Limspik på eksist. bjælker eller fordele på cc30 i stedet? Hvilket giver det bedste resultat?
Gå ind på SBUF hjemmeside og søg derfra på Svigt i træbjælkelag så finder du den.
Sammenfatning af den siger i princippet at den bedste/letteste/billigste måde at forstærke eksisterende træbjælkelag (brud & svigt) er mindre cc og bedre træklasse, samt at forkortet for at mindske svigt.
(Desværre mangler der en del data for fornuftige sammenligninger, og desuden synes beregningsmodellerne ikke at være helt i overensstemmelse med virkeligheden, alt at de er følsomme over for randbetingelser mm. Sandsynligvis er de ikke lavet til denne type beregninger.)
Sammenfatning af den siger i princippet at den bedste/letteste/billigste måde at forstærke eksisterende træbjælkelag (brud & svigt) er mindre cc og bedre træklasse, samt at forkortet for at mindske svigt.
(Desværre mangler der en del data for fornuftige sammenligninger, og desuden synes beregningsmodellerne ikke at være helt i overensstemmelse med virkeligheden, alt at de er følsomme over for randbetingelser mm. Sandsynligvis er de ikke lavet til denne type beregninger.)
Ekstremt mærkeligt. Den har fungeret for mig hele tiden og så sent som for nogle sekunder siden, tjekkede jeg lige før jeg begyndte at skrive dette indlæg.roli sagde:
Hvordan er det muligt?
En af de få rapporter jeg er kommet over. Synes ikke der findes overflødigt mange af sådanne test, synes jeg?Oldboy sagde:
Kerto kan man jo bruge i stedet for C24, C30 eller C35. Kerto svarer omtrent til konstruktionsvirke C50, men er nok en smule stærkere alligevel på visse punkter.
Nu når jeg kiggede mere nøje, så ser jeg, at jeg nok får plads med ca. 180mm i højden, så det er jo lidt ærgerligt ikke at kunne udnytte fulde højden med C30 (som jeg synes er mest prisværd i forhold til bøjeegenskaber).
For hvis jeg tager 45x170 bliver det ikke helt ud, men hvis jeg tager 45x195 bliver det jo ikke længere C30, hvis jeg kløver den. Så falder den jo ned til måske C18 eller værre, måske endda C12 hvis man er uheldig.
Men man kan jo "snyde" systemet lidt og kløve den kant, man har tænkt sig at have opad, så klarer det sig jo rimeligt godt.
Nå, pyt samme, får køre med 45x170 C30 og krydse det hele. Selvom krydsklovning kun er en kortsigtet løsning. Når det vel har arbejdet sig ind og lortet tørret, så sidder det ligefandeme løst og gør næsten mere skade end nytte. Nåvel, må vel ziksakke med stålbånd også, så måske gør det lidt nytte i det mindste.
Hvis jeg har forstået det rigtigt, er det svaj, du vil slippe af med uden at øge højden. Så er Kertu uovertruffen, limtræ er lige så godt.
Køb kertubjælker, der er noget højere end de eksisterende, og læg dem mellem rummet. Hvis det er et etagedæk og har loft spikret ind i de eksisterende bjælker, kan du også rette dette ved at understøtte nedenfra og skrue-lime kertu sammen med den eksisterende bjælke, der kan dog være risiko for knagen.
Hvis der kun er et fundament nedenunder, kan en bærende bjælke måske hjælpe meget.
Køb kertubjælker, der er noget højere end de eksisterende, og læg dem mellem rummet. Hvis det er et etagedæk og har loft spikret ind i de eksisterende bjælker, kan du også rette dette ved at understøtte nedenfra og skrue-lime kertu sammen med den eksisterende bjælke, der kan dog være risiko for knagen.
Hvis der kun er et fundament nedenunder, kan en bærende bjælke måske hjælpe meget.
Kerto er virkelig godt til de egenskaber, endda bedre end almindelige limtræsbjælker i samme dimension, men de koster også derefter.pbengtsson sagde:
Jeg har ikke præcise priser for kertobjælker, men de koster omkring 4 gange så meget som tilsvarende C30.
Og så stor forskel er der ikke mellem C30 og kerto, selvom kerto er skarpere.
Men jeg kan love, at der også vil være lidt svigt i en kerto på 170 mm i højden over et spænd på ca. 3,6 meter.
Hvis man vil slippe af med al svigt, er det typisk HEA eller helst HEB, der skal til. Men de koster også en del, så
Taler vi oplevet svigt, er der stor forskel mellem kertu og C30. Dit problem er byggehøjden, og der er ikke så mange alternativer end kertu, synes jeg. Stålbjælker har også svigt, så du må bestemme dig, billigt (c24) med svigt eller dyrt og stift
Kan sige, at de fleste ikke mærker forskel på svigt mellem kertu eller stålbjælke. Stål er heller ikke behageligt at arbejde med i en trækonstruktion.
