Har et konstruktionsdilemma og håber, at nogen kan besvare et par spørgsmål vedrørende tagterrasser.
Den nye tilbygning skal bestå af et soveværelse, hvis tag skal fungere som en tagterrasse.
For at komme ud på tagterrassen skal et af vinduerne på den eksisterende bygning laves om til en dør.
Bjælkelaget i den eksisterende bygning er ca. 25 cm med loftshøjde i stueetagen ca. 220 cm. Jeg havde tænkt mig at beholde samme loftshøjde i tilbygningen, og dette resulterer i, at jeg har < 25 cm til at bygge en bærende og isolerende tagterrasse. Er det muligt?
Den nye tilbygning skal bestå af et soveværelse, hvis tag skal fungere som en tagterrasse.
For at komme ud på tagterrassen skal et af vinduerne på den eksisterende bygning laves om til en dør.
Bjælkelaget i den eksisterende bygning er ca. 25 cm med loftshøjde i stueetagen ca. 220 cm. Jeg havde tænkt mig at beholde samme loftshøjde i tilbygningen, og dette resulterer i, at jeg har < 25 cm til at bygge en bærende og isolerende tagterrasse. Er det muligt?
Kan du forestille dig at overveje beton som materiale?
Hvad er spænvidden?
Måske kan det gå med stålbjælker indfældet i et træbjælkelag.
Måske kan det gå med stålbjælker indfældet i et træbjælkelag.
Medlem
· Stockholm
· 1 397 indlæg
Du får jo lidt sparsomt med isolering...
Et træbjælkelag plejer man at lave i 195 eller 220-plank med s150-300 mm. Så er det vel passende, at du lægger f.eks. anti-skimmel-behandlet plyfa, som du så dækker med tætningslaget (papp+plade?). Derefter burde du kunne lægge terrassebrædder på klodser uden at ødelægge højden... Eller ja, det bliver jo tæt...
Et træbjælkelag plejer man at lave i 195 eller 220-plank med s150-300 mm. Så er det vel passende, at du lægger f.eks. anti-skimmel-behandlet plyfa, som du så dækker med tætningslaget (papp+plade?). Derefter burde du kunne lægge terrassebrædder på klodser uden at ødelægge højden... Eller ja, det bliver jo tæt...
Kan meget vel forestille mig beton. Havde tidligere overvejelser om at køre med ca. 8-9 cm beton (armeret med 8150), derefter tætningslag og 10 cm polystyren + et passende beklædningsmateriale (muligvis klinker), men undrer om 10 cm polystyren er nok som isolering?
Spændvidden er 360 cm alt. 350 cm (indvendige mål), afhænger af i hvilken retning bjælkelaget lægges. Tilbygningen består af tre nye vægge og en eksisterende. Det er nok lettest at lægge bjælkelaget på de nye vægge i stedet for at forsøge at fæstne det til det eksisterende hus, eller?
Hvis man bruger 195 planker, anvender man cc30 eller cc60? Hvad betyder s150-300? Stringfellow Hawke, kan du beskrive lidt nærmere? Inkluder gerne et eksempel.
Når det gælder materialevalg, er jeg helt åben for forslag. Konstruktionen er 20 cm letklinker på ydersiden og 15 cm på indervæggene. Ydervæggene vil blive isoleret med 7-10 cm polystyren på et senere tidspunkt...
Spændvidden er 360 cm alt. 350 cm (indvendige mål), afhænger af i hvilken retning bjælkelaget lægges. Tilbygningen består af tre nye vægge og en eksisterende. Det er nok lettest at lægge bjælkelaget på de nye vægge i stedet for at forsøge at fæstne det til det eksisterende hus, eller?
Hvis man bruger 195 planker, anvender man cc30 eller cc60? Hvad betyder s150-300? Stringfellow Hawke, kan du beskrive lidt nærmere? Inkluder gerne et eksempel.
Når det gælder materialevalg, er jeg helt åben for forslag. Konstruktionen er 20 cm letklinker på ydersiden og 15 cm på indervæggene. Ydervæggene vil blive isoleret med 7-10 cm polystyren på et senere tidspunkt...
Hej,
For at gøre det hele mere forståeligt ville jeg have brug for at lave en detaljeret tegning. Det beder jeg om at kunne vende tilbage med senere i ugen.
