Limspik på eksist. bjælker eller fordele på cc30 i stedet? Hvilket giver det bedste resultat?
Styrkemæssigt har det ingen betydning, om en ekstra regel sættes direkte mod en regel eller mellem reglerne. Med tilstrækkeligt tykke gulvbrædder går det fint med cc 60. Dog gør cc 30, at tyndere gulvbrædder kan bruges uden svigt.
For de 70x170 som har ekstreme vankanter, med kun 20-30 mm bredde foroven og forneden, kan det være en god idé at sætte en ny regel ved siden af, da en sådan regel formentlig har mindre end halv bæreevne af en rigtig (rektangulær) 70x170 regel.
Personligt ville jeg sætte nye reglar mellem de gamle, dvs. cc 30 cm, samt en ekstra regel direkte mod de gamle reglar, som har ekstreme vankanter (halvkløver).
At lime reglar sammen tilfører ikke noget nævneværdigt styrkemæssigt, medmindre kvaliteten på reglarne er dårlig. (Jmfr limtræ)
Afslutningsvis kan jeg blot nævne, at ud fra min erfaring er gammelt tømmer uendeligt meget bedre og stærkere end moderne balsatræ fra bræddegården. Ikke fordi træet er gammelt, men fordi man valgte bygningstømmer med omhu tidligere. Dagens hurtigt voksende træer havde nok ikke engang været brugbare til listeværk indendørs.
For de 70x170 som har ekstreme vankanter, med kun 20-30 mm bredde foroven og forneden, kan det være en god idé at sætte en ny regel ved siden af, da en sådan regel formentlig har mindre end halv bæreevne af en rigtig (rektangulær) 70x170 regel.
Personligt ville jeg sætte nye reglar mellem de gamle, dvs. cc 30 cm, samt en ekstra regel direkte mod de gamle reglar, som har ekstreme vankanter (halvkløver).
At lime reglar sammen tilfører ikke noget nævneværdigt styrkemæssigt, medmindre kvaliteten på reglarne er dårlig. (Jmfr limtræ)
Afslutningsvis kan jeg blot nævne, at ud fra min erfaring er gammelt tømmer uendeligt meget bedre og stærkere end moderne balsatræ fra bræddegården. Ikke fordi træet er gammelt, men fordi man valgte bygningstømmer med omhu tidligere. Dagens hurtigt voksende træer havde nok ikke engang været brugbare til listeværk indendørs.
Præcis som jeg tænkte, og eftersom her er 28x120mm gulvbrædder så er tykkelsen tilstrækkelig til, at det bliver stabilt selv med cc60. Men så skrev huggan, at det ville blive meget bedre med cc30, dvs. at gulvets stivhed bliver bedre med cc30, så blev jeg selvfølgelig nysgerrig på, hvad det skyldes. Det finder vi dog ud af om et halvt årOldboy sagde:
Lyder som en meget god idé.
Det burde vel give lidt mere stabilitet og mindre bevægelse mellem lægterne, hvis jeg også lægger lidt lim imellem? Jeg bruger lim, det kan vel ikke skade, mener jeg? Det bliver jo umuligt at få dem fra hinanden bagefter, men det havde jeg heller ikke tænkt mig
Altså alt det gamle tømmer, der findes i huset, 3" plankevægge og bjælker osv., er meget hårdt og stabilt. Mange er ikke jævne og fine i overfladen samt kanterne som de nupolerede lægter i dag, men hvis man saver i dem, opdager man, hvor hårdt og fint tømmeret er. Hårdhedsmæssigt føles det næsten som rigtig hård fyr eller måske endda birk eller noget derimellem. Det, der trækker "kvaliteten" ned, er vel de "halvkluvninger" til (nogle) bjælker.
Kan man gøre det. Kan tænke, at det ville blive ret dyrt, da det er en del bjælker, det handler om. For det bør nok være sådan ca. 4-5mm tykt, hvis det skal blive rigtig godt. Men det ville helt sikkert stive op noget enormt.
Havde bjælkelaget bestået af 120x120, så havde jeg nok ikke haft noget andet valg end at forstærke med HEA bjælker eller lignende.
Har overvejet at eventuelt skrue på montagebånd på undersiden eller på siderne nederst på hver regel, men spørgsmålet er, om jeg orker. Det skal jo sidde stramt også, så jeg tror, jeg holder mig til kun træ. Måske at jeg limspiker 45x45 i nederkant på hver side af hver 45x170 regel for at stive op lidt. En sådan omvendt T burde vel blive tilsvarende 2 hele regler, gætter jeg på, da det netop er trækkræfter, granregler er svage på. Eller at jeg sætter en sådan i midten af rummet, hvor det svajer mest.
Hvis man er rigtig paranoid, kan man limskrue eg i toppen, så får man mere modstand mod kompression også Der findes jo ekstremt mange metoder, og den ene er vildere end den anden.
Kom på en yderligere metode, som nok er betydeligt billigere end en hel metalplade. At skrue en vinkelprofil fast oppe og nede på hver 45x170. Så har man både trækstyrke og kompressionsmodstand. Det vil blive rigtig stift.
En HEB 160 i hvert rum ville jo være fint haha... synd bare at jeg ikke er milliardær
Havde bjælkelaget bestået af 120x120, så havde jeg nok ikke haft noget andet valg end at forstærke med HEA bjælker eller lignende.
Har overvejet at eventuelt skrue på montagebånd på undersiden eller på siderne nederst på hver regel, men spørgsmålet er, om jeg orker. Det skal jo sidde stramt også, så jeg tror, jeg holder mig til kun træ. Måske at jeg limspiker 45x45 i nederkant på hver side af hver 45x170 regel for at stive op lidt. En sådan omvendt T burde vel blive tilsvarende 2 hele regler, gætter jeg på, da det netop er trækkræfter, granregler er svage på. Eller at jeg sætter en sådan i midten af rummet, hvor det svajer mest.
Hvis man er rigtig paranoid, kan man limskrue eg i toppen, så får man mere modstand mod kompression også
Der findes jo ekstremt mange metoder, og den ene er vildere end den anden.Kom på en yderligere metode, som nok er betydeligt billigere end en hel metalplade. At skrue en vinkelprofil fast oppe og nede på hver 45x170. Så har man både trækstyrke og kompressionsmodstand. Det vil blive rigtig stift.
En HEB 160 i hvert rum ville jo være fint haha... synd bare at jeg ikke er milliardær
Nja, men dem jeg mener er ikke tykke som en stålbjælke som man tænker dem, men 1-3mm i gods.
Men ingen anelse om hvad de koster.
De bruges f.eks. som tagbjælker på lettehaller, isover havde nogen byggevejledning på sådanne som bjælkelag (300mm høj).
Men ingen anelse om hvad de koster.
De bruges f.eks. som tagbjælker på lettehaller, isover havde nogen byggevejledning på sådanne som bjælkelag (300mm høj).
Hm, 1-3 mm? Er det kun 1 mm eksempelvis, føles det som om der enten skal sidde skrue/søm hele vejen på oversiden tæt på toppen, eller så vil den komprimere sig og give efter ved at bøje. Nederst er der ingen problemer, for der er kun trækkræfter.
Sætter man en 1mm plade mellem to træbjælker, så er det jo en anden sag, for da holder træbjælkerne pladen sammen foroven, så den ikke kan bøje og dermed komprimere.
Er det derimod en C-profil, som du også har nævnt, så er det en anden sag, for den kan ikke bøje på samme måde foroven, men vil stadig modstå trykket ret godt, formoder jeg.
Der er mange løsninger. Har også overvejet at binde hver bjælke med stålbånd, at stramme dem ordentligt med båndstrammeren, og derefter sætte et par skruer i hver ende. Det vil nok stive det op betydeligt. Spørgsmålet er bare, om ikke stålbåndet bliver træt efter et stykke tid og så mister trækfastheden. Og så ligger det snarere og slår mod træet, når man går på gulvet.
I følgende pdf, fra side 8 til 26, er der flere interessante eksempler på forskellige løsninger. Det er med stålbånd og ekstra bjælker i bunden osv. osv. De har så beregnet, hvad der giver det bedste resultat og er mest økonomisk forsvarligt. Ganske interessant læsning faktisk:
Svikt i träbjälklag (Skanska Teknik AB)
Sætter man en 1mm plade mellem to træbjælker, så er det jo en anden sag, for da holder træbjælkerne pladen sammen foroven, så den ikke kan bøje og dermed komprimere.
Er det derimod en C-profil, som du også har nævnt, så er det en anden sag, for den kan ikke bøje på samme måde foroven, men vil stadig modstå trykket ret godt, formoder jeg.
Der er mange løsninger. Har også overvejet at binde hver bjælke med stålbånd, at stramme dem ordentligt med båndstrammeren, og derefter sætte et par skruer i hver ende. Det vil nok stive det op betydeligt. Spørgsmålet er bare, om ikke stålbåndet bliver træt efter et stykke tid og så mister trækfastheden. Og så ligger det snarere og slår mod træet, når man går på gulvet.
I følgende pdf, fra side 8 til 26, er der flere interessante eksempler på forskellige løsninger. Det er med stålbånd og ekstra bjælker i bunden osv. osv. De har så beregnet, hvad der giver det bedste resultat og er mest økonomisk forsvarligt. Ganske interessant læsning faktisk:
Svikt i träbjälklag (Skanska Teknik AB)
Kom på yderligere en metode som er super enkel. At binde rundt kun om nederdelen! Det går jo virkelig hurtigt, og billigt er det også (hvis man har adgang til en båndmaskine og stålbånd selvfølgelig).
Det tager cirka 30 sekunder per regel, men selv med al håndtering omkring det, tager det nok ikke mere end et minut, højst to minutter per regel. Behøver ikke at skrue eller noget som helst. Bare binde rundt om.
Man kan endda sætte dobbelt eller tredobbelt bånd for en sikkerheds skyld.
Det burde blive rigtig stabilt, da man jo anvender en ordentlig mængde kompression nedefra på reglen, afhængigt af hvor stramt man binder.
Det tager cirka 30 sekunder per regel, men selv med al håndtering omkring det, tager det nok ikke mere end et minut, højst to minutter per regel. Behøver ikke at skrue eller noget som helst. Bare binde rundt om.
Man kan endda sætte dobbelt eller tredobbelt bånd for en sikkerheds skyld.
Det burde blive rigtig stabilt, da man jo anvender en ordentlig mængde kompression nedefra på reglen, afhængigt af hvor stramt man binder.
Hmm, måske har det med mellemrum at gøre. Den virker mærkeligt nok for mig. Jeg bruger Firefox, hvis det har nogen betydning.JOW sagde:
Hvis du prøver følgende og går via Google da?
https://www.google.se/#q=SBUF+11235+Slutrapport_Svikt+i+tr%C3%A4bj%C3%A4lklag.pdf
Virker det heller ikke, kan du altid søge på følgende på Google, så får du den direkte:
SBUF 11235 Slutrapport_Svikt i träbjälklag.pdf
SBUF 11235 Slutrapport_Svikt i träbjälklag.pdf