175,671 læst ·
166 svar
176k læst
166 svar
Fylde krybekælder med skumglas / cellglas / hasopor?
Tak! Forstår jeg dig rigtigt, så lyder dette omtrent som min oprindelige tanke (Billede 1). Anbefaler du Hasopor op til bjælkelaget og derefter celluloseisolering i felterne frem for alternativet med Hasopor hele vejen op til gulvet?
U
Utsliten och utdömd
Bygningsbevarer
· 2 603 indlæg
Utsliten och utdömd
Bygningsbevarer
- 2,603 indlæg
Ja i hvert fald hvis hasoporlageret bliver tyndere end 50cm.A andrhedb sagde:
Det er også nemmere at få isoleringen tættere mod undersiden af gulvet, hvis du bruger cellulose eller træfiber. Skal du have Hasopor til øverste kant bjælkelag, er du næsten nødt til at lægge en lerlag eller lignende for ikke at få træk under gulvbrædderne.
U
Utsliten och utdömd
Bygningsbevarer
· 2 603 indlæg
Utsliten och utdömd
Bygningsbevarer
- 2,603 indlæg
Jeg har taget alt1 der. Hasopor er ikke sjovt at skovle, så helst så lidt som muligtA andrhedb sagde:
Ret dyrt også
Som en tillægsinformation kan fugt i krybekælderen komme fra jorden, men typisk er det ellers sådan, at luften varmes op om foråret, som så kommer ind i den kolde krybekælder og der kondenserer mod den kolde trækonstruktion.MathiasS sagde:
