Det, jeg skal bygge, er et 1-plans traditionelt rektangulært hus.daugaard sagde:
Hvad indebærer Isolerskikt 45 mm MU?
Er det et rent lag med kun isolering og ingen stamme, og hvordan sammenkobles
120 mm stående reglar + 120 mm MU
med
"innervägg" stående 95 mm + 95 mm MU
i så fald?
Spørgsmålet: "Hvad betyder Isolerlag 45 mm MU?"
Generelt kan det både betyde 45x45-regler + isolering samt ren isolering, alle skriver lidt forskelligt.
Men i den tekst, du har der, må det jo betyde kun isolering, når man ser det i sin sammenhæng.
Det er nok ikke meningen, at de skal kobles sammen overhovedet. Begge vægge er tilstrækkeligt kraftige og stabile til at stå alene og blive lige og fine.
Man kunne forestille sig at lægge et lille stykke 45x45 regel på et eller to steder i væggen, for at det skal holde 45mm mellemrummet nogenlunde konstant overalt.
Men meningen er at få et lag med helt ubrudt isolering.
Generelt kan det både betyde 45x45-regler + isolering samt ren isolering, alle skriver lidt forskelligt.
Men i den tekst, du har der, må det jo betyde kun isolering, når man ser det i sin sammenhæng.
Det er nok ikke meningen, at de skal kobles sammen overhovedet. Begge vægge er tilstrækkeligt kraftige og stabile til at stå alene og blive lige og fine.
Man kunne forestille sig at lægge et lille stykke 45x45 regel på et eller to steder i væggen, for at det skal holde 45mm mellemrummet nogenlunde konstant overalt.
Men meningen er at få et lag med helt ubrudt isolering.
En spændende væg, dvs. dobbelt skalvæg med ubrudt isolering imellem. Men jeg ville personligt ønske, at det ubrudte isolerlag var tykkere, så det virkelig bar sig ordentligt at gøre dette arbejde, sig mindst 95mm MU.Suhagg sagde:
Hittede disse to.
En anden, måske ikke så let og billig at kopiere selv for et løsvirkebyggeri.
Ifs sætte lidt sømreglar og køre med celleplast er måske ikke så svært.
Her ser du vores unikke udførelse. Hemmeligheden i vægkonstruktionen ligger i vores mønsterbeskyttede vægregel. Denne gør det muligt at isolere hele 34 cm til næsten samme kostnad som et normalisoleret hus. U-værdien på vores væg er 0,125. Regel består af en indre bærende regel samt en ydre sømregel. Mellem disse lægges celleplastisolering som endelig bindes sammen med sømplader.
Vores mønsterbeskyttede vægregel
Fordelene er mange:
Få kuldebroer
Materialeeffektiv og prisvenlig
Lav vægt
Stor vægtykkelse indebærer beskedne omkostningsforøgelser sammenlignet med andre typer af regelkonstruktioner.
En anden, måske ikke så let og billig at kopiere selv for et løsvirkebyggeri.
Ifs sætte lidt sømreglar og køre med celleplast er måske ikke så svært.
Her ser du vores unikke udførelse. Hemmeligheden i vægkonstruktionen ligger i vores mønsterbeskyttede vægregel. Denne gør det muligt at isolere hele 34 cm til næsten samme kostnad som et normalisoleret hus. U-værdien på vores væg er 0,125. Regel består af en indre bærende regel samt en ydre sømregel. Mellem disse lægges celleplastisolering som endelig bindes sammen med sømplader.
Vores mønsterbeskyttede vægregel
Fordelene er mange:
Få kuldebroer
Materialeeffektiv og prisvenlig
Lav vægt
Stor vægtykkelse indebærer beskedne omkostningsforøgelser sammenlignet med andre typer af regelkonstruktioner.
Fast de der spærplader transporterer ret meget varme. :S
Men nogle gange har jeg haft lyst til at kopiere det koncept, men bruge masonitstrimler i stedet. Lidt lim på og så skyde 4 stykker langklammer med klammerpistolen.
Det bliver omtrent samme resultat som de der dobbelvægge med dækkende isolering i midten, men man kan arbejde med reglerne lidt mere som om det var byg med massive træregler.
Men nogle gange har jeg haft lyst til at kopiere det koncept, men bruge masonitstrimler i stedet. Lidt lim på og så skyde 4 stykker langklammer med klammerpistolen.
Det bliver omtrent samme resultat som de der dobbelvægge med dækkende isolering i midten, men man kan arbejde med reglerne lidt mere som om det var byg med massive træregler.
Suhagg sagde:
Jo, robust væg.
455mm isolering, total vægtykkelse bliver altså som et skab dybt. :O
Men et eller andet sted må det også stoppe. Omkostningsmæssigt, tid det tager at bygge, plads det stjæler. Bliver jo knap noget tilbage af pladen, når man laver 40-45 cm tykke vægge
En gylden middelvej da.
Et passende budget og en byggemæssigt enkel variant. 380 mm isolering.
Panel 22 mm
28-70 Spiklægte (giver også stabilitet)
50 mm facadeplade
Vindvæv
120 mm stående reglar + 120 mm MU
Isoleringslag 95 mm MU (ingen regel)
"Indervæg" stående 70 mm + 70 mm MU
Plast
45 mm liggende + 45 MU (installationslag)
OSB
Gips
En gylden middelvej da.
Et passende budget og en byggemæssigt enkel variant. 380 mm isolering.
Panel 22 mm
28-70 Spiklægte (giver også stabilitet)
50 mm facadeplade
Vindvæv
120 mm stående reglar + 120 mm MU
Isoleringslag 95 mm MU (ingen regel)
"Indervæg" stående 70 mm + 70 mm MU
Plast
45 mm liggende + 45 MU (installationslag)
OSB
Gips
Noget jeg går og tænker på er, om det kan gå til overdrift i vægkonstruktion.
Selvfølgelig ønsker jeg at have dette hus forhåbentlig resten af livet, men hvor meget må en væg koste egentlig, og hvornår bliver det overdrevet?
Der findes jo en masse forskellige billeder som disse, og de ser alle lidt forskellige ud, men man får en slags opfattelse. (se nedenfor)
Jeg må få lidt perspektiv på, hvad ting koster.
Lad os sige, at jeg har et 145 kvm et-planshus og bygger præcis, så jeg opfylder bygningsnormerne i dag.
Vi siger
Panel-Sømlekter-Udegips-195-45-plast-45-Osb-Gips, og den struktur koster 200.000 kr i materiale at bygge.
Hvis jeg skal lave en luksusvæg
Panel-Sømlekter-50mm facadeskive-Vindtæppe-120-95 (isolationslag)-70-plast-45-osb-gips
koster det 250.000 kr i materiale eller mere?
"Tjener" man disse penge ind på at have ca. 100mm mere isolering og en mere kompliceret konstruktion?
Selvfølgelig ønsker jeg at have dette hus forhåbentlig resten af livet, men hvor meget må en væg koste egentlig, og hvornår bliver det overdrevet?
Der findes jo en masse forskellige billeder som disse, og de ser alle lidt forskellige ud, men man får en slags opfattelse. (se nedenfor)
Jeg må få lidt perspektiv på, hvad ting koster.
Lad os sige, at jeg har et 145 kvm et-planshus og bygger præcis, så jeg opfylder bygningsnormerne i dag.
Vi siger
Panel-Sømlekter-Udegips-195-45-plast-45-Osb-Gips, og den struktur koster 200.000 kr i materiale at bygge.
Hvis jeg skal lave en luksusvæg
Panel-Sømlekter-50mm facadeskive-Vindtæppe-120-95 (isolationslag)-70-plast-45-osb-gips
koster det 250.000 kr i materiale eller mere?
"Tjener" man disse penge ind på at have ca. 100mm mere isolering og en mere kompliceret konstruktion?
Jeg har en fornemmelse af, at i en af disse så tager man op beregning på optimum, men indgående parametre er jo elpris, isoleringspris, forventet trend på elpris, rente, så det kan jo blive lidt kompliceret/stor usikkerhed i beregningerne...
Edit/tilføjelse:
Jeg mener altså optimum i isoleringstykkelse kontra omkostning, et sted begynder man at isolere mere end man tjener på det, eller at man kunne isolere mere uden at tabe på det i det lange løb.
Edit/tilføjelse:
Jeg mener altså optimum i isoleringstykkelse kontra omkostning, et sted begynder man at isolere mere end man tjener på det, eller at man kunne isolere mere uden at tabe på det i det lange løb.
Det går at kalkulere på det. Som JOW skriver, må man tage chancer med nogle fremtidige priser, men også med evt. fremtidig vedligeholdelse og lignende.
Du behøver heller ikke sammenligne med andre dele af huset for at afgøre, om tiltaget er det værd eller ej.
Hvis du sænker den der væg på billedet fra 20% til 10%, har du sparet den energi uanset hvad du ellers har gjort.
Men man skal altså ikke regne på %, for så hænger alle ting sammen med de andre på en uoverskuelig måde.
Beregn hvad to forskellige vægalternativer bruger i kWh, og sammenlign så disse to i lyset af byggeomkostning vs fremtidig driftsomkostning. Glem ikke kalkulationsrente på byggeomkostningen.
Så vil dit valg påvirke procentsatsen på alle de involverede dele (iso, vent osv.), men det er egentlig ret betydningsløst.
Jeg regnede selv sådan på vinduerne, da jeg overvejede at vælge meget dyrere superisolerede sorter. Men ikke en chance for at kalkulen gav mig nogen grund til at vælge 0,8 i u-værdi.
Vi valgte derfor standard trelags, 1,1 eller 1,2 var de nok på.
Men der er mange gange en faktor, som ikke er rent økonomisk heller. Det nager en bekymring i mig om, at vi evt. vil mærke kuldenedfald fra de dårligere vinduer. :|
Det samme kan gælde med væggene, man måske hader dybe indfatninger og hellere vil betale for lidt ekstra opvarmning. Eller omvendt.
Du behøver heller ikke sammenligne med andre dele af huset for at afgøre, om tiltaget er det værd eller ej.
Hvis du sænker den der væg på billedet fra 20% til 10%, har du sparet den energi uanset hvad du ellers har gjort.
Men man skal altså ikke regne på %, for så hænger alle ting sammen med de andre på en uoverskuelig måde.
Beregn hvad to forskellige vægalternativer bruger i kWh, og sammenlign så disse to i lyset af byggeomkostning vs fremtidig driftsomkostning. Glem ikke kalkulationsrente på byggeomkostningen.
Så vil dit valg påvirke procentsatsen på alle de involverede dele (iso, vent osv.), men det er egentlig ret betydningsløst.
Jeg regnede selv sådan på vinduerne, da jeg overvejede at vælge meget dyrere superisolerede sorter. Men ikke en chance for at kalkulen gav mig nogen grund til at vælge 0,8 i u-værdi.
Vi valgte derfor standard trelags, 1,1 eller 1,2 var de nok på.
Men der er mange gange en faktor, som ikke er rent økonomisk heller. Det nager en bekymring i mig om, at vi evt. vil mærke kuldenedfald fra de dårligere vinduer. :|
Det samme kan gælde med væggene, man måske hader dybe indfatninger og hellere vil betale for lidt ekstra opvarmning. Eller omvendt.