Men er den ikke allerede bygget? Hvordan føles det, når du går på den?
Hvis den ikke svajer meget, så er det helt fint. En trækonstruktion knækker ikke pludseligt uden varsel. Du vil få nedbøjning og deformationer, der advarer, hvis det er underdimensioneret.
Hvis den ikke svajer meget, så er det helt fint. En trækonstruktion knækker ikke pludseligt uden varsel. Du vil få nedbøjning og deformationer, der advarer, hvis det er underdimensioneret.
Tykkere terrassebrædder kan gøre meget for følelsen, men det gør egentlig ikke noget for svajet på selve konstruktionen. Det er altså kun, hvor meget det svajer mellem gulvbjælkerne, som tykkelsen af terrassebrædderne gør stor forskel.
Jeg har 4 meter mellem væg og ydre bærende bjælke. (Rummet under fungerer som carport) Jeg bruger bjælker på 45x220 med cc 50 og 28x145 terrassebrædder. Det oplever jeg som helt stift, selv når vi har haft fest og sikkert været 20 personer på dækket.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Jeg er tvivlsom over for tanken om, at beregningen af nyttelast for en altan skulle afhænge af konstruktionsmetoden. Jeg tror snarere, at det er et udtryk for den højere højde over jorden, som en altan normalt repræsenterer. Jeg har gennemgået et antal ældre bygningsregler for at se, om man kan finde en linje. I både SBN 75 og Boverkets Nybyggnadsregler fra 1988 gælder de samme regler for altaner som for tagterrasser, hvilket jeg mener understøtter min fortolkning. BABS 46, som var den første svenske landsdækkende byggestandard, taler om 400 kg/m2 for altaner og 300 kg/m2 for terrasser.
Jeg synes, at højde over jord rimeligvis er en faktor, der styrer valget af sikkerhedsklasse og ikke nyttig last. Den større nyttige last for altaner gætter jeg på skyldes, at det er en så lille flade. Problemet med fladelast er, at den totale last kan blive for lille på små flader.
Sammenlign med det modsatte ved store flader, hvor man under visse omstændigheder får lov til at foretage lastreduktion.
Sammenlign med det modsatte ved store flader, hvor man under visse omstændigheder får lov til at foretage lastreduktion.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Jeg tror også, at altanens begrænsede areal kan have påvirket valget af nyttelast. Det er også interessant at se, hvordan normkonstruktørerne gennem årene forsøger med forskellige opdelinger af lasterne for at finde mere retvisende beregningsmetoder, for til sidst at vende tilbage til den enkle arealbaserede. En kompetent konstruktør kan altid lave afvigelser, hvis han kan verificere dem. Visse regler inden for byggelovgivningen er særligt sejlivet, sædvanligvis dem, der mangler videnskabelig grundlag. Et godt eksempel er reglen om 4,5 m til skelgrænsen. Den dukker først op i Byggeloven for rigets byer fra 1874 og findes stadig i PBL (eller om det er PBF).
Har ikke sagt at du har fejl i dimension bare rettede dimensionerede laster for altan.larsbj sagde:
Synes det er lidt mærkeligt at en snedker ikke kan bruge en simpel app til at fange anbefalede dimensioner på træ. Det tog mig 5 min at tjekke disse.
Altså, den udbredte last kommer vel primært fra snelasten, som bliver, når en halv meter vådsne ligger der i marts måned...? Jeg tror altanen vil overleve. Læg ikke trallerne for tæt bare, så smeltevandet kan løbe igennem. Tænk på at våd trall udvider sig. Så selvom du har store sprækker om sommeren, kan det blive helt tæt på våde vinterdage.