larsbj larsbj sagde:
Luftspalten i væggen bygges altid sammen med tagets luftspalte, så luften fra væggen kan komme ud. (hvis man gør det rigtigt) Det fungerer i gamle huse uden eller med dårlig luftspalte, men det skyldes, at temperaturen holdes oppe af lækkende varme indefra.
Man bygger jo uden luftspalte i nye huse nu om dage.
 
Jeg er i gang med det samme arbejde, bare med vestkystpladen, du får en luftspalte med afstandsbøsningerne, da du har lægter. Ingen øvrig vindpap i hvert fald når det gælder vestkystpladen, men jeg kan ikke forestille mig, at Isover har lavet et system, hvor man skal bøvle med vindpap heller ikke.

Hvis du skulle montere længere afstande, så vil lægterne sidde vaklende, vil jeg tro, så gør det ikke mere besværligt end nødvendigt!
 
  • Synes
RoBo
  • Laddar…
R RoBo sagde:
Man bygger jo uden luftspalte i nye huse nu om dage.
Tvivlsomt, giv gerne nogle eksempler på huse uden luftspalte i væggene, tror de fleste har lært af problemerne med enkeltforseglede facader.
 
  • Synes
xdigger
  • Laddar…
L
Ifølge det billede ovenfor virker det meget underligt med en dampspærre næsten midt i væggen. Det gør, at ifølge gammel byggestil, som har fungeret i alle tider, ikke er godt, damppresset om vinteren går ind og bliver der, kan ikke komme ud. Husene skal nu være så tætte (som en termokande) ifølge ekspertise og myndighederne, og mekanisk ventilation er et must og skal være til stede. Jeg kan forestille mig, at der argumenteres for, at hvis ventilatoren kører 24/7, så vil der opstå et undertryk, og damppresset bliver ikke som overtryk. Jeg vil vædde på, at om nogle år vil nogen sige, at det ikke var fejl, måske vil det fremkomme, at det ikke var helt godt, så sidder der ret mange med sorteper, ligesom de plasticmalinger der kom i 70'erne, var for tætte, fugten blev i panelen og den rådede. For min egen del ville jeg aldrig bygge uden luftspalte bag panelen.
 
Dampspærren sidder jo kun 45 mm fra indersiden som installationslag. Alt dette bygger jo på, at husene er meget tætte indvendigt og mekanisk ventilation, især udsugning, men jeg mener selv, at også styret tilførsel af luft er at foretrække. larsbj jeg skrev lidt uklart, selvfølgelig luft som på billedet på væggene, men ikke ventileret tagskæg og da står luften alligevel stille bag panelet, da der ikke findes nogen ventilation i overkanten. Derfor er der ikke behov for dobbelte spælkelægter.
 
Og sådan skal det være, hvis man ikke bruger Isovers facadeplade/Västkustskiva. Vi taler jo om forskellige byggesystemer. Men installationslaget er jo altid med fordel der.
Vagg03.jpg
 
L
Kan købe det
Det med plasten 45 in er nok fordi som du siger installationerne af el, da bliver det ikke en masse huller i den, som skal tapes, ligeså i loftet med tapning (loftdåser og andet) men ikke at være uden luftspalte
 
R RoBo sagde:
Og sådan skal det være, hvis man ikke bruger Isovers facadeskive/Västkustskiva. Vi taler jo om forskellige byggesystemer. Men installationslaget er jo altid med fordel der.
[bild]
Her bliver det tydeligvis frit frem for luften at cirkulere nedefra og op (eller muligvis omvendt), eftersom de horisontale lister sidder et stykke ud fra isoleringen/vævdækken. Bør man ikke ønske at opnå det samme med facadeskive/västhusskive? I A-hus billedet bliver det tilstoppede rum mellem listerne eftersom panelet og skiven slutter ret tæt mod listerne - eller kan man nøjes med de små sprækker der sandsynligvis bliver hvor panelbrædderne mødes?

Eftersom det handler om tillægsisolering, vil jeg maksimere isoleringstykkelsen men minimere "unødvendig" dybde på konstruktionen, så at have 28 mm luft føles surt, hvis det ikke er absolut nødvendigt...
 
Jeg kan ikke forestille mig, at der er nogle problemer overhovedet med kun at have liggende strøer uden på vestkustpladen. Brug 22 mm og maksimalt 600 mm mellem afstandsstykkerne, det fylder jo mindre sådan. En panel bliver jo heller ikke helt tæt. Men jeg ville nok have sat vindpapp indenfor pladen.
 
Det er jo et luftspalte så fugtigt træ ikke skal ligge direkte mod isoleringen det er ingen luft kanal det handler om hvor store mængder luft skal passere og det bliver sprækker så det rækker bag panelet og antager at den er sporfræset.
 
  • Synes
RoBo og 1 anden
  • Laddar…
Sådan bliver det med vestkystplade, når ikke at læse hvad I har skrevet, tænkte mest at vise.

Vestkystpladen har jo et glasfiberskikt som skal fungere som vindpapp typ.
 
  • Bygge med væstkustskiva med glasfiberskikt som vindbeskyttelse, set nær side med træplade og isolering.
Senest redigeret:
  • Synes
Rumpnissen og 1 anden
  • Laddar…
L
At det er glasfiberskikt køber jeg i hvert fald som vindtæt, men med liggende spærtræ så kommer luften ikke til at trække opad, der er jo stop mellem disse, men måske tilhører jeg den ældre generation og kan ikke tage imod nye resultater, men bygger med de gamle velafprøvede metoder som jeg ved har fungeret i næsten 100 år.
 
En panel er jo ikke rigtig tæt, der luftes garanteret mellem rummene med.
 
  • Synes
RoBo
  • Laddar…
L Liteavvarje sagde:
Att det är glasfiberskikt köber jeg i hvert fald som vindtæt, men med liggende spærregler så kommer luften ikke til at trække opad, det er jo stop mellem disse, men måske tilhører jeg den ældre generation og kan ikke tage imod nye rønt, uden bygger med de gamle velprøvede måder som jeg ved har fungeret i næsten 100 år
100 år er det tømmer da eller spånfyldte vægge? Hvordan som helst er det meget svært at opfylde byggkravene i dag med næsten 100 år gammel byggemåde.
 
  • Synes
Joak og 1 anden
  • Laddar…
Kiggede på nogle panelbrædder (dobbeltfalsprofil) som jeg har liggende og der er to fræsede spor på bagsiden ca. 10 mm brede hver og lige så dybe, så det er måske ikke så tæt mellem rummene mellem sømmedlægterne som jeg troede.

Spørgsmålet er, skal man nøjes med det og altså bare køre horisontale sømmedlægter (stående panel)?
 
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.