Ja, det tror jeg også. Men bliver det så dyrt?JohannesP sagde:
Fermacellpladerne er så stive og holdbarheden så god, at du kun behøver en plade, og du kan fastgøre stort set alt i denne med almindelig skrue.
Med gipsplade/ osb skal du have dobbelt plader af hensyn til stivheden, og så har du desuden et organisk materiale, som øger risikoen for skimmel.
Hej igenroland53 sagde:Ja, det tror jag med. Men bliver det så dyrt?
Fermacellskiverne er så stive og holdbarheden så god, at du kun behøver én skive, og du kan fastgøre stort set alt i denne med en almindelig skrue.
Med gipsplade/OSB skal du have dobbelt plader for stivhedens skyld, og så har du desuden et organisk materiale, der øger risikoen for skimmel.
Nu må jeg blande mig😜
Fermacell er ingen god idé overhovedet mod kældervægge, det fungerer i vådrum med ikke udfyldte ydervægge med tætningslag.
Fermacell er 80% gips og 20% malet papirmasse, så gipsen skulle opløses med tiden, og papirmassen mugne,
Citat:
FERMACELL Fibergips er godkendt af SITAC til vægge i vådrum. FERMACELL Fibergips består af 80% gips og 20% papirfibre. Fibrene er fordelt i hele pladematerialet og ligger i alle retninger, og dermed kombineres fibrenes trækstyrke med gipsens trykstyrke. Derfor har pladerne en styrke, der ligger langt over de velkendte gipsplader, og som kan sammenlignes med styrken for træplader.
Med venlig hilsen,
Besigtigelsesmanden
Nu var det vel ikke sådan, at pladerne skulle monteres direkte mod kældervæggen, hvis jeg forstod det rigtigt. Diskussionsspørgsmålet var, om det kunne være et alternativ til almindelige gipsplader (med papir yderst) og osb-plader, der blev monteret på stålskelet. !!Besiktningsmannen sagde:
Og i det valg ville jeg uden tvivl vælge Fermacell plader.
.Der findes sikkert endnu mere passende plader. Ser frem til panelets forslag....
Papirklædt gips på stålregler fungerer ikke risikofrit heller, selvom du har luftspalte ved kældervæggen, så vil fugten i dampfasen ødelægge gipsen, samt at papiret på gipsen vil mugne.roland53 sagde:Nu var det vel ikke så, at pladerne skulle monteres tæt mod kældervæggen, hvis jeg forstod det rigtigt. Diskussionen var, om det kunne være et alternativ til almindelige gipsplader (med papir yderst) og osb-plader, der blev monteret på stålregler. !! Og i det valg ville jeg uden tvivl vælge Fermacell-plader.
Nej og det var derfor jeg kommenterede, at hvis valget stod mellem gips med papbagside og Fermacell fibergips, så ville jeg helt klart have valgt Fermacell.Besiktningsmannen sagde:
Forstår ikke helt din kommentar i den situation . Kom gerne med forslag til hvilke plader der er endnu bedre end Fermacell og begrund gerne, hvorfor de i så fald er bedre.
Senest redigeret:
Hej! Har i dag en kælder som skal renoveres, ydersiden er isoleret og dræneret med Isodrän, har meget lidt fugt i vægge samt gulv (ikke isoleret), huset er fra 39 og har ikke haft nogen fugtproblemer eller lugt før. Det der har siddet har været brædder på opmuret grund og træplader ovenpå dette, hvilket lader til at have gjort det muligt for dampen at passere igennem, væggene ligger 1,20 under jorden. Min tanke/spørgsmål: hvis jeg sætter stående tagpladereglas 25 mm i puds klikker for at rette op på væggen og derefter fæstner med sømplugs når det er tørret, så spænde en bygningsfolie op over reglarne med en afstand på 2 cm mod loftet, slippe OSB-gipsen 2 cm mod loftet også og have en limmad celleplastliste med afstand som gør det muligt for luften at komme ud, så Platon-måtte på gulv som jeg slipper 2 cm fra væggen, så ventilationen ender bag plasten på væggen. Ovenpå Platon-måtten lægger jeg så bygningsfolie med en opvækst mod vægplasten og t-flex tape på dette. Dette skulle vel resultere i, at indenfor plasten kan jeg have organisk materiale, og alt mod pladen og ydervæggen inden plast er ikke organisk og med luftspalte. Er det en konstruktion som ville fungere, eller vil man skulle tage ventilation ud i facade over jorden for ekstra ventilation? Vil ikke have nogen ventilatorer, ingen pudsede vægge, vil have OSB og gips. Alle tips modtages, tak på forhånd
Hej. Jeg ville bare dele mine tanker om min kælder.
Der er noget, der hedder luxelement, og et andet produkt, der minder meget om det, er jackon vådrumstavler. Da jeg ikke kunne få fat i sidstnævnte på nogen nem måde, valgte jeg de andre.
Under alle omstændigheder har jeg tænkt mig at fastgøre disse plader med en "koblaja" puds og derefter bore en skrue eller en såkaldt "dymling" ind. Siden koblajan bygger en smule i højden, regner jeg med, at der i det mindste vil være et par cm luftspalte bagved. Derefter laver jeg to ventilationshuller, et øverst og et nederst mod hver ydervæg, så fugten i det mindste kan komme ud et sted. Så fliser jeg overfladen. Fordelen ved denne løsning er, at der ikke er noget organisk materiale nogen steder, der kan mugne!
Og hvis man opdager, at det bliver meget fugtigt bag væggen, har man mulighed for at sætte en mekanisk ventilator ind, der arbejder fugten ud.
Alt dette er egentlig en genvej, fordi jeg synes, det virker svært at pudse væggene og rundt om vinduet. Plademateriale er ligesom lidt nemmere at få pænt!.....
Der er noget, der hedder luxelement, og et andet produkt, der minder meget om det, er jackon vådrumstavler. Da jeg ikke kunne få fat i sidstnævnte på nogen nem måde, valgte jeg de andre.
Under alle omstændigheder har jeg tænkt mig at fastgøre disse plader med en "koblaja" puds og derefter bore en skrue eller en såkaldt "dymling" ind. Siden koblajan bygger en smule i højden, regner jeg med, at der i det mindste vil være et par cm luftspalte bagved. Derefter laver jeg to ventilationshuller, et øverst og et nederst mod hver ydervæg, så fugten i det mindste kan komme ud et sted. Så fliser jeg overfladen. Fordelen ved denne løsning er, at der ikke er noget organisk materiale nogen steder, der kan mugne!
Og hvis man opdager, at det bliver meget fugtigt bag væggen, har man mulighed for at sætte en mekanisk ventilator ind, der arbejder fugten ud.
Alt dette er egentlig en genvej, fordi jeg synes, det virker svært at pudse væggene og rundt om vinduet. Plademateriale er ligesom lidt nemmere at få pænt!.....
Forstår man rigtigt om "koblaja-puts" som at du skal "lime med puds punktvis"?
Jeg er bare nysgerrig af mig, jeg har ikke svaret på hvordan det ville blive rent funktionelt i en kælder - men det jeg ved er, at det er vigtigt at alt man gør med hus skal være forståeligt bl.a. for de næste ejere og at alt for specielle idéer skal undgås.
Jeg er bare nysgerrig af mig, jeg har ikke svaret på hvordan det ville blive rent funktionelt i en kælder - men det jeg ved er, at det er vigtigt at alt man gør med hus skal være forståeligt bl.a. for de næste ejere og at alt for specielle idéer skal undgås.
@Blwrgrl :
Jeg har søgt her på byggahus-forummet, men ikke fundet noget direkte fornuftigt angående disse luxelementer. Men de har åbenbart en hjemmeside med mange gode praktiske tips om, hvordan man går til værks for at maksimere brugen af produktet. Derfor anbefalede min flisemurer dette system, fordi der fandtes meget dokumentation om det til rådighed.
Hvis du kigger på billede 4a på følgende link: http://www.int.luxelements.com/lux_sweden/praxis/wand/wand-innenbereich.htm
kan du se de "ko-blajor" jeg talte om. Årsagen er, at man skal kunne sætte pladerne i lod og jævnt, selvom underlaget er ujævnt. Han sagde, at det sparer en hel del arbejde ved at undgå at pudse, og især omkring vinduet bliver det meget nemt at få det flot.
Så jeg tror, det kommer til at blive rigtig godt!
Jeg har søgt her på byggahus-forummet, men ikke fundet noget direkte fornuftigt angående disse luxelementer. Men de har åbenbart en hjemmeside med mange gode praktiske tips om, hvordan man går til værks for at maksimere brugen af produktet. Derfor anbefalede min flisemurer dette system, fordi der fandtes meget dokumentation om det til rådighed.
Hvis du kigger på billede 4a på følgende link: http://www.int.luxelements.com/lux_sweden/praxis/wand/wand-innenbereich.htm
kan du se de "ko-blajor" jeg talte om. Årsagen er, at man skal kunne sætte pladerne i lod og jævnt, selvom underlaget er ujævnt. Han sagde, at det sparer en hel del arbejde ved at undgå at pudse, og især omkring vinduet bliver det meget nemt at få det flot.
Så jeg tror, det kommer til at blive rigtig godt!
Hus med kælder fra 70'erne.
Kælderen har tidligere været indrettet som gildesal samt badeværelse/vaskeri.
Opreguleret fyrretræsgulv med 45 reglar som har ligget på pladen. Ved opbrydning og bortkørsel af gulvet så alt nyt ud nedenunder. Også væggene har været opreguleret med træ, træafstandsklodser ca. 1-2 cm, mineraluld, asfaltpap og træpaneel. Også her så alt nyt ud. Jeg vil bruge et mekanisk ventileret gulv.
Planen var oprindeligt at isolere på ydersiden med isodrän, men der er opstået nogle problemer. På den ene langside samt kortside ligger bjerget centimeter fra kældervæggen, når man er kommet ca. 1-1,5 meter under jorden.
Min tanke er nu at bruge mekanisk ventilerede vægge indvendigt, type platon, og opreguleret med isolering udenpå. Hvad tænker I om den løsning?
Eller ville det være en fordel kun at ventilere den del af væggen, som man ikke kan isolere udefra? Altså indefra ventilere og isolere ca. 50-70 cm fra gulvet op, og opregulere væggen hele vejen op til loftet. Den del af væggen, der er over jorden, kan jeg isolere den på indersiden? Udenpå lægger jeg en tykkelse på 10-20 cm isodrän ca. 15 cm under jorden og ned 80-130 cm?
Kælderen har tidligere været indrettet som gildesal samt badeværelse/vaskeri.
Opreguleret fyrretræsgulv med 45 reglar som har ligget på pladen. Ved opbrydning og bortkørsel af gulvet så alt nyt ud nedenunder. Også væggene har været opreguleret med træ, træafstandsklodser ca. 1-2 cm, mineraluld, asfaltpap og træpaneel. Også her så alt nyt ud. Jeg vil bruge et mekanisk ventileret gulv.
Planen var oprindeligt at isolere på ydersiden med isodrän, men der er opstået nogle problemer. På den ene langside samt kortside ligger bjerget centimeter fra kældervæggen, når man er kommet ca. 1-1,5 meter under jorden.
Min tanke er nu at bruge mekanisk ventilerede vægge indvendigt, type platon, og opreguleret med isolering udenpå. Hvad tænker I om den løsning?
Eller ville det være en fordel kun at ventilere den del af væggen, som man ikke kan isolere udefra? Altså indefra ventilere og isolere ca. 50-70 cm fra gulvet op, og opregulere væggen hele vejen op til loftet. Den del af væggen, der er over jorden, kan jeg isolere den på indersiden? Udenpå lægger jeg en tykkelse på 10-20 cm isodrän ca. 15 cm under jorden og ned 80-130 cm?
Medlem
· Västernorrland
· 11 695 indlæg
Hvis alt det du rev var tørt og fint, så vil du sandsynligvis ikke have nogen problemer i fremtiden heller, uanset hvordan du gør. Dit hus ligger sandsynligvis temmelig gunstigt, og vand fra det omgivende materiale mangler nok helt.
Hej!
Jeg beklager, hvis jeg burde starte en ny tråd, men jeg gør et forsøg her:
Vi renoverer et rum i kælderen (i et hus som er relativt nyligt drænet) og har revet paneler og tapet ned. Så ser væggen ud som på billedet, en lignende plankestolpe. Bag denne er kældervæggen i leca (med stor sandsynlighed). Vi er ikke helt sikre på, hvordan væggen bør konstrueres, om vi skal pudse lecaen og male, eller om vi skal opsætte stålregler. MEN, hvad gør vi med denne "plankestolpe"? Jeg tør ikke rive den ned direkte, da jeg er usikker på, om den har en bærende funktion. Er den tanke helt urimelig, eller hvordan bør jeg tænke? Ønsker under alle omstændigheder ikke at have organisk materiale i kælderen.
Jeg beklager, hvis jeg burde starte en ny tråd, men jeg gør et forsøg her:
Vi renoverer et rum i kælderen (i et hus som er relativt nyligt drænet) og har revet paneler og tapet ned. Så ser væggen ud som på billedet, en lignende plankestolpe. Bag denne er kældervæggen i leca (med stor sandsynlighed). Vi er ikke helt sikre på, hvordan væggen bør konstrueres, om vi skal pudse lecaen og male, eller om vi skal opsætte stålregler. MEN, hvad gør vi med denne "plankestolpe"? Jeg tør ikke rive den ned direkte, da jeg er usikker på, om den har en bærende funktion. Er den tanke helt urimelig, eller hvordan bør jeg tænke? Ønsker under alle omstændigheder ikke at have organisk materiale i kælderen.
