Hvis du har held så er det bare at kappe tagspæret eftersom det er cc 600 mm. Men da behøver man vide alle mål på tagspærene og hvad der er på taget, f.eks. råspont og tegl. Det enkleste for at få svar er at tage ud nogen god tømrer som kigger på det. Så måske slipper du for en masse bøvl.
 
  • Synes
Pajtoorr
  • Laddar…
Mange tak for alle svar. Især til Mathias for at du tog dig tid til at indsætte alle billeder og forklare, hvordan du gjorde det.

Selvom jeg ikke har besluttet mig præcis for, hvordan jeg skal gøre endnu, så har jeg fået en meget bedre forståelse for, hvordan jeg kan og bør gøre det.

Jeg vil prøve at indsætte egne billeder, når jeg er færdig, så må vi se, om det bliver totalhug eller ej :-)

Undertaget består kun af masonit med teglsten på. Jeg gætter på, at det er derfor, spærene sidder cc 600 mm.
 
En idé, at diskuteres og følges på egen risiko.

MathiaS forslag om ikke at kappe overarmen tror jeg er fremragende.

Men med 60cc, burde det ikke være nok med en traditionel afveksling på underarmen i kombination med 4 stag på diagonalen i hvert fag.

Dvs kapp underarmen der skorstenen skal stå.
Derefter fastsætter du en ny regel i samme dimension som underarmen i den kappede underarmen og spær ved siden af. Nu har du fire fag. I disse fag kan du sætte endnu en regel på diagonalen i hvert fag. Oppefra skal det se ud som et X, med skorstenen i midten.

Desuden kan du samle over- og underarm med nogle vertikale reglar.
 
Mikael_L
MathiasS sagde:
Jeg gjorde ovenstående operation med sne på taget. Ærligt talt skete der ikke en skid, da jeg kappede underarmen. Man kunne tænke sig, at det ville skille lidt ad, synke lidt osv. Men ikke.

Så længe man kun giver sig i kast med EN tagstol er det nok roligt.
Jeg lod takbog regne på en W-fagverkstagstol i 27° og spændvidde 8 meter snøzone 2,5.
tagstoler cc1200.

Trækkraften i underrammen regnede programmet ud til 26,8 kN.
(Ved fuld snølast selvfølgelig)

26 kN i trækkraft er selvfølgelig ingen sag for selv en svag regel at klare.
Men 2,6 ton i tryk udad på væggenes overkant føles vel lidt skræmmende ...
 
Senest redigeret:
Micke, jeg er som du ved ingen konstruktør, men som en fagværkstag er konstrueret så tager væggene jo kun imod vertikale laster. Vi må jo så vidt muligt sørge for, at det fortsætter med at være sådan.

Man kan jo også se det som, at i udgangssituationen overføres ingen vertikale kræfter til væggen, tagstolen er selvbærende og i hvile i sideværts retning uanset taglast.

Når vi har skåret underarmen af, er der bestemt ingenting, der kan overføre 2.6t tryk til væggen........
 
Mikael_L
MathiasS sagde:
Micke, jeg er som du ved ingen konstruktør, men som en gitterspær er konstrueret så tager jo væggene kun op lodrette laster. Vi må jo i størst mulig omfang sikre, at det fortsætter med at være sådan.
Præcis, ved ikke at skære underrammen, da det jo er den, der tager sig af de kræfter, så det kun er lodrette kræfter på væggene.

Jeg er heller ingen konstruktør ... ;)
 
  • Diagram over tagkonstruktion, viser vertikale og vandrette kræfter på ramme. Øvre del: F nedad. Nedre del: F=40kN, vandret F=? på væg.
Senest redigeret:
  • Synes
malg01 og 1 anden
  • Laddar…
Uanset hvordan man gør afvekslingen, bliver der kun store kræfter i væggen, hvis tagstolens fastgørelse kan overføre kræfterne. Her i huset sidder tagstolene med nogle enkelte søm, så væggen vil sandsynligvis blive stående, og tagstolen begynder at rotere... :)

I teorien, og som det ser ud til også i praksis, er det jo de tværgående bjælker på billederne, der overfører træk- og trykkræfter til nabotagstolene. Beviseligt fungerer det også med dimensionerende snelast på taget, jeg har testet det... :)
 
Mikael_L sagde:
Jeg er heller ikke nogen konstruktør ... ;)
Men der findes nok nogen her som fraråder.
 
Hvem da og fraråder fra hvad? At væksle af underarmar i tagstoler er ikke specielt bemærkelsesværdigt faktisk.
 
Mikael_L
Er du bygningskonstruktør anaitis?
 
En anden måde at finde ud af, hvad der fungerer, er at bruge velafprøvede konstruktioner. Jeg glemte at nævne det tidligere, men konstruktionen, jeg lagde nogle billeder af ovenfor, er en kopi af den aflastning, der er lavet omkring min tidligere skorsten. Dog har jeg bygget kraftigere i alle henseender. Aflastningen blev lavet i 1947 og ser stadig ud til at fungere. Det er tilstrækkeligt for mig i hvert fald.
 
  • Synes
malg01
  • Laddar…
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.