Jeg har en 8"*8" bjælke som jeg skal bruge som overligger for en væg. Som understøtning i den ene ende har jeg (tænkt at have) en 95*95 stolpe, i den anden ende en muret teglstensvæg, der ligger s.a.s. parallelt med bjælken. Bredden er en stens bredde, dvs ca. 120mm. Min overvejelse er, at bjælken er så meget bredere end understøtningerne, på muren vil bjælken være ca. 40 mm bredere end muren på hver side. På stolpen drejer det sig om godt 50 mm. Jeg overvejer, om jeg skal lave udsparinger i bjælken til stolpen henholdsvis muren for at få den mest stabile understøtning muligt og undgå, at bjælken kan vælte på støtten (hvilket i og for sig bør være mindre sandsynligt), eller om der findes en anden måde at gøre det på.
Jeg vil helst ikke øge dimensionen på stolpen, da jeg ønsker så lidt synlig stolpe som muligt, en stor del af den forsvinder, når jeg beklæder den ujævne væg.
Synspunkter og tips ønskes.
(ps. det er ikke bjælken på billedet, det drejer sig om i teksten)
Sådan ser understøtningen på muren ud:
Jeg vil helst ikke øge dimensionen på stolpen, da jeg ønsker så lidt synlig stolpe som muligt, en stor del af den forsvinder, når jeg beklæder den ujævne væg.
Synspunkter og tips ønskes.
(ps. det er ikke bjælken på billedet, det drejer sig om i teksten
) Sådan ser understøtningen på muren ud:
Du skal ikke tage bjælken ud, da det svækker enden på den. Underlaget kan du udvide ved at lægge en regel på tværs under bjælken. Træ har forskellig bæreevne afhængig af hvilken retning lasten ligger på. Havde et lignende problem med en limträbalk, men der har producenterne enklere beregningsprogrammer, som man kan bruge.
Tak for det! Men hvad er forskellen mellem at lægge en regel på tværs af oplaget, sammenlignet med at lægge bjælken direkte på? Det burde blive samme belastning på reglen som det bliver på bjælken uden reglen?
Eller handler det om, at man lægger en regel, hvor fiberretningen havner på tværs af oplaget=tåligere?
Er det tilstrækkeligt med et oplæg, der er 45 mm dybt, bjælken er ca. 380 cm lang?
Overvejer om det er muligt at lave et oplæg på tømmermuren af en liggende regel med samme bredde som bjælken, og støtte den med en eller to stk. 45*95, der står på bjælkelaget og skrues i tømmermuren.
Kan det være tilstrækkeligt til at optage lasterne?
Eller handler det om, at man lægger en regel, hvor fiberretningen havner på tværs af oplaget=tåligere?
Er det tilstrækkeligt med et oplæg, der er 45 mm dybt, bjælken er ca. 380 cm lang?
Overvejer om det er muligt at lave et oplæg på tømmermuren af en liggende regel med samme bredde som bjælken, og støtte den med en eller to stk. 45*95, der står på bjælkelaget og skrues i tømmermuren.
Kan det være tilstrækkeligt til at optage lasterne?
Uden at vide hvor stor opstillingsreaktionerne (tryklasterne) er ved støtterne, er det ikke muligt at besvare dit sidste spørgsmål. Dvs. hvor stor linjelast der hviler på bjælken divideret med to (2).
Du har også ved stolpen at tage hensyn til, at trykket bliver optaget parallelt med fibrene i denne (hvilket er helt okay), men vinkelret mod fibrene i bjælken (hvilket er dårligere fra et styrkesynspunkt).
Ved teglmuren skal du tage hensyn til, at vinkelændringen (som følge af nedbøjning i bjælken) giver en krosseffekt i træet, hvor muren slutter/støtten begynder. Derfor bedre at enten lægge et stykke hårdere gummi (bildæk) mellem bjælke og teglmur (bedst), eller trække mørtelen under bjælken op til fem centimeter for at give plads til sådan en vinkelændring.
Som styring for bjælke/stolpe kan du bruge et stykke M16 gevindstang, som du borer ned midt i stolpen og lader gå op fem centimeter i bjælken. Den giver ingen styrkenedsættelse.
