Fra Svenskt Träskydd

20 års rådskyddsgaranti mod råd!​

Kvalitetscertificeret NTR-træ er uovertruffen når det kommer til beskyttelse mod råd – forbrugere har en rådgivningsgaranti på 20 år.

Sådan fungerer garantien​

Rådskyddsgarantien gælder i 20 år fra du har købt tømmeret, og hvis uheldet er ude, og du alligevel skulle blive ramt af en rådskade, kan du få nyt tømmer som erstatning op til en værdi af 100.000 svenske kroner. En terrassebrædde, for eksempel, skal fungere som en terrassebrædde i mindst to årtier. Garantien omfatter træbeskyttelsesklasserne NTR A og NTR AB og gælder forbrugere. Tømmeret skal have en fysisk NTR-mærkning, men selvom den er faldet af, gælder garantien. Når du køber tømmeret, skal sælgeren oplyse om at gemme alle købsdokumenter.
 
A AndersS sagde:
Og naboens og vores fra tidligt 90-tal har intet råddent, stående spjælker og malet på alle sider.
Jeg har skiftet materialet i broerne, når overfladen begynder at blive slidt efter ca. 20 år, der er intet råddent og det bliver genbrugt som underlag til brændestabling ude.
Jeg beklager, men at hegn med trykt træ bygget i 2016 rådner næppe, dette lyder meget mærkeligt.
Det er jeg enig i, men det er hegn, som man køber "færdigt" typ på jula så måske, at de har dårligere kvalitet.
 
A AndersS sagde:
Fra Svenskt Träskydd

20 års rådskyddsgaranti mod råd!​

Kvalitetscertificeret NTR-træ er svær at slå, når det kommer til beskyttelse mod råd – forbrugere har en rådskyddsgaranti på 20 år.

Sådan fungerer garantien​

Rådskyddsgarantien gælder i 20 år fra du har købt træet, og hvis uheldet er ude, og du alligevel skulle blive ramt af en rådskade, kan du få nyt træ som erstatning op til en værdi af 100.000 svenske kroner. En terrasse, for eksempel, skal fungere som en terrasse i mindst to årtier. Garantien omfatter træbeskyttelsesklasserne NTR A og NTR AB og gælder forbrugere. Træet skal have en fysisk NTR-mærkning, men selv hvis den falder af, gælder garantien stadig. Når du køber træet, skal sælgeren informere om at gemme alle købebeviser.
Sådan ifølge linket er det, tror jeg.

https://www.hornbach.se/p/staket-jabo-114-original-80x205cm-impregnerat/6640521/

Det er ikke kun dårligt, men også grimt :).
 
C
O O sagde:
Det der stemmer simpelthen ikke. Der findes ingen rimelig grund til, hvorfor det skulle være sådan. Imprægneringen sidder alt stadig fast.
Mja, dette er jo ikke noget, jeg har fundet på selv, men noget der er almindeligt beskrevet. Hvis man skal pege på en autoritær kilde, så er det vel branchen selv:

https://traskydd.com/bestandigt-tra/rotskyddsgaranti/monterings-och-anvandarinstruktioner/
Bearbejdningsanbefalinger for trækonstruktioner, fokuseret på at undgå skader og forlænge træets levetid ved korrekt design og overfladebehandling.

https://www.svenskttra.se/trafakta/allmant-om-tra/traskydd/
Tekst der anbefaler, at bearbejdning af imprægneret træ skal undgås, men hvis uundgåeligt, skal overflader behandles med grundolie eller træbeskyttelsesmiddel.

Så har jeg selv troet, at det simpelthen handler om, at imprægneringen har en begrænset indtrængning i træet og altså frem for alt sidder i overfladelaget. Men når jeg læser nærmere nu på Svenska Träskyddsföreningen, så taler de der om, at det handler om, at kernetræ så kan eksponeres, hvilket jeg ikke helt får til at hænge sammen. Så jeg vil lade det være usagt hvorfor man bør undgå bearbejdning.
 
  • Synes
Anonymiserad 405730
  • Laddar…
Det er bare en generelt øget risiko, det er spørgsmålet om. Ikke en definitiv kendsgerning. Naturligvis bliver træet mere udsat for påvirkning, hvis vand og fugt ikke kan løbe af eller fordampe. Det gælder jo bare om at tænke sig lidt om, inden man konstruerer noget i træ til udendørs brug. Vand løber ligesom nedad. 🤓
 
Imprægneringen trænger dårligere ind i kernetræ, så behandler man træet kan det sænke modstanden mod råd. En måde at modvirke det på er at lade træet tørre, bygge en låge og derefter male den med ordentlig maling. Forslaget med linoliemaling gør, at træet får et lag linolie inde i træet, som udover imprægneringsevne til at forhindre råd, stopper noget vand fra at trænge ind. Så to lag maling som dels fylder mere linolie i træet og dels danner en ganske tæt hinde, der beskytter endnu mere mod vand. Dog ikke en helt tæt hinde, så hvis vand kommer ind, kan det komme ud igen. Ved den årlige rengøring af lågen kan man fugte en klud med linolie og gå over lågen, så forlænger man tiden inden maling er nødvendigt, og "tæter" også eventuelle skader i malingen. Alternativt kan man bare male om, inden det ser for slemt ud.

Malingen fungerer selvfølgelig også på almindeligt hvidt træ, men hvis der sker fejl i konstruktionen, bliver beskyttelsen mod råd lidt dårligere. Den store fordel ved hvidt træ er, at det er rarere at arbejde med og ofte kommer nogenlunde tørt.
 
P PHPersson sagde:
Sådant ifølge link er det tror jeg.

[link]

Det er ikke bare dårligt men også grimt :).
Man får hvad man betaler for😉
 
A AndersS sagde:
Man får hvad man betaler for😉
Jo jeg ved det, og selvom garantien skulle gælde, vil jeg ikke have nye alligevel :)
 
  • Synes
AndersS
  • Laddar…
P PHPersson sagde:
Jo jeg ved det, og selv om garantien skulle gælde, vil jeg stadig ikke have nye :)
Og sandsynligvis gran, hvis man læser databladet.
Billede af tekst om træbeskyttelsesmiddel Wolmanit CX-10 til grantræ, anvendelse over jorden.
 
C cpalm sagde:
Problemet er, at imprægneringsmidlerne har ændret sig over tid. Imprægneret træ i 1800-tallet = tjæret træ. Men det er jo ikke direkte sammenligneligt.

Et andet problem med færdigimprægneret træ i sammenhængen er, at det meste af imprægneringen ryger, når du flækker træet. Så det egner sig dermed mindre godt til snedkerarbejde som porte, medmindre det er en meget enkel port. Man kan heller ikke sammenligne terrassebrædder med oprette konstruktioner. Helt andre forudsætninger.
Der findes nok forskellige klasser ikke csak af imprægneringsmidler men også imprægneringsdybde. Overfladen får måske lidt mere imprægnering men normalt skal dog fyr være imprægneret helt ind til kernen (som kan være svær at vurdere på nysplittet træ, men imprægneringsværkerne kan anvende en kemisk farveindikator for kernetræet, når de laver kvalitetskontrol, og sulfid kan anvendes for at vise, hvor kobberimprægneringen har været). På grantræ, som ikke imprægneres så ofte (der findes to særlige klasser for gran) trænger det kun ind et lille stykke, og der findes nok nogle furukvaliteter, som ikke er fuldimprægnerede (klasse B, mens A og AB nok skal være fuldimprægnerede).
 
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.