Hej,
Findes der nogle retningslinjer for, hvor man bør sætte "krogen" til vindueslamper såsom julestjerner?
Mit første forsøg var et mindre søm lige over øverste vinduesliste, desværre var sømmet for lille, så en af stjernerne røg i gulvet (måske med lidt hjælp fra katten

).
Nu har jeg købt vinkelkrog og eftersom det nu bliver en lidt mere permanent løsning, så undrer jeg mig over, hvor jeg bør sætte krogen? I listen? Lige over listen? Et stykke over listen?
Mine egne spekulationer går sådan her:
Sætter man den i listen, bliver det også mere synligt, især når vi ikke har gardiner i disse vinduer (10x4 med god margen til loftet). Sætter man lige over listen, så mistænker jeg, at der er risiko for, at materialet (i væggen) revner, da vinduesåbningen sandsynligvis ikke går langt under, hvor listen slutter. Så lige nu overvejer jeg 2 cm over øverste liste, kan det være rimeligt også til fremtidigt brug? Den eneste ulempe her er, at der bliver hul i væggen, og vægge er lidt sværere at skifte ud sammenlignet med lister, men så kan man selvfølgelig altid spartle.