Som styring bjælke/teglmur kan du mure et par stykker fi ti kamjern ind i fugerne, så de går ind 10 cm i bjælken. Heller ikke disse giver nogen styrkenedsættelse.
En 8"x8" bjælke vil ikke vælte. Men er den homogen (taget hel ud af et træ), skal du regne med, at den kan komme til at vride sig og med tiden også sprække radialt, set fra tværsnittet. Derfor bedre at bruge 2 stykker 4"x8", som er vendedimmede (kernesiden skal være udad i begge stykker) og skruet sammen. Da modvirker træets 'indre' kræfter hinanden, så bjælken forbliver lige, og en kerneside sprækker ikke lige så let som en yderside.
_________________
Byggeren
Du har også ved stolpen at tage hensyn til, at trykket bliver optaget parallelt med fibrene i denne (hvilket er helt okay), men vinkelret mod fibrene i bjælken (hvilket er dårligere fra et styrkesynspunkt).
Ved teglmuren skal du tage hensyn til, at vinkelændringen (som følge af nedbøjning i bjælken) giver en krosseffekt i træet, hvor muren slutter/støtten begynder. Derfor bedre at enten lægge et stykke hårdere gummi (bildæk) mellem bjælke og teglmur (bedst), eller trække mørtelen under bjælken op til fem centimeter for at give plads til sådan en vinkelændring.
Som styring for bjælke/stolpe kan du bruge et stykke M16 gevindstang, som du borer ned midt i stolpen og lader gå op fem centimeter i bjælken. Den giver ingen styrkenedsættelse.
Som styring bjælke/teglmur kan du mure et par stykker fi ti kamjern ind i fugerne, så de går ind 10 cm i bjælken. Heller ikke disse giver nogen styrkenedsættelse.
En 8"x8" bjælke vil ikke vælte. Men er den homogen (taget hel ud af et træ), skal du regne med, at den kan komme til at vride sig og med tiden også sprække radialt, set fra tværsnittet. Derfor bedre at bruge 2 stykker 4"x8", som er vendedimmede (kernesiden skal være udad i begge stykker) og skruet sammen. Da modvirker træets 'indre' kræfter hinanden, så bjælken forbliver lige, og en kerneside sprækker ikke lige så let som en yderside.
_________________
Byggeren
Oj, oj det var meget der . Jeg vil sætte mig ind i det i et par timer. Takker og bukker, kommer sikkert med nogle spørgsmål til det.
Bjælken er nok cirka mindst 100 år, så jeg tror den både har vriddet sig og sprukket færdig. Jeg har i dag to sammenlimede 45*195 som spænder over 230 cm på denne plads, men vil gerne undgå en stolpe midt på gulvet og få en lidt mere passende bjælke, huset er over 100 år gammelt det med.
. Jeg vil sætte mig ind i det i et par timer. Takker og bukker, kommer sikkert med nogle spørgsmål til det.Bjælken er nok cirka mindst 100 år, så jeg tror den både har vriddet sig og sprukket færdig. Jeg har i dag to sammenlimede 45*195 som spænder over 230 cm på denne plads, men vil gerne undgå en stolpe midt på gulvet og få en lidt mere passende bjælke, huset er over 100 år gammelt det med.
Vil bare oplyse dig om, at en 8"x8" bjælke har et Wx (bøjemodstand) på 1333 cm3, mens en bjælke af to sammenlimede 45x195 har et Wx på 570 cm3. 'Otto ggr. åtta' kunne altså i praksis bære næsten 3 ggr. så meget som den bjælke, du nu har, men det er ikke korrekt. Du skal tage hensyn til revnerne i 'otton ggr. åtta', og så bliver det effektive tværsnit meget mindre og dermed Wx lavere. Hvis der desuden er ringere tømmerkvalitet i 'otton ggr. åtta' end i den nuværende 2x4,5x19,5-bjælke, påvirker det også bære evnen negativt. Hel stok plejer at klassificeres i laveste styrkeklasse, fordi knasterne i træet kan være indvoksede helt til kernen, hvilket ikke kan ses i en hel stok. Derfor laveste styrkeklasse. Derimod kan man udmærket se på en savsmuld 45x195, om det er gennemgående knast (svækkelse) eller kun en knast i kanten (som også svækker styrken, men på forskellige måder afhængigt af, hvor og hvordan knasten er placeret), eller om den er knastfri (højeste styrkeklasse).