Men kort opsummeret løste vi dette med Kertobalkar af dimension 45x195 (skal dobbeltjekke senere), som blev placeret c/c 450. Loftet i rummet nedenunder måtte sænkes med 100mm. Ovenpå Kertobalkar blev det Masonite. Derefter kiler (savede af 45x94) for at skabe hældning fra huset. Disse kiler blev placeret præcist på hver Kertobalk. Længst ude, hvor kilerne er som smallest, blev de 25mm (så vidt jeg husker) og længst inde, tættest på husets væg, blev det ca. 90mm (igen, skal dobbeltjekke). Ovenpå kilerne blev det 22mm råspont, som endelig blev dækket af Derbigum. Måttens retning blev lagt i samme retning som fallet, for at undgå stående vand i forhøjningerne i samlingerne (håber du forstår, hvad jeg mener). Derefter blev det igen kiler, men af trykimpregneret træ. Denne gang blev den tynde ende lagt tættest på huset for derved at genoprette horisontal flade. Disse kiler blev naturligvis lagt præcist de samme steder, hvor Kertoblakar og de første kiler ligger. Jeg limede almindeligt tagpap til undersiden af hver kile for at reducere friktionen mod Derbigum (tætningslaget). På et fåtal (tre-fire) steder per kile lagde jeg en klik lim (noget tagrelateret lim, skal tjekke op på det) for kilerne skulle ligge stille. På kilerne skruede jeg terrassebrædder af lærketræ fast og var meget omhyggelig med, at skruerne ikke gik igennem kilerne, da jeg ikke ville punktere tætlaget. Når hele terrassen var klar, satte jeg rækværk op, som er fastskruet i husets vægge samt i terrassen, og på den måde holder hele pakken på plads.
Der er nogle trin, som også er vigtige at nævne, håber bare det bliver klart, hvad jeg mener. I bagkanten, tættest på huset, vippes tætlaget op ca. 350mm. Denne opviken er fastgjort i råspont. Råsponten sidder på 45x120 regler. Reglerne er fastgjort i huset. Mellem reglerne har jeg EPS (100mm), som er fastgjort i huset (stenhus). På denne måde er væggen blevet isoleret. Reglernes yderside er beklædt med liggende panel. Mellem panelet og EPS er der 20mm mellemrum. Panelet er malet blygrå og vender mod syd. Når solen ligger på, bliver panelet varmt, ligeså luften bagved. Luften begynder dermed at stige og suger på denne måde luften, som befinder sig mellem Masonite og råsponten (terrassen). Dermed har jeg ordnet luftcirkulation under terrassens tætlag.
Jeg forstår, at det kan være svært at begribe, hvad jeg mener, selvom det er soleklart for mig, men jeg må ordne tegninger og 3D-billeder senere i ugen, når jeg har adgang til Google Sketch-Up. Så bliver det garanteret klarere.
Jeg har nogle tips, der beskriver, hvordan man får gode og lige kiler til. Der gik mange regler, før jeg fandt ud af, hvordan man skulle gøre det. Da jeg for et par år siden ordnede vores anden balkon, blev det rigtigt fra starten, så kiltillverkningsteknikken deler jeg gerne ud af, hvis interessen er der.
Netop det, Kertoblakarne stikker ud fra huset. Dermed gør hele terrassen det og afsluttes med lidt plade og en tagrende for at lede vandet væk.
Btw, terrassen er yndlingspladsen, anbefales, trods byggesværhedsgraden!
PS: https://www.byggahus.se/forum/threads/isolering-och-taetning-av-tak-terrass.83207/#post-1617337
For at gøre det hele mere forståeligt ville jeg have brug for at lave en detaljeret tegning. Det beder jeg om at kunne vende tilbage med senere i ugen.
Men kort opsummeret løste vi dette med Kertobalkar af dimension 45x195 (skal dobbeltjekke senere), som blev placeret c/c 450. Loftet i rummet nedenunder måtte sænkes med 100mm. Ovenpå Kertobalkar blev det Masonite. Derefter kiler (savede af 45x94) for at skabe hældning fra huset. Disse kiler blev placeret præcist på hver Kertobalk. Længst ude, hvor kilerne er som smallest, blev de 25mm (så vidt jeg husker) og længst inde, tættest på husets væg, blev det ca. 90mm (igen, skal dobbeltjekke). Ovenpå kilerne blev det 22mm råspont, som endelig blev dækket af Derbigum. Måttens retning blev lagt i samme retning som fallet, for at undgå stående vand i forhøjningerne i samlingerne (håber du forstår, hvad jeg mener). Derefter blev det igen kiler, men af trykimpregneret træ. Denne gang blev den tynde ende lagt tættest på huset for derved at genoprette horisontal flade. Disse kiler blev naturligvis lagt præcist de samme steder, hvor Kertoblakar og de første kiler ligger. Jeg limede almindeligt tagpap til undersiden af hver kile for at reducere friktionen mod Derbigum (tætningslaget). På et fåtal (tre-fire) steder per kile lagde jeg en klik lim (noget tagrelateret lim, skal tjekke op på det) for kilerne skulle ligge stille. På kilerne skruede jeg terrassebrædder af lærketræ fast og var meget omhyggelig med, at skruerne ikke gik igennem kilerne, da jeg ikke ville punktere tætlaget. Når hele terrassen var klar, satte jeg rækværk op, som er fastskruet i husets vægge samt i terrassen, og på den måde holder hele pakken på plads.
