Sørg for at have en luftspalte bag yderpanelet, uden den vil der opstå problemer, dvs. facaden vil rådne langsomt.
/Kent
/Kent
Mja, jeg ved ikke, hvor magisk meget bedre krydsregulering bliver. Jeg tror nok lidt på, at væggens samlede energipræstation ikke påvirkes så meget af krydsreguleringen i sig selv, men det er andelen af træ vs. andelen af isolering, der betyder mest. Dvs. lette regler ifølge masonitebalk giver en bedre energipræstation på grund af mindre træindhold i væggen.Suhagg sagde:
Men sådan her ræsonnerede jeg.
195 + 45 giver en tykkere og mere isoleret væg end 220 mm.
Men frem for alt, jeg har stående panel, så jeg sætter 25x50 sømbrædder mod de liggende 45x45, hvilket giver god soliditet for sømbrædder og panel, da der er massivt træ bag sømbrædderne.
Ellers tror jeg, det føles bedre at gå op til 28x70 som sømbrædder. Facadepanelet behøver ikke være særligt krøllet for at det skal lykkes at trække søm ud, der kun sidder i 25x50 lemmer aflåg kvalitet (som bærelemmer ofte er.)
Ja og ja.
Cellplast er vindtæt og diffusionsåben. Så hvis man bare får samlingerne vindtætte (hvilket måske kan være besværligt), går det nok godt at undgå øvrigt vindskydd, dvs. intet behov for vindpapir/vindvæv/udegips/asfaboard.
Eller slamfärg som jeg har valgt.snickarboden sagde:
Men jeg har selvfølgelig luftspalte alligevel, men kun 25mm og ingen ekstra luftspalte (masonitstrimmel) som johan g foreslog.
Det ville have været rigtig rart, især da 70 mm mineraluldsplader er så uendeligt meget mere robuste og stærkere at arbejde med end de slappe 45'ere.Gabbe1 sagde:
Men hvordan slår du 70 mm-tømmer mod de lodrette regler? 4" søm er jo ikke nok ...Sidst jeg byggede, skruede jeg dem med 5x110, og det fungerede udmærket, denne gang er jeg dog kommet over en stor portion 6x120 skruer.Mikael_L sagde:Det ville have været rigtig dejligt, især da 70mm mineraluldsplader er så uendeligt meget mere stabile og solide at arbejde med end de slappe 45'ere.
Men hvordan samler du 70mm-træet mod de lodrette regler?
4"-søm er jo ikke nok ...
Måske et dumt spørgsmål, men jeg har overvejet, hvordan man bedst ville fastgøre celleplasten mod reglarne og hvordan man derefter ville fastgøre bærelekterne mod celleplasten. Skal lekterne sømmes direkte ind i reglarne gennem celleplasten? Det føles lidt ustabilt med tanke på armens princip, men muligvis er celleplasten så stabil, at det ikke betyder noget? Jeg har forsøgt at se på, hvordan foamsystemer med træpanel er konstrueret, men kan ikke se sådanne detaljer på deres skitser.Gabbe1 sagde:
Jeg vil først præcisere, at jeg ikke vil have celplast yderst i mit kommende byggeri, dette bliver ikke aktuelt på grund af behovet for liggende regler udvendigt i mit tilfælde.
Ellers fungerer det udmærket at "klemme" 70mm S80 spontat celplast mellem sømmekækt og regler, jeg gjorde på en lignende måde ved et tidligere byggeri, da brugte jeg 22x95 råspont som lægt og 6x160mm skruer.
Ellers fungerer det udmærket at "klemme" 70mm S80 spontat celplast mellem sømmekækt og regler, jeg gjorde på en lignende måde ved et tidligere byggeri, da brugte jeg 22x95 råspont som lægt og 6x160mm skruer.
Hvis jeg gør sådan her, er det nødvendigt med noget der ventilerer, så hvis kondens løber på udegipsen, kan det passere lægterne? Eller er det ikke nødvendigt? Denne konstruktion føles gennemprøvet og prisværdig. At vælge 70-170-70 føltes mere kompliceret og måske dyrere med alt det skruv.Mikael_L sagde:
Ville
vindpap-70-170-70
være billigere og bedre end at have
udegips-45-195-45
?
Diversearbetare
· Göteborg
· 11 228 indlæg
Som sagt; masonitremsaSuhagg sagde:
Jeg ignorerede masonit-remsa, men på den anden side kørte jeg spikläkten i klyvsågen, så jeg fik en 15° skrånende overside, som leder vandet udad ved hver läkt. Derefter har jeg slamfärg, som slipper fugten ud hurtigt og effektivt (samt slipper fugten ind effektivt ved f.eks. slagregn :x).
Tips jeg har plukket op på byggahus.Suhagg sagde:
Begge går ret hurtigt, en time ved kløvsaven så har man skråskåret 1000 meter sømmelægte, næsten i hvert fald.
I det mindste hvis man har en der fanger bag saven.
Mange huse har ingen af delene, og facaden falder ikke af alligevel.
Du kører 15 grader over hele lægten da?Mikael_L sagde:Tips jeg har samlet op på byggahus.
Begge går ret hurtigt, en time ved kløvsaven, så har man skråskåret 1000 meter spærlægte, næsten i hvert fald.
I det mindste hvis man har en der fanger bagved saven.
Mange huse har ingen af delene, og facaden falder ikke alligevel.
Føles mere fornuftigt og solidt end at pille masonit på hele tiden hvis man nu skal gøre noget.