49,616 læst ·
320 svar
50k læst
320 svar
Giver Isovers distansbøsning luftspalte (facadeplade)?
Citaterne ovenfor er ordrette. Essensen er vel i princippet: "Med stående panel er der ikke brug for en luftspalte, for luftspalten er indbygget i facaden."
Det kræver så, at der ikke er nogen drypliste halvvejs, tænker jeg. Som der er på min facade.
Det kræver så, at der ikke er nogen drypliste halvvejs, tænker jeg. Som der er på min facade.
At de skulle svare til enstegstætnet er ikke bare hvad jeg siger, men også hvad forskningen har vist, disse artikler har jeg vedhæftet i tidligere indlæg.S smurfen72 sagde:
Og det er ganske selvindlysende når man tænker efter. Men jeg tror problemet er, at mange ikke ved, hvordan en luftspalte fungerer og dens funktion.
Hvis du ikke har et trykudjævnende lag, så forsvinder jo hele ideen med to-trins forsegling.
Men folk ser ud til at tro, at luftspalten er til for andre ting, som f.eks. at indkommende vand skal ventileres bort osv.
Du kommer nok ikke længere nu hul, der findes selvfølgelig grænser for begge måder at løse problemet. Du har tidligere ikke kunnet angive ved cirka hvilke geometriske forhold spalterne vertikalt i panelet bliver ækvivalente eller tilstrækkelige i forhold til en given åbning pga den omhyllede vertikale ribbe.
Måske endda således at begge løsninger har mere uventede effekter i visse tilfælde, der ikke tages med i evalueringerne og som giver både fordele og ulemper. I denne tilfælde ser jeg det som ret enkelt at læne sig mod den erfaringsbank, der findes, og som delvist er blevet udtrykt af diverse skribenter i tråden, selvom nogle virkelig har været ustrukturerede.
Spørgsmålet er, hvorfor du stiller "forskningsverdenen" mod Isover, er det for at søge "vægt", den verden ligesom andre har en betydelig variation og intet man uset kan trække frem i troen på, at det giver værdi.
Måske endda således at begge løsninger har mere uventede effekter i visse tilfælde, der ikke tages med i evalueringerne og som giver både fordele og ulemper. I denne tilfælde ser jeg det som ret enkelt at læne sig mod den erfaringsbank, der findes, og som delvist er blevet udtrykt af diverse skribenter i tråden, selvom nogle virkelig har været ustrukturerede.
Spørgsmålet er, hvorfor du stiller "forskningsverdenen" mod Isover, er det for at søge "vægt", den verden ligesom andre har en betydelig variation og intet man uset kan trække frem i troen på, at det giver værdi.
Nu har jeg ikke læst alt, da meget af tråden har føltes irrelevant, men nogle overvejelser:
Sidder panelet ikke meget løst, hvis det hænger i en lægte, som igen hænger i en anden lægte?
Er det ikke bedre at tage den/de ekstra cm til mere isolering end luftspalte?
For min egen del vil jeg have så lille luftcirkulation mellem panelet og vindtæt pap som muligt, da luften derimellem burde blive varmere (når mindre udeluft køler den) og dermed kan bære mere fugt væk.
Sidder panelet ikke meget løst, hvis det hænger i en lægte, som igen hænger i en anden lægte?
Er det ikke bedre at tage den/de ekstra cm til mere isolering end luftspalte?
For min egen del vil jeg have så lille luftcirkulation mellem panelet og vindtæt pap som muligt, da luften derimellem burde blive varmere (når mindre udeluft køler den) og dermed kan bære mere fugt væk.
Selvfølgelig sidder panelet ikke løst.C Chris983 sagde:Nu har jeg ikke læst alt, da meget af tråden føltes irrelevant, men nogle overvejelser:
Sidder panelet ikke meget løst, hvis det hænger i en lægte, som igen hænger i en anden lægte?
Er det ikke bedre at tage de/den ekstra cm til mere isolering end luftspalte?
For min egen del vil jeg have så lille luftcirkulation mellem panelet og vindpapiret, da luften derimellem bør blive varmere (når mindre udeluft køler det) og dermed kan bære mere fugt væk.
nej aldrig tumme på luftspalten for du vil have mer isolering, uden luftspalten så bliver jo din isolering værdiløs i visse tilfælde.
om du vidste varför man använder tvåstegstätade konstruktioner så hade du inte sagt att du vill have liten luftspalt med lite cirkulation. Då kan du lika väl have en enstegstätad konstruktion.
Ved du hur en tvåstegstätadkonstruktion fungerar, varför man har de?
Klart at forskning giver værdi, hvordan tror du ellers vi kommer fremad.GK100 sagde:
Du kommer nok ikke længere nu hul, der er selvfølgelig grænser for begge måder at løse problemet på. Du har tidligere ikke kunnet angive ved omtrent hvilke geometriske forhold sprækkerne vertikalt i panelet bliver ækvivalente eller tilstrækkelige i forhold til en given åbning på grund af den omhylede vertikale ribbe.
