S
S smurfen72 sagde:
På tag har man stø lægter for at vandet, som trænger igennem fx pladesamlingerne, skal kunne løbe væk.
præcis. dog findes også til tag en løsning med horisontale pladebøjler med huller i.
som skal fjerne brugen af strølægter. hvor stor brug af pladen ved jeg ej.
 
H hul sagde:
Neden kommer uddrag fra Resultat og Konklusioner fra forskningen for dem, der ikke orker at læse det hele.
SBH: du mener stadig ikke, at du bygger forkert, eller endda udfører sjuskebyggeri, når du har sort på hvidt, at din metode er forkert, og forskning har vist dette.

Det har vist sig, at luftudskiftning og konvektiv fugttransport i sprækker påvirkes af et meget stort antal faktorer. Hovedkonklusionerne fra arbejdet er, at:

  •  konvektiv fugttransport og udtørringsprocesser i sprækker fremmes af en stor spaltebredde på 25-40 mm og lodrette lægter, der ikke tilføjer strømningsmodstand
  •  med horisontale, perforerede stålläkt reduceres den konvektive fugttransport sammenlignet med lodrette lægter, især når spalteåbningerne ikke begrænser strømningens areal
  •  sprækker med en bredde < 10 mm har en stærkt begrænset konvektiv fugttransportevne, og udtørringstider kan blive meget lange
  •  årstid, facadens farve, facadeorientering, spaltehøjde og detaljeudformning ved spalteåbningerne er alle faktorer, der har betydning for størrelsen af mulig konvektiv fugttransport
Fugtudveksling og konvektiv fugttransport
Med våde materialoverflader mod sprækken varierer den beregnede fugtudveksling [g/m2∙døgn] inden for vide grænser. Liten spaltebredde, nordorientering, lys facadefarve og horisontale lægter påvirker fugtudvekslingen negativt. I denne udtørringsfase gælder det, at fugtudvekslingen:

  •  er cirka 30 gange større ved 40 mm spaltebredde sammenlignet med 5 mm (sydorientering)
  •  reduceres til omkring en fjerdedel ved nordorientering i stedet for sydorientering
  •  reduceres til omkring en tredjedel, hvis farven er lys i stedet for mørk (sydorientering)
  •  reduceres til mindre end halvdelen med horisontale lægter i stedet for lodrette
    1. Luftudskiftning over lang tid
      Den gennemsnitlige luftudskiftning i eksperimentvæggens sprækker i perioden oktober til februar kunne estimeres til:
      •  230-310 oms/h ved udførelse med lodrette lægter
      •  75-100 oms/h ved udførelse med horisontale lægter Lindab
      •  95-130 oms/h ved udførelse med horisontale lægter Europrofil
Du skriver, at luftudskiftningen reduceres til mindre end halvdelen, men det er jo med gips på facaden, hvor meget reduceres luftudskiftningen med træpanel, der er sporret på ydersiden?
 
R RoBo sagde:
Læs ordentligt! ekstra distanser har jeg skrevet. Klart det må være distanser ellers fungerer det ikke.
Fejl af mig troede du skulle køre uden distanser og ekstra distanser var vel ikke aktuelt eller hvor skulle de sidde.
 
H
S smurfen72 sagde:
Du skriver att luftombytet reduceres til mindre end halvdelen, men det er jo med gips på facaden, hvor meget reduceres luftombyttet med træpanel som er sporet på ydersiden?
Det har jeg ingen tal på.
Men det står tydeligt i flere af studierne, at horisontal lægte samt luftning via panel ikke er tilstrækkeligt.
Se mine tidligere indlæg
 
S smurfen72 sagde:
Miss af mig troede du skulle køre uden distancer og ekstra distancer var vel ikke aktuelt eller hvor skulle de sidde.
Måske lidt uklart skrevet, mente lægter eller distancer udenpå de eksisterende for at få en luftspalte. Svært at skrive korrekt nogle gange når man har det klart for sig selv i hovedet hvordan tankerne er.
 
S
H hul sagde:
De har jeg ingen tal på.
Men det står tydeligt i flere af studierne, at horisontel lægte samt luftning via panel ikke er tilstrækkeligt.
Se mine tidligere indlæg
så spørger jeg. hvorfor giver eksempelvis isover denne løsning?
hvorfor laver de ikke noget eksempel med krydsede sømregler?
 
H
SBH sagde:
då frågar jag. varför ger exempelvis isover denna lösning?
varför gör dom inget exempel med korslagda spikregler?
De kan inte jeg svare på.
Men bare fordi en leverandør giver en monteringsanvisning betyder det ikke, at den er korrekt.

Forskellige leverandører giver jo ofte forskellige monteringsanvisninger. Ofte handler det jo om penge.

Findes jo fx visse leverandører som stadig går ind for enstegstätade fasader.
 
S
H hul sagde:
Det kan jeg ikke svare på.
Men bare fordi en leverandør giver en monteringsanvisning betyder det ikke, at den er korrekt.

Forskellige leverandører giver jo ofte forskellige monteringsanvisninger. Ofte handler det jo om penge.

Der findes jo fx visse leverandører, der stadig foreslår entrinskærede facader
du mener foreslår noget, der er skadeligt for panel og dens isolering.

så du synes, at træpanel facader skal bygges på samme måde som puds/tegl facader bygges?
 
S
H hul sagde:
De kan ikke jeg svare på.
Men bare fordi en leverandør giver en monteringsanvisning betyder ikke at de er korrekt.

Forskellige leverandører giver jo ofte forskellige monteringsanvisninger. Ofte handler det jo om penge.

Der findes jo fx visse leverandører som stadigvæk foreslår enstegstætte facader
hvor sætter du plast og hvor sætter du vindspærre?
 
H
SBH sagde:
hvor sætter du plast og hvor sætter du vindspærrer?
Hva, hvad var det for et spørgsmål?
Hvad har det med sagen at gøre?
 
H hul sagde:
Dem har jeg ingen tal på.
Men det står tydeligt i flere af studierne, at horisontal lægt samt ventilation gennem panel ikke er tilstrækkelig.
Se mine tidligere indlæg
Studierne virker ikke så seriøst udførte, hvis de endda sammenligner en spalte på 28-32 mm med en enkeltlags tæt facade, hvor facaden ligger direkte i kontakt med det underliggende materiale. Mærkeligt hvis ca halveret luftstrømning gør så stor forskel, så det sammenlignes med enkeltlags tæt facade.
 
H
S smurfen72 sagde:
Studierna verkar inte så seriøst udført om de tom sammenligner en spalte på 28-32 mm med en enstegstæt facade, hvor facaden ligger direkte i kontakt med underliggende materiale. Underligt om ca. halveret luftstrøm gør så stor forskel, så det sammenlignes med en enstegstæt facade.
De ligestiller det med det jeg.
Og det stemmer. Får du indført meget fugt i luftspalten, så bliver det jo ikke længere en to-stegstæt facade, men snarere en enstegstæt.
 
Forskellen er vel ikke om fugten kommer ind eller ej, men hvordan den forsvinder. Enkeltstrenget tæt facade er normalt ikke noget problem, hvis man bygger huse, som man traditionelt gør.
 
H
S smurfen72 sagde:
Forskellen er vel ikke om fugten kommer ind eller ej, men hvordan den forsvinder. Enstegs tæt facade er normalt ikke et problem, hvis man bygger huse som man traditionelt gør.
Absolut, enstegstæt facade er der virkelig ikke noget galt med i sig selv. Den er bare meget følsom for, når det først går galt, så bliver konsekvenserne hurtigt meget alvorlige.
 
S
H hul sagde:
Hva, hvad var det for et spørgsmål?
Hvad har det med sagen at gøre?
bare svar
 
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.