Kan sige, at de fleste ikke mærker forskel på svigt mellem kertu eller stålbjælke. Stål er heller ikke behageligt at arbejde med i en trækonstruktion.
Jeg kan jo altid købe en skive plyfa (så tyk som muligt), kløve til og sømlime på nogle lag yderligere.
Kerto er jo i princippet plyfa, blot med højere krav selvfølgelig. Et par lag 15mm konstruktionsplywood burde jo gøre en del. Eller hvorfor ikke 3 lag, så har jeg jo min 45'er.
Kerto er jo i princippet plyfa, blot med højere krav selvfølgelig. Et par lag 15mm konstruktionsplywood burde jo gøre en del. Eller hvorfor ikke 3 lag, så har jeg jo min 45'er.
Glemte at svare på dette.pbengtsson sagde:
Det afhænger jo selvfølgelig af dimensionerne. Svigten i kerton vil jo være betydeligt højere end tilsvarende HEA eller helst HEB, forudsat at modsvaret måles i bjælkehøjde.
Så i for eksempel 100mm kerto vil der være mere svigt i end 100 mm HEA, eller igen helst HEB. Tager vi 180mm, så er det det samme.
Det er kun når vi taler om vægt-ydeevneforholdet, at kerto vinder. Kerto vinder i forhold til dets vægt altså. En kerto bliver således meget mere modstandsdygtig mod svigt, hvis man sammenligner den med en stålbjælke med samme højde samt med samme vægt.
Mit gæt er, at selv IPE bjælker er mere fri for svigt end kerto, forudsat at man bruger samme bjælkehøjde. Men igen, så vejer også i denne sammenligning stålbjælken mere end kertobalken, så sammenligningen bliver uretfærdig, når man tager vægten i betragtning.
Klemte 75x180 kerto mellem bjælkerne som supplement til, på de gamle bjælker, limspikrede 45x170 C30.
Konstruktionen virker ekstremt stabil. Men det vil vise sig, hvordan hele gulvet opfører sig, når jeg har lagt gulvbrædderne (28x120 sammenføjet).
Så nu bliver det lidt over cc30 samt også kerto imellem. Jeg gætter på, at det nu svarer til mindst 45x220 cc60 baseret på svikten i konstruktionen.
Undrer mig over, hvad 75x180 kerto svarer til i K24 tømmer? Rent spontant med tanke på, hvordan svikten føles, gætter jeg på godt over (45x) 220mm i højde.
Dog er denne kerto en specialversion, der er specialbestilt til et objekt for et par år siden, hvor høj styrke var påkrævet, så sammenligningen er måske ikke helt retfærdig. Den var 195 i højde fra starten, hvis jeg ikke husker forkert, så jeg kløvede den ned til 180.
Konstruktionen virker ekstremt stabil. Men det vil vise sig, hvordan hele gulvet opfører sig, når jeg har lagt gulvbrædderne (28x120 sammenføjet).
Så nu bliver det lidt over cc30 samt også kerto imellem. Jeg gætter på, at det nu svarer til mindst 45x220 cc60 baseret på svikten i konstruktionen.
Undrer mig over, hvad 75x180 kerto svarer til i K24 tømmer? Rent spontant med tanke på, hvordan svikten føles, gætter jeg på godt over (45x) 220mm i højde.
Dog er denne kerto en specialversion, der er specialbestilt til et objekt for et par år siden, hvor høj styrke var påkrævet, så sammenligningen er måske ikke helt retfærdig. Den var 195 i højde fra starten, hvis jeg ikke husker forkert, så jeg kløvede den ned til 180.
sblixten sagde:
huggan sagde:
45x170 C30 var jo ikke billige, så dem måtte jeg betale fuld pris for. Kerto'en har ligget, som sagt, et par år, eller sikkert mere (tiden går hurtigt), og var overskydende materiale, så den kostede ikke mere end lidt benzin til transport. Havde man nybestilt kerto'en, var det sikkert blevet til 500-600 kr / bjælke, de er dyre de rakkerne, men man får, hvad man betaler for. De er jo ekstremt stive i forhold til deres vægt. De er også alvorligt vridstive og bøjer ikke som K-træ. Er den kløvet én gang lige, så forbliver den også lige.
Havde man bare haft sin egen limpresse, så havde man jo kunnet fremstille sine egne af dem, bare kløve K-træet på højkant og lime det sammen.
At forstærke med plyfa er dog ikke lige så stærkt anbefalet som kerto, da plyfa jo er krydsfinér, mens kerto'en er lige finér for højeste stivhed mod svaj i gulvkonstruktioner.
Og så er det næsten bedre at købe den mest prisvenlige og bredeste kerto og kløve den i flere smalle bjælker til forstærkning. Bare et tip altså