Måske endda sådan at begge løsninger har mere uventede effekter i visse tilfælde som ikke tages med i evalueringerne og som giver både fordele og ulemper. I dette tilfælde ser jeg det som ganske enkelt at læne sig op ad den erfaringsbank, der findes, og som til dels er blevet udtrykt af diverse skribenter i tråden, selvom nogle virkelig har været ustrukturerede.
Spørgsmålet er hvorfor du stiller "forskningsverdenen" mod Isover, er det for at søge "vægt", denne verden ligesom andre har en betydelig variation og ikke noget man uovervejet kan trække frem i troen på, at det giver værdi.
Jeg tror ikke du og mange med dig på dette forum ved, hvordan og hvorfor man har en totrins-tættet konstruktion? Der ligger problemet.
Eller ved du, hvordan den fungerer, og hvorfor man har en totrins-tættet?
Sidder panelet ikke meget løst, hvis det hænger i en lægte, som igen hænger i en anden lægte?C Chris983 sagde:Nu har jeg ikke læst alt, da meget af tråden har føltes irrelevant, men nogle overvejelser:
Sidder panelet ikke meget løst, hvis det hænger i en lægte, som igen hænger i en anden lægte?
Er det ikke bedre at tage de/de cm ekstra til mere isolering end luftspalte?
For min del vil jeg have så lidt luftcirkulation mellem panelet og vindpappen, da luften derimellem burde blive varmere (når mindre ude luft køler den) og således kan bære mere fugt bort.
afhænger af dårligt eller godt du fastgør træet.
Er det ikke bedre at tage de/de cm ekstra til mere isolering end luftspalte?
det kan man tro men luftspalten er ikke kun til isoleringen. den er også der for panelet.
især med dagens skidtfarver.
der findes nogen der synes at forskning/teori er det eneste. og ikke kan lære af praktiske eksempler.GK100 sagde:
Du kommer nok ikke længere nu hul, der er selvfølgelig grænser for begge måder at løse problemet på. Du har tidligere ikke kunnet angive ved cirka hvilke geometriske forhold sprækkerne lodret i panelet bliver ækvivalente eller tilstrækkelige i forhold til en given åbning på grund af den omfavnede lodrette ribbe.
Måske endda at begge løsninger har mere uventede effekter i visse tilfælde, der ikke tages med i evalueringerne og som giver både fordele og ulemper. I dette tilfælde ser jeg det som ret enkelt at læne sig op ad den erfaring, der findes, og som til dels er givet udtryk for af diverse skribenter i tråden på trods af, at nogle virkelig har været ustrukturerede.
Spørgsmålet er, hvorfor du stiller "forskningsverdenen" op mod Isover; er det for at søge "tyngde", den verden, lige som andre, har en betydelig variation og er ikke noget, man uovervejet kan fremdrage i den tro, at det giver værdi.
hvilket jeg synes er synd
Forskningen viste, at luftstrømmen mindskes med en reduceret spalte, men den viste ikke, hvad jeg husker, at det skulle føre til et problem i praksis. I branchen er det ellers almindeligt at anvende luft lægter på 8-12 mm, og jeg har ikke hørt om et eneste tilfælde, der har fået problemer trods så lille en spalte mellem pap og træfacade. Der er masser af forskningsrapporter, der peger i den retning, som den, der betaler forskningen, ønsker. Jeg har ingen anelse om, hvordan det er i dette tilfælde, men jeg stoler i hvert fald ikke blindt på forskning.
Klart man ikke kan stole blindt på forskning. Men når forskningsverdenen unisont siger, at bred luftspalte er nødvendig, så skal man nok stole på det.S smurfen72 sagde:Forskningen viste, at luftstrømmen mindskes med formindsket spalte, men den viste ikke, hvad jeg husker, at det skulle føre til et problem praksis i branchen er vel ellers at bruge luft lægter på 8-12 mm og har ikke hørt om nogen eneste tilfælde, der har fået problemer trods så lille en spalte mellem papp og træfacade. Der findes jo masser af forskningsrapporter, som peger mod den retning, som den, der betaler for forskningen, ønsker. Jeg har ingen anelse om, hvordan det er i dette tilfælde, men jeg stoler i hvert fald ikke blindt på forskning.
Der findes eksperter, der har lykkedes med at præsentere forskning, der modsiger dette, men jeg har præsenteret masser, der understøtter dette.
Du nævnte 8-12 mm, hvilket jo er væsentligt mere end det, der tidligere er blevet diskuteret. Der hvor man kun har haft luftning i panelet altså kun nogle få mm luftspalte.
Hvordan skal man så få et trykudligningskammer? Hvilket er hele pointen.