Der er nogle trin, som også er vigtige at nævne, håber bare det bliver klart, hvad jeg mener. I bagkanten, tættest på huset, vippes tætlaget op ca. 350mm. Denne opviken er fastgjort i råspont. Råsponten sidder på 45x120 regler. Reglerne er fastgjort i huset. Mellem reglerne har jeg EPS (100mm), som er fastgjort i huset (stenhus). På denne måde er væggen blevet isoleret. Reglernes yderside er beklædt med liggende panel. Mellem panelet og EPS er der 20mm mellemrum. Panelet er malet blygrå og vender mod syd. Når solen ligger på, bliver panelet varmt, ligeså luften bagved. Luften begynder dermed at stige og suger på denne måde luften, som befinder sig mellem Masonite og råsponten (terrassen). Dermed har jeg ordnet luftcirkulation under terrassens tætlag.
Jeg forstår, at det kan være svært at begribe, hvad jeg mener, selvom det er soleklart for mig, men jeg må ordne tegninger og 3D-billeder senere i ugen, når jeg har adgang til Google Sketch-Up. Så bliver det garanteret klarere.
Jeg har nogle tips, der beskriver, hvordan man får gode og lige kiler til. Der gik mange regler, før jeg fandt ud af, hvordan man skulle gøre det. Da jeg for et par år siden ordnede vores anden balkon, blev det rigtigt fra starten, så kiltillverkningsteknikken deler jeg gerne ud af, hvis interessen er der.
Netop det, Kertoblakarne stikker ud fra huset. Dermed gør hele terrassen det og afsluttes med lidt plade og en tagrende for at lede vandet væk.
Btw, terrassen er yndlingspladsen, anbefales, trods byggesværhedsgraden!
PS: https://www.byggahus.se/forum/threads/isolering-och-taetning-av-tak-terrass.83207/#post-1617337
Senest redigeret:
@eestere Utroligt taknemmelig for dit svar! Dette hjælper mig dels med at finde ud af en konstruktion, samtidig med at det motiverer mig endnu mere ved at vise, at det er muligt at bygge, og at tagterrassen bliver værdsat 
Finder du dine sketchup-filer, bliver jeg om muligt endnu mere taknemmelig!
Jeg selv har som sagt et meget lignende problem, ~25cm bjælkelag og tilbygning med tagterrasse. Har dog en lidt større spændvidde, 4,5m, så jeg har nok brug for at forstærke lidt mere.
Har du haft dette nu ~10 år eller så? Har du set nogle problemer med løsningen?
Tak endnu en gang!
Finder du dine sketchup-filer, bliver jeg om muligt endnu mere taknemmelig!Jeg selv har som sagt et meget lignende problem, ~25cm bjælkelag og tilbygning med tagterrasse. Har dog en lidt større spændvidde, 4,5m, så jeg har nok brug for at forstærke lidt mere.
Har du haft dette nu ~10 år eller så? Har du set nogle problemer med løsningen?
Tak endnu en gang!
Det her med opkanten er noget, som jeg nu ser vil blive kompliceret for mig. Da loftshøjden på øverste etage er minimal (215 i højeste punkt og 27 graders hældning), og jeg vil have en altandør ud, er der meget lidt margin. Hvis jeg beregner en smal 70cm dør, har jeg cirka 197 cm tilbage til døren.
Ud fra din konstruktion får jeg bjælkelagets totale tykkelse inklusiv træværk til cirka 38 cm. Hvis jeg sætter terrassebelægningen i samme niveau som gulvet på øverste etage, kan jeg have en 7x180 dør og bruge ~17 cm (197-180) til "opkant". Ikke særligt meget altså, og det betyder desuden, at det indvendige loft i udbygningen er cirka 13 cm (38-25) lavere end i resten af underetagen.
Hvis jeg mindsker altandøren til 6x170 (børnestørrelse ♂️) har jeg i stedet 215-15-170=30 cm til rådighed. Hvis jeg så stadig giver 17cm til opkanten, kan jeg få det indvendige loft i tilbygningen i niveau med den gamle del af underetagen.
Det kræver med andre ord stærke kompromiser på en eller flere måder...
Ud fra din konstruktion får jeg bjælkelagets totale tykkelse inklusiv træværk til cirka 38 cm. Hvis jeg sætter terrassebelægningen i samme niveau som gulvet på øverste etage, kan jeg have en 7x180 dør og bruge ~17 cm (197-180) til "opkant". Ikke særligt meget altså, og det betyder desuden, at det indvendige loft i udbygningen er cirka 13 cm (38-25) lavere end i resten af underetagen.
Hvis jeg mindsker altandøren til 6x170 (børnestørrelse ♂️) har jeg i stedet 215-15-170=30 cm til rådighed. Hvis jeg så stadig giver 17cm til opkanten, kan jeg få det indvendige loft i tilbygningen i niveau med den gamle del af underetagen.
Det kræver med andre ord stærke kompromiser på en eller flere måder...
Senest redigeret: