Tidligere ejere har skiftet til større vinduer, de er bredere end hvad de oprindelige vinduer var (som desværre er skrottet). Ved ikke præcist hvordan de har gjort, der sidder fugeskum lidt overalt så svært at se. Vi havde tænkt at skifte til de oprindelige dimensioner, hvilket indebærer at mindske bredden med ca. 10cm.
Vi vil indsætte 70 regler i hvert rum, og så køre yderligere 70 udvendigt for ekstra isolering som fastgøres i eksisterende regler/moduler. Alle med cc 60 afstand. Ifølge en bygningsingeniør jeg har konsulteret, skal det være nok til at bære det vi skal gøre med taget: stående regler under hver tagfod og forstærkning horisontalt øverst i modulerne. Dette skal være nok til at tage tagets last fra panelet, så panelet ikke længere er bærende.
Det lyder som om det bliver meget mere stabilt end før.
Præcis, 45x70.
Den eksisterende væg i dag er ca. 45-50x90 reglar, nogle af de tværgående under vinduerne er rådne, har købt nye specialskårne 90 reglar for at udskifte dem med.
Ydervæggen i dag går i lod med husets fundament, altså intet overhæng af facaden.
Tanken var at sætte 45x70 uden på den eksisterende væg og dermed skabe et overhæng. Altså skrue ind i de eksisterende reglar udefra gennem den nye regel. De nye reglar skulle i så fald hænge på siden, og ikke have bundrem eller fundament direkte under sig.
Hvad er dimensionen på den stående panel, man kan se sidder på indersiden? Bærer den tagstolens underramme?
Hej!
Skulle "bara" byta panel og tilläggsisolere lidt "snabbt". Vidste at nogle reglar var ruttne og lidt af isoleringen møglig. Så ven]
Men du har vel mindst tre st reglar som går rakt ned til syllen? Hvorfor ikke bare sætte ind 3 stående reglar ovenpå dem, som støtter hammarbandet? (efter at du har løftet det til rigtig niveau, såklart)
Eventuelt lægge mellem en regel under hammarbandet, hvis du er bekymret over samlingen.
Men du har vel mindst tre st regler, der går lige ned til syllen? Hvorfor ikke bare sætte 3 stående regler ovenpå dem, som støtter hammarbandet? (efter at du har jekket det op til det rigtige niveau selvfølgelig)
Eventuelt lægge en regel under hammarbandet, hvis du er bekymret over samlingen.
[billede]
Grejen er det er, at det viste sig, at det ikke er et hammarband, dvs der findes intet. Det var panelen, der fungerede som hammarband. Men typ det du beskriver, er det vi gør.
Det handler vel mere om at få fat i ”rätt” person og ikke hvilken uddannelse man har. ALLE som ved, hvordan dette er opbygget, havde jo kunnet svare på spørgsmålet. Hvornår ved man, at man har fået det rigtige svar? Inden for byggeri er der altid 100 måder at løse det på.
Jeg er meget teknisk anlagt og forstår, hvordan kræfter og lignende påvirker hinanden. Jeg indser problemet, der er opstået.
Men jeg havde aldrig i min vildeste fantasi kunnet forestille mig, at panel, som mest sandsynligt skal udskiftes med jævne mellemrum, også er bærende til en spær. Det virker som en idiotisk måde at bygge på.
Men man lærer ting hele tiden.
Trin et nu burde være at sikre, at det ikke synker fremover.
Trin to burde være at løfte hammarbanden
Trin tre sikre for fremtiden, så man kan komme til og skifte panel ved behov
TRJBerg sagde:
Hvor mange ringer en bygningsingeniør, når de skifter yderpanel?
Præcis så! Det er jo naturligvis helt urimeligt. En husejer i en uattraktiv del af landet ville have betalt bygningsingeniøren halvdelen af husets værdi for at kunne skifte panel.
Det er et modulhus fra 50'erne. Det eneste, der er gjort på billedet, er, at panelen er fjernet, og de fiberplader/isoleringsplader, der sad løst, er fjernet (de fleste faldt ud af sig selv).
Panelen har været så dårlig, at den kan smuldres med fingrene, og flere af fiberpladerne er rådne og mugne og har ikke engang haft kontakt med reglarne længere.
Tanken var bare at skifte panelen og sætte 70 reglar med mere isolering bagved samt skifte de eksisterende reglar, der er rådne.
Men jeg antager fra dit indlæg, at det er en dårlig idé, og at den nye panel bør placeres, som den gamle sad? Og at alle fiberplader, selv dem, der har ligget løst, bør placeres tilbage?
Jeg har et Hulfredshus bygget i 1969, det er bygget med bærende 60 cm modul-plader.
Modulpladerne er bærende, ca. 10-12 cm tykke. Yderst er der noget, der ligner tretex, ca. 15 mm, derefter fiber/presseret træspån og så en fiberplade/træspånplade. Meget mærkelig konstruktion. Jeg åbnede op ydervæggen for at indsætte en dør, iflg. Hulfredshus' originaltegninger, som jeg har, skal man da indsætte en stålbjælke.
De bærende indervægge er også lidt specielle, jeg kan ikke huske navnet, men de er ca. 70-100 mm tykke og består af 12 mm spånplade - 50 mm foldet papir - 12 mm spånplade. Det foldede papir går som strimler oppefra og ned med 50 mm foldet papir og så 50 mm luft. Tanken er, at elledninger, der kommer oppefra loftet, nemt kan føres ned i væggen i de luftrum, der opstår i væggen. Havde jeg ikke haft originaltegningerne på huset, ville jeg aldrig kunne tro, at dette er en bærende væg (men man ser det på loftet, hvordan spærene er støttet på midten).
Det ser desværre ud som om, du har fjernet en bærende væg.... sæt straks stivere og kontakt en konstruktør.
Jeg er uddannet bygningsingeniør (og arbejder som konstruktør). Men uddannelsen gennemgår ikke alle gamle byggemetoder (der findes både gode og dårlige konstruktioner, som ikke længere anvendes), heller ikke alle nuværende metoder, selvom en del bliver berørt. I mit job som konstruktør er jeg heller ikke stødt på denne vægkonstruktion, simpelthen fordi vi ikke primært arbejder med at ombygge gamle villaer, men tegner konstruktioner til nyproduktion (primært lidt større byggerier desuden med en anden tilgang end småhusfabrikkerne).
Jeg genkendte denne konstruktion, fordi jeg har næsten lignende bærende moduler som hjertevæg i vores hus fra -62. Vi har dog plankevegg med udenpåliggende isolering og murstensfacade som ydervæg.
Jeg ville sandsynligvis heller ikke have gættet, at nogen ville få den idé at bygge med moduler som disse, hvor panelet udgør en del af den bærende struktur.
Måske at mine mere erfarne kolleger eller en konstruktør/synsmand/tømrer med ret mange år under bæltet havde forstået denne vægs konstruktion på et tidligere tidspunkt dog.
Jeg har et Hulfredshus bygget i 1969, det er bygget med bærende 60 cm modul-plader
Modulpladerne er bærende, ca. 10-12 cm tykke. Yderst er der noget, der ligner tretex, ca. 15 mm, så fiber/presse træspån, og så en fiberplade/træspånplade. Meget mærkelig konstruktion. Jeg åbnede ydervæggen for at sætte en dør ind, ifølge Hulfredshus originaltegninger, som jeg har, skal man da sætte en stålbjælke ind.
De bærende indervægge er også lidt specielle, jeg kan ikke huske navnet, men de er omkring 70-100 mm tykke og består af 12 mm spånplade-50 mm bølget papir-12 mm spånplade. Det bølgede papir går som strimler oppefra og ned med 50 mm bølget papir og derefter 50 mm luft. Tanken er, at el-ledningerne, som kommer oppe fra taget, nemt kan føres ned i væggen i de luftkanaler, der skabes i væggen. Havde jeg ikke haft originaltegningerne på huset, ville jeg aldrig kunne tro, at dette er en bærende væg (selvom man kan se det på loftet, hvordan tagbjælkerne understøttes i midten).
Det ser desværre ud som om, du har fjernet en bærende væg.... sæt straks støtter op og kontakt en konstruktør.
Præcis som du siger, det kan ikke ses, og man kan ikke antage ifølge gældende byggestandard. Der var en bygherre, der foreslog, at vi skulle slå den ene væg ud (edit: indervæg altså, og præcis som i dit tilfælde supertynd og ser virkelig ikke bærende ud) for at få en større stue. Efter denne erfaring kan jeg sige, at alle de tanker blev straks droppet. Her flyttes ingenting.
Men tiltag er allerede gjort, som jeg har skrevet om et par gange i tråden. Der er blevet skabt et rigtigt overligger og forstærkning nedad i konstruktionen.
Bedre sent end aldrig! Jo da, huset står stadig, har bare taget tid at bearbejde traumet 😅
Sådan blev det:
Vi pressede en liggende 120 regel op mod det, der viste sig ikke at være et hammarband, og fastgjorde det nedefra.
Derefter målte vi afstanden fra underkant til vægmodulen på kanterne, hvor taget stadig var lige, og skar til 120 reglar derefter. Disse 120 reglar blev slået ind fra siden ved hver gulvbjælke, som de også blev fastgjort til. De endte på den side af bjælken, hvor de havde mest støtte nedenunder i konstruktionen. Vi arbejdede os fra siderne ind mod midten, og taget rejste sig efterhånden. Så vi lykkedes med at få det op de ca 5 cm, det var sunket.
Derefter forstærkede vi vægmodulerne med 70 reglar. Væggen er bygget med 90 reglar, men den byggekonsulent, vi talte med, frarådede os at slå reglar ind hele vejen, da disse kan trykke på indersiden af væggen og forårsage problemer der. Derfor blev der brugt 70 reglar for at have en luftspalte indad i væggen. Vi placerede reglarne med jævne mellemrum i modulerne, så ingenting skulle være mindre end cc60.
Længst nede ved syllen satte vi det ind, vi kunne (ses ikke på billedet), det er ca. 3,5-4 cm dybt til første gulvbjælke, så vi kløvede reglar til specialmål.
Reglarne, der var dårlige, fik lov at blive, da indre panelet (sandsynligvis også bærende) er fastgjort til dem. Vi skrabede det, der var forvitret væk, og forstærkede så godt vi kunne.
Derefter tog det en hel dag at indsætte isolering overalt, alt er specialmål.
Uden på dette efterisolerede vi 70 som planlagt, hvilket bestemt var nødvendigt, da der nu er rigtig mange reglar i væggen.
Planen i år var kun at lave denne væg, som var værst. Højst uklart i øjeblikket, hvordan vi skal gøre med de andre vægge.
Bättre sent än aldrig! Jodå, huset står än, tagit tid att bearbetat traumat bara 😅
Såhär blev det:
Vi tryckte upp en liggande 120 regel mot det som visade sig vara inte ett hammarband, och fäste underifrån.
Sedan mätte vi avståndet från underkant till väggmodulen på kanterna där taket fortfarande var rakt, och kapade till 120 reglar därefter. Dessa 120 reglar slogs in från sidan vid varje golvbjälke, som de även fästes i. De hamnade på den sida av bjälken de hade mest stöd underifrån i konstruktionen. Vi gick från sidorna in mot mitten, och taket reste sig vartefter. Så vi lyckades att få upp det de ca 5cm det sjunkigt.
Därefter förstärkte vi väggmodulerna med 70 reglar. Väggen är byggd med 90 reglar, men den byggnadskonstruktör vi pratade med avrådde oss från att slå in reglar hela vägen, då dessa kan trycka på insidan av väggen och orsaka problem där. Därav användes 70 reglar för att ha en luftspalt innåt i väggen. Vi satte in reglarna med jämnt avstånd i modulerna så ingenting skulle vara mindre än cc60.
[billede]
[billede]
Längst ner vid syllen satte vi in det vi kunde (syns ej på bilden), det är ca 3,5-4 cm djupt till första golvbjälken så klyvde reglar till specialmått.
Reglarna som var dåliga fick sitta kvar, då innepanelen (antagligen också bärande) är fäst i den. Vi skrapade bort det som vittrat sönder, och förstärkte så gott vi kunde.
[billede]
Därefter tog det en hel dag att peta in isolering överallt, allt är specialmått.
Utanpå detta tilläggsisolerade vi 70 som planerat, vilket definitivt behövdes nu då det är väldigt mycket reglar i väggen.
Planen detta år var bara att göra denna vägg som var värst. Högst oklart i nuläget hur vi ska göra med de andra väggarna.
Højst uklart i øjeblikket, hvordan vi skal gøre med de andre vægge.
I gør vel det samme? Nu ved du jo, hvordan man gør.
I øvrigt kan jeg kun sige: godt gået og værdifuldt med feedback og billeder. Nu kan den næste glade nedtagning af bærende panel se, hvordan man skal gøre.
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
Tinker_cat sagde:
MultiMan sagde:
