Du spurgte mig...kvirre sagde:
Det antager jeg, fordi det var det TS skrev. Men jeg er nysgerrig på, hvorfor det var så vigtigt med gran. Og hvorfor TS ville undgå fyr. Men det spørgsmål er vel ret passé nu. I hvert fald hvis man har læst, hvad der er skrevet i tråden.
Medlem
· Stockholm
· 4 636 indlæg
Fribygg har ret.O sagde:
Dagens trykte træ er dårligt med hensyn til imprægnering.
Man skal vælge tætgroet træ, hvis det skal holde længe.
Så har du både ret og uret.
Min træbro lagde jeg for 41 år siden i trykket træ, men min terrasse, som jeg byggede for
28 år siden, har jeg måttet skifte flere brædder på allerede for 5 år siden.
Vælg tætgroet træ på trælasten, det er i dag ikke så vigtigt, om det er trykt eller ej, det skal være tætgroet, monteres korrekt og med den rigtige råd beskyttelse og den rigtige overfladebehandling.
/Workingclasshero
Derom strides de lærde, mine fyrretræsvinduer fra 1800-tallet er noget ældre end de fleste trykte terrasser, jeg ser. Så jeg hævder, at du tager fejl, når du siger det... det afhænger af anvendelse, vedligeholdelse osv. I en låge... yderst tvivlsomt ville jeg sige. Men det ville være rigtig sjovt at lave en test, problemet med at f.eks. sammenligne med lader i fyr og gran fra 1800-tallet er, at det er svært at finde trykt træ fra den tid.
Problemet er, at imprægneringsmidlerne har ændret sig med tiden. Imprægneret træ i 1800-tallet = tjæret træ. Men det er jo ikke direkte sammenligneligt.P PHPersson sagde:
Et andet problem med færdigimprægneret træ i den sammenhæng er, at det meste af imprægneringen ryger, når du kløver træet. Så det er dermed mindre velegnet til snedkerarbejde som låger, medmindre det er en meget enkel låge. Så kan man heller ikke sammenligne terrasser med stående konstruktioner. Helt andre forudsætninger.
Tja, jeg måske drog lidt vidtrækkende konklusioner om årsagen, men det frarådes generelt for anden bearbejdning end kapning af trykimprægneret træ.Alfredo sagde:
Senest redigeret:
Det ser jeg som et ikke-problem. Dagens trykte tømmer er overlegent 1800-tallets.P PHPersson sagde:
Derimod er det meget svært at finde fyrretræ af samme kvalitet som man havde i vinduerne i 1800-tallet. Jeg ville sige, at dagens fyrretræ er underlegent 1800-tallets.
Eftersom det ikke finns att jämföra er dit udsagn "Dagens trykbehandlede træ er overlegen 1800-tallets." noget du har belæg for, eller er det bare noget du synes / tror?
At det er svært at finde godt fyrretræ, har du en pointe i. De fleste XL-bygg og lignende sælger kun skidt, hurtigtvoksende gran med 1 cm mellem årringene med den eneste fordel, at de ikke vejer noget, men det går, og da er de selvfølgelig samme som kvalitet som 1800-tallet.
Så forstår jeg ikke, hvordan nogen person, der ved, at der er gift i det trykbehandlede træ (kobbersalte), vil bruge det.
Senest redigeret:
Og naboens og vores fra tidligt 90'erne har intet råddent, stående stænger og malet på alle sider.P PHPersson sagde:
Jeg har skiftet materiale i broerne, når overfladen begynder at blive slidt efter ca. 20 år, der er intet råddent, men bliver genbrugt som markunderlag til brændestabling ude.
Jeg beklager, men at hegn med trykimprægneret træ bygget i 2016 rådner næppe, dette lyder meget mærkeligt.