have plast. Gamle huse er det svært at tætne med plast, så da skal man bruge ekofiber. Har selv to lag med asfaboard, tømmer og så to lag med tretex på indersiden, har en træpanel med linoliemaling på ydersiden. Selvtræk. Intet mere. Ingen plast i mit hus.
Det er sagt før, men jeg siger det alligevel igen: Fantastisk at der findes så meget viden på ét og samme forum!!!
Eftersom jeg arbejder efter at få så god isolering som muligt med især glasfiberisolering, er det således ikke pap, der er alternativet. Men det virker alligevel på jer som om plast heller ikke er det bedste, men et materiale som fungerer som dampbremse, fx. noget af de to alternativer mandus vedhæftede.
Et opfølgende spørgsmål til dette. Vi siger, at jeg sætter en dampbremse. Er det så af største vigtighed, at man fastgør den så tæt som muligt rundt om vinduer, døre og nede ved soklerne og i forbindelse med taget. Eller skal man lade disse overflader være "løse"? Vores hus blev renoveret i 1970'erne, og der gjorde de netop sådan. Plastikken er ikke fastgjort i kanterne og ved gulv og loft, så man kan mærke, hvordan det trækker nogle steder...
Eftersom jeg arbejder efter at få så god isolering som muligt med især glasfiberisolering, er det således ikke pap, der er alternativet. Men det virker alligevel på jer som om plast heller ikke er det bedste, men et materiale som fungerer som dampbremse, fx. noget af de to alternativer mandus vedhæftede.
Et opfølgende spørgsmål til dette. Vi siger, at jeg sætter en dampbremse. Er det så af største vigtighed, at man fastgør den så tæt som muligt rundt om vinduer, døre og nede ved soklerne og i forbindelse med taget. Eller skal man lade disse overflader være "løse"? Vores hus blev renoveret i 1970'erne, og der gjorde de netop sådan. Plastikken er ikke fastgjort i kanterne og ved gulv og loft, så man kan mærke, hvordan det trækker nogle steder...
Det skal være tæt. Se fx side 9 i Isovers produktblad.
Eller Matakis monteringsvejledning.
Andre fabrikater er Windy og Bison. Sidstnævnte sælges på byggmax.
Eller Matakis monteringsvejledning.
Andre fabrikater er Windy og Bison. Sidstnævnte sælges på byggmax.
Senest redigeret: