Hej
Jeg har læst mange tråde her på Byggahus og råd/tips fra andre steder, men jeg føler mig stadig usikker på, hvad der er den bedste reparation af en kældervæg, hvor pudset er faldet af. Andre vægge i kælderen har også puds, der er faldet af, men i meget mindre omfang. Væggen, der har størst problemer, er en ydervæg i den forstand, at der er jord på den anden side af væggen. Huset blev drænet for ca. 10-15 år siden, men fordi det er en garage på den anden side af denne væg, kunne man ikke dræne den del, og derfor slipper den mere fugt igennem end de andre vægge.
Fugtigheden svinger, men ligger normalt mellem 50-60%. Jeg ved, at den slipper en del fugt igennem, fordi der bagved, hvor pudset er faldet af, kommer der saltaflejringer, som er aftaget nu, når efteråret er kommet. Jeg har banket noget løst puds af, som I kan se, og på nogle områder er det sluppet hele vejen ned til betonblokkene, mens det sidder fast nogle steder, så spørgsmålet er, om jeg alligevel skal banke det hele af og "starte forfra" med kun kalkmørtel? Jeg har forstået, at det er det bedste til at lade fugt passere igennem, så det føles passende, da jeg ikke kan slippe af med den ekstra fugt. Da fugtigheden stadig holder sig på et godt niveau, tænker jeg, at ventilationen fungerer tilfredsstillende, og så burde det ikke blive noget problem at lade fugten passere igennem, bedre det end at lukke den inde og få mere puds, der falder af? Rummet skal bruges som blandt andet vinkælder, så der skal ikke stå ting, der dækker for væggen, men den skal kunne ånde godt.
Jeg har derefter tænkt at male med kalkmaling, men jeg skal slippe af med den maling, der sidder der i dag (det bliver nemt, hvis afbankning af hele væggen er den bedste løsning). Den tidligere ejer oplyser, at de senest har malet med silikatmaling, men jeg har også læst i logbogen fra ejeren før, at de har malet en gang med almindelig plastmaling, hvilket de opdagede boblede og ikke fungerede, deraf silikatmalingen senere. Jeg overvejer bare, om de har brugt dårlig silikatmaling, eller om de malede silikatmalingen oven på plastmalingen, for nogle dele, hvor jeg har trukket malingen af, minder utrolig meget om plastmaling, og så gør silikatmalingen mindre gavn. Jeg har læst, at nogle har slebet det af, men det lyder som en ineffektiv løsning og må bare støve noget så enormt meget? Jeg har på den anden side allerede en girafsliber med tilslutning til grovstøvsuger, så det er måske en mulighed.
Der er klinkergulv i hele kælderen med vandbåren gulvvarme, men i rummet, der har værst pudsproblemer, er der kun klinker, ingen gulvvarme.
Jeg har læst mange tråde her på Byggahus og råd/tips fra andre steder, men jeg føler mig stadig usikker på, hvad der er den bedste reparation af en kældervæg, hvor pudset er faldet af. Andre vægge i kælderen har også puds, der er faldet af, men i meget mindre omfang. Væggen, der har størst problemer, er en ydervæg i den forstand, at der er jord på den anden side af væggen. Huset blev drænet for ca. 10-15 år siden, men fordi det er en garage på den anden side af denne væg, kunne man ikke dræne den del, og derfor slipper den mere fugt igennem end de andre vægge.
Fugtigheden svinger, men ligger normalt mellem 50-60%. Jeg ved, at den slipper en del fugt igennem, fordi der bagved, hvor pudset er faldet af, kommer der saltaflejringer, som er aftaget nu, når efteråret er kommet. Jeg har banket noget løst puds af, som I kan se, og på nogle områder er det sluppet hele vejen ned til betonblokkene, mens det sidder fast nogle steder, så spørgsmålet er, om jeg alligevel skal banke det hele af og "starte forfra" med kun kalkmørtel? Jeg har forstået, at det er det bedste til at lade fugt passere igennem, så det føles passende, da jeg ikke kan slippe af med den ekstra fugt. Da fugtigheden stadig holder sig på et godt niveau, tænker jeg, at ventilationen fungerer tilfredsstillende, og så burde det ikke blive noget problem at lade fugten passere igennem, bedre det end at lukke den inde og få mere puds, der falder af? Rummet skal bruges som blandt andet vinkælder, så der skal ikke stå ting, der dækker for væggen, men den skal kunne ånde godt.
Jeg har derefter tænkt at male med kalkmaling, men jeg skal slippe af med den maling, der sidder der i dag (det bliver nemt, hvis afbankning af hele væggen er den bedste løsning). Den tidligere ejer oplyser, at de senest har malet med silikatmaling, men jeg har også læst i logbogen fra ejeren før, at de har malet en gang med almindelig plastmaling, hvilket de opdagede boblede og ikke fungerede, deraf silikatmalingen senere. Jeg overvejer bare, om de har brugt dårlig silikatmaling, eller om de malede silikatmalingen oven på plastmalingen, for nogle dele, hvor jeg har trukket malingen af, minder utrolig meget om plastmaling, og så gør silikatmalingen mindre gavn. Jeg har læst, at nogle har slebet det af, men det lyder som en ineffektiv løsning og må bare støve noget så enormt meget? Jeg har på den anden side allerede en girafsliber med tilslutning til grovstøvsuger, så det er måske en mulighed.
Der er klinkergulv i hele kælderen med vandbåren gulvvarme, men i rummet, der har værst pudsproblemer, er der kun klinker, ingen gulvvarme.
Hvordan er rummet blevet brugt frem til i dag? Har nemlig samme fænomen i vores tørrerum. Det sjove er, at på "samme" væg i det tilstødende rum, hvor væggen har været opbygget med fugtspærret spånplade (badeværelse), var pudsen i tiptop stand. Og heller ikke nogen tegn på fugtskader på spånpladen. Så i mit tilfælde kan man jo ikke undgå at tænke tanken, at skaderne til stor del er forbundet med fugt indefra.
Har som et lille eksperiment testet at reparere i dele med både pudsemørtel C og luftkalk for at se, om det viser nogen praktisk forskel i adfærd, men ærligt talt vil der næppe være nogen forskel inden for min tidshorisont. Men deler din tanke om at tage det hele ned og pudse det op igen med maksimalt diffusionsåbne materialer. Med det sagt, så forvitrer jo også kalkpuds/maling over tid, så nogen evighedsreparation bliver det næppe alligevel.
Har som et lille eksperiment testet at reparere i dele med både pudsemørtel C og luftkalk for at se, om det viser nogen praktisk forskel i adfærd, men ærligt talt vil der næppe være nogen forskel inden for min tidshorisont. Men deler din tanke om at tage det hele ned og pudse det op igen med maksimalt diffusionsåbne materialer. Med det sagt, så forvitrer jo også kalkpuds/maling over tid, så nogen evighedsreparation bliver det næppe alligevel.
Det har været brugt som opbevaring, i hvert fald var det sådan, da vi var på fremvisning, og det kan have været brugt til andet tidligere. Der er dog intet derinde, ingen vægudtag f.eks., men man kan selvfølgelig have lagt en forgreningsdåse ind.C cpalm sagde:
Interessant aspekt fra din side, hvis dit har været brugt som tørrerum, så kan det jo meget vel være sådan, og det burde forklare, hvorfor det ikke er påvirket i badeværelset, som er fugtspærret?
Jeg er helt med på, at man kan blive nødt til at vende tilbage og reparere igen, og netop derfor tøver jeg, om det er mere værd at tage alt ned, uanset hvor godt det sidder, og sørge for, at det nye i det mindste kan holde 10 år? uden at man skal vedligeholde. Hvis jeg reparerer det, der er dårligt nu, og så skal duppe lidt hvert år, så gør jeg hellere en indsats nu.
Ja, på den anden side betyder fugtspærren jo, at ingen fugt heller "slippes ud" på indersiden.S Solmyr sagde:
En anden vild teori kan jo være, at skaderne tværtimod opstår pga. fugttransporten. Dvs. når indersiden holdes tør, driver det en kontinuerlig transport af fugt fra den fugtige side til den tørre, som udtømmer materialet i væggen. I modsætning til væggen, der har haft tætningslag på indersiden, hvor der er opstået en fugtbalance mellem ind- og ydersiden.
Der findes sikkert en professor i materialefysik, som har svar på disse spørgsmål, som desværre ikke får gennemslag i den almindelige forståelse for disse konstruktioner. 🙂
Det har du ret i, interessante tanker og ikke helt utænkeligt. Det var sandsynligvis sådan, det var, da det blev bygget også, dvs. fugtigere i rummet, eftersom det fungerede som viktualiekælder desuden.
En ting, jeg er utroligt usikker på, er om jeg nu tager "genvejen" og reparerer pletterne, burde jeg tage en hårdere mørtel først og derefter et lag blødere, jeg tænker om jeg begynder med c-mørtel og går derefter over til kalkmørtel. Hvorfor denne undren? Fordi det ser ud som om, man har brugt en slags mørtel og derefter et tyndere lag af en anden mørtel. Eftersom jeg ikke ved, hvilken mørtel der er brugt, har jeg forstået, at det er et "safe bet" at pudse med kalkmørtel, men det er som sagt kun, hvad jeg har formået at læse mig til.
En ting, jeg er utroligt usikker på, er om jeg nu tager "genvejen" og reparerer pletterne, burde jeg tage en hårdere mørtel først og derefter et lag blødere, jeg tænker om jeg begynder med c-mørtel og går derefter over til kalkmørtel. Hvorfor denne undren? Fordi det ser ud som om, man har brugt en slags mørtel og derefter et tyndere lag af en anden mørtel. Eftersom jeg ikke ved, hvilken mørtel der er brugt, har jeg forstået, at det er et "safe bet" at pudse med kalkmørtel, men det er som sagt kun, hvad jeg har formået at læse mig til.