Der findes aldersbestandig folie/palst og tape beregnet til formålet, som bruges praktisk talt i alt nybyggeri.
Typ http://www.byggmax.com/se-sv/Prod/PID-21022.aspx
Jeg ville have valgt den.
MVH
Typ http://www.byggmax.com/se-sv/Prod/PID-21022.aspx
Jeg ville have valgt den.
MVH
Senest redigeret:
Vi har samme problem, og dengang Svensk Byggtjänst lå ved Regeringsgatan, gik jeg derhen og spurgte deres bygningsekspert.
Han mente, at hvis huset ikke er trækfyldt og tydeligvis i vores tilfælde heller ikke har skimmelsvamp efter de 70 år, det allerede har stået, så er plastik i væggene ved renovering nok lidt overflødigt. I vores hus er der 3 lag vindpap i de gamle vægge, så det er ikke trækfuldt.
Dog anbefalede han, at vi sætter plastik i loftet, når vi renoverer det for at beskytte det mod den fugt, vi producerer, når vi bor i huset. Den plastik mente han, at vi eventuelt kunne trække ned på væggene på første sal lidt.
Hans motiv var, at eftersom de gamle vægge var tørre, er der tydeligvis ikke noget problem med dugpunktens placering og kondens af fugt i vores eksisterende vægge. Plastik kan i værste fald gøre sagen værre. Men i loftet er det altid godt at beskytte mod fugt indefra, da fugtig varm luft stiger inden i huset og altså vil ud gennem loftet.
Jeg syntes, at hans forklaringer virkede rimelige, så hos os bliver det plastik i loftet, men ikke i de gamle vægge.
Goretex-lignende membraner diskuterede vi slet ikke dengang.
Han mente, at hvis huset ikke er trækfyldt og tydeligvis i vores tilfælde heller ikke har skimmelsvamp efter de 70 år, det allerede har stået, så er plastik i væggene ved renovering nok lidt overflødigt. I vores hus er der 3 lag vindpap i de gamle vægge, så det er ikke trækfuldt.
Dog anbefalede han, at vi sætter plastik i loftet, når vi renoverer det for at beskytte det mod den fugt, vi producerer, når vi bor i huset. Den plastik mente han, at vi eventuelt kunne trække ned på væggene på første sal lidt.
Hans motiv var, at eftersom de gamle vægge var tørre, er der tydeligvis ikke noget problem med dugpunktens placering og kondens af fugt i vores eksisterende vægge. Plastik kan i værste fald gøre sagen værre. Men i loftet er det altid godt at beskytte mod fugt indefra, da fugtig varm luft stiger inden i huset og altså vil ud gennem loftet.
Jeg syntes, at hans forklaringer virkede rimelige, så hos os bliver det plastik i loftet, men ikke i de gamle vægge.
Goretex-lignende membraner diskuterede vi slet ikke dengang.
Hm, det bliver mere og mere interessant at følge jeres ræsonnementer. Jeg føler, at det afhænger af så mange faktorer, så man må vel gøre, hvad der synes at være bedst i vores specifikke tilfælde ved at veje alle jeres argumenter ind.
Pinebar, i vores tilfælde har væggene klaret sig godt i 30 år (det blev renoveret i 1978), men jeg gør så meget om indvendigt, at jeg er bange for at ændre forudsætningerne temmelig meget. Energiforbruget i 2005 var 51.000 kwh (!), så der skal betydelige isoleringsarbejder til. Jeg har allerede efterisoleret taget, og en del af væggene, samt sat gips og pudset et 50 m2 stort rum. Der var tidligere planke-væg med kraftigt træk ved gulvet og i kanterne, men nu har jeg tætnet det hele.
Det er i dette arbejde, jeg konstant overvejer, hvordan jeg skal gøre med plast eller ikke plast. Til dette kommer en tilbygning, som jeg laver selv fra bunden, så det er jo vigtigt, at jeg vælger den rette vej at gå.
Pinebar, i vores tilfælde har væggene klaret sig godt i 30 år (det blev renoveret i 1978), men jeg gør så meget om indvendigt, at jeg er bange for at ændre forudsætningerne temmelig meget. Energiforbruget i 2005 var 51.000 kwh (!), så der skal betydelige isoleringsarbejder til. Jeg har allerede efterisoleret taget, og en del af væggene, samt sat gips og pudset et 50 m2 stort rum. Der var tidligere planke-væg med kraftigt træk ved gulvet og i kanterne, men nu har jeg tætnet det hele.