Samtidig øger du spv. fra 2,3 m til 3,8 m, hvilket giver et øget moment (nedbøjning), som er betydeligt større end den stigning i Wx, dimensionsændringen medfører. Beregnet med laveste styrkeklasse i begge tilfælde giver det en stigning i Mmax (maksimalt moment) på ikke mindre end 42%, hvis q/m (belastningen/meter bjælke) er lige stor i begge tilfælde. Det er den sandsynligvis ikke, da en 3,8 m lang bjælke belastes mere fra ovenstående del end en 2,3 meters. Dobbelt op er mere sandsynligt, hvilket i så fald ville gå lige op med øget Wx, selv hvis der tages hensyn til revnedannelsen i 'otton ggr. åtta'. Men... der er ikke taget hensyn til langtidsdeformationen (vedvarende nedbøjning) Ymax. Den må højest være 1/400-del af spv., dvs. 9,5 mm i midten ved 3,8 m spv.. Jeg ville derfor tro, at Ymax bliver dimensionerende i dit tilfælde.
_________________
Byggeren
Samtidig øger du spv. fra 2,3 m til 3,8 m, hvilket giver et øget moment (nedbøjning), som er betydeligt større end den stigning i Wx, dimensionsændringen medfører. Beregnet med laveste styrkeklasse i begge tilfælde giver det en stigning i Mmax (maksimalt moment) på ikke mindre end 42%, hvis q/m (belastningen/meter bjælke) er lige stor i begge tilfælde. Det er den sandsynligvis ikke, da en 3,8 m lang bjælke belastes mere fra ovenstående del end en 2,3 meters. Dobbelt op er mere sandsynligt, hvilket i så fald ville gå lige op med øget Wx, selv hvis der tages hensyn til revnedannelsen i 'otton ggr. åtta'. Men... der er ikke taget hensyn til langtidsdeformationen (vedvarende nedbøjning) Ymax. Den må højest være 1/400-del af spv., dvs. 9,5 mm i midten ved 3,8 m spv.. Jeg ville derfor tro, at Ymax bliver dimensionerende i dit tilfælde.
_________________
Byggeren
Hvis jeg sammenfatter dine svar, tolker jeg dem som, at den øgede dimension af bjælken kompenserer for den øgede belastning/momentet, forudsat at nuværende bjælke belastes i proportion til dens dimensioner. Det jeg skal tage i betragtning primært er den bestående nedbøjning.
Jeg tror, at jeg føler mig lidt mere sikker på det her nu, særligt eftersom jeg fra begyndelsen ikke er helt sikker på, at den tidligere nedrevne væg virkelig var bærende. Den 3 m lange væg stod oprindeligt parallelt med langsiden på bygningskroppen, 2 m fra den ene langside, 3,70 fra den anden, men den var bygget af fer og not-brædder i dimension 3/4 "* 4" sømmet på en spinkel ramme af vankantede 2"*3", desuden med en dørovergang uden særlig afveksling. Det der gjorde, at jeg vekslende af den med en bjælke var, at over væggen løber 2 st etagebjælker 6"*6" med c/c ca 120cm.
Vinkelret mod disse løber i dag, på oversiden, underrammen til nye spær, som er forankret i de nye bjælker i hvert kryds med limskruede 45*45.
1000 tak for fyldestgørende svar!
Jeg tror, at jeg føler mig lidt mere sikker på det her nu, særligt eftersom jeg fra begyndelsen ikke er helt sikker på, at den tidligere nedrevne væg virkelig var bærende. Den 3 m lange væg stod oprindeligt parallelt med langsiden på bygningskroppen, 2 m fra den ene langside, 3,70 fra den anden, men den var bygget af fer og not-brædder i dimension 3/4 "* 4" sømmet på en spinkel ramme af vankantede 2"*3", desuden med en dørovergang uden særlig afveksling. Det der gjorde, at jeg vekslende af den med en bjælke var, at over væggen løber 2 st etagebjælker 6"*6" med c/c ca 120cm.
Vinkelret mod disse løber i dag, på oversiden, underrammen til nye spær, som er forankret i de nye bjælker i hvert kryds med limskruede 45*45.
1000 tak for fyldestgørende svar!