Det er i dette arbejde, jeg konstant overvejer, hvordan jeg skal gøre med plast eller ikke plast. Til dette kommer en tilbygning, som jeg laver selv fra bunden, så det er jo vigtigt, at jeg vælger den rette vej at gå.
Som sagt så findes der ingen altoverskyggende sandhed. Plastik undgår jeg så vidt muligt på væggene i mit gamle hus. Den eneste gang jeg indtil videre har fraveget er i saunaen, men der tror jeg, vi er i en anden diskussion.
En eller anden form for vindbeskyttelse har man brug for. Jeg mærker f.eks. direkte i huset, når det blæser lidt kraftigere udenfor.
Måske skal du termografere huset og se HVOR lækagerne er. Ofte kan det være en stor synder, der trækker meget.
En eller anden form for vindbeskyttelse har man brug for. Jeg mærker f.eks. direkte i huset, når det blæser lidt kraftigere udenfor.
Måske skal du termografere huset og se HVOR lækagerne er. Ofte kan det være en stor synder, der trækker meget.
Hele problemet ligger vel i, at hvis man varmer hele væggen op, så kondenserer vandet ikke i den. Men hvis man isolerer en gammel væg, så den bliver kold, får man kondens i den, hvis man ikke har en diffusionsspærre. Ved hvilken temperatur man får kondens, afhænger af lufttryk og luftfugtighed. Så har man fugtig luft, der passerer ud gennem væggen, og temperaturen falder for meget... så får man kondens. Det er jo derfor, folk advarer mod at overisolere gamle huse. Det er let at passere den usynlige grænse. Så enten skal man isolere forsigtigt eller meget og bruge en diffusionsspærre.
Det er jo ret interessant at se gamle teglstenshuse, som man har ekstraisoleret i halve huset, og kan se, at teglet er frostsprængt, hvor væggen er blevet kold på ydersiden…. Måske et lille sidespor.
Det er jo ret interessant at se gamle teglstenshuse, som man har ekstraisoleret i halve huset, og kan se, at teglet er frostsprængt, hvor væggen er blevet kold på ydersiden…. Måske et lille sidespor.
v-g. Jeg er enig, saunaen og badeværelset er en helt anden diskussion. God idé med termografiering!
Hobbe. Godt resonemang angående at isolere forsigtigt. Det føles som den rigtige vej at gå for mit eget vedkommende, og i stedet sørge for, at der ikke er fri træk ind i sprækkerne...
Hobbe. Godt resonemang angående at isolere forsigtigt. Det føles som den rigtige vej at gå for mit eget vedkommende, og i stedet sørge for, at der ikke er fri træk ind i sprækkerne...
Jeg låner tråden lidt, da jeg står i samme dilemma, når jeg lige skal købe materialet, før jeg kan fortsætte med mit byggeri. Jeg bygger en lejlighed i en gammel længe/stald med dele fra midten af 1800-tallet i rammerne, men her taler vi kun om bjælker som ramme, så at sige, med almindelige brædder udvendigt. Nu bygger jeg indeni dette, og jeg lader den gamle konstruktion blive og delvist blive indbygget. Oprindeligt har jeg tænkt mig at bruge ecobet som kan transportere lidt fugt samt en diffusionsåben konstruktion med Halotex RS10 som undertag uden luftspalte (under et pladetag) og Halotex D50 som dampspærre indvendigt. Det svære er at få det tæt, hvor bjælkerne nogle steder går ind i skillevæggene fra ydervæggen. De kan jo ikke lige kappes midlertidigt for at få dampspærren ind imellem...
- Er det nok, hvis man tætte omkring disse så godt som muligt og trækker det hele lidt ind?
- Bør man bruge denne diffusionsåbne konstruktion i dette tilfælde eller ej?
- Er ecobet det bedste alternativ med sine hygrospiske egenskaber?
- Hvilke dampbremser er mest prisvenlige inkl. alt tilbehør som samletejp osv.?
- Samme spørgsmål som ovenstående, men med undertaget?
- Jeg bruger udegips yderst på væggene som vindtætning. Hvordan er det i kombination med dampspærren? Jeg vil jo opnå en modstandsforskel på ca. 5-10 gange mellem dampspærren og vindspærren/undertaget...
- Er det nok, hvis man tætte omkring disse så godt som muligt og trækker det hele lidt ind?
- Bør man bruge denne diffusionsåbne konstruktion i dette tilfælde eller ej?
- Er ecobet det bedste alternativ med sine hygrospiske egenskaber?
- Hvilke dampbremser er mest prisvenlige inkl. alt tilbehør som samletejp osv.?
- Samme spørgsmål som ovenstående, men med undertaget?
- Jeg bruger udegips yderst på væggene som vindtætning. Hvordan er det i kombination med dampspærren? Jeg vil jo opnå en modstandsforskel på ca. 5-10 gange mellem dampspærren og vindspærren/undertaget...
Nej, det behøver man ikke gøre, det klarer sig selv med tiden ....andersmc sagde:
Jeg har bygget gæsteværelse på loftet i en lade fra slutningen af 40'erne. Jeg lavede en luftspalte yderst, så 120mm isolering og derefter plast. Nogle har sagt, at jeg ikke skal have plast, fordi det er et gammelt hus, og at jeg sandsynligvis vil have det uopvarmet for det meste. Jeg kan alligevel ikke rigtig se nogen ulempe ved at have plast. Det der med, at man skulle få omvendt kondens virker lidt søgt. Det kan jo lige så godt ske i hvilken som helst nybygget villa, der har aircondition.
hejsa
låner tråden lidt.
når det gælder ældre huse, skal man passe på med at sætte plastik på væggen, ligesom at isolere indefra, dette kan være døden for væggen.
præcis som imported anders sagde, man flytter varm og kold *mødet* i væggen længere ind, og så opstår der råd.
nybygget væg skal man have plastikken. bedste måde er at sætte den direkte på regelstammen, derefter 2"2", 45 iso imellem osb,gips osv.
MEN: i dette tilfælde må du ALDRIG isolere mere end 30% af væggens isoleringstykkelse efter plastikken.
kræves altså en stamme på 170 virke for at have marginalen rigtig.
undertag mod vind eller have rygningstag mm. der skal man selvfølgelig have plastikken.
håber dette hjalp dig noget!
mv
snickar estwing
låner tråden lidt.
når det gælder ældre huse, skal man passe på med at sætte plastik på væggen, ligesom at isolere indefra, dette kan være døden for væggen.
præcis som imported anders sagde, man flytter varm og kold *mødet* i væggen længere ind, og så opstår der råd.
nybygget væg skal man have plastikken. bedste måde er at sætte den direkte på regelstammen, derefter 2"2", 45 iso imellem osb,gips osv.
MEN: i dette tilfælde må du ALDRIG isolere mere end 30% af væggens isoleringstykkelse efter plastikken.
kræves altså en stamme på 170 virke for at have marginalen rigtig.
undertag mod vind eller have rygningstag mm. der skal man selvfølgelig have plastikken.
håber dette hjalp dig noget!
mv
snickar estwing
Estwing. Så indebærer det, at jeg ifølge dit forslag sætter plasten direkte på mit nuværende regelværk, som er 120x45 + 45x45. Derefter sætter jeg 45x45 på plasten (altså ind mod rummet), og så OSB/gips.
Rigtigt?
Rigtigt?
Bödde det er korrekt. Hvis du gør sådan, får du 165mm med isolering udenfor plasten og 45mm isolering indenfor plasten, og desuden får du et område, hvor du kan trække vp-rørene inden for plasten, så du undgår at trække dem igennem plasten og lave unødvendige huller i plasten.
- M
- M
Gladh. Fedt, så gør vi sådan, på den nybyggede del i hvert fald!!!
Tak alle for jeres synspunkter og viden! Det er virkelig uvurderligt at dele sine overvejelser med andre!
Jeg satte for resten de to første spær op i dag, hvilken følelse! Sååååå fedt når der sker noget!
B
Tak alle for jeres synspunkter og viden! Det er virkelig uvurderligt at dele sine overvejelser med andre!
Jeg satte for resten de to første spær op i dag, hvilken følelse! Sååååå fedt når der sker noget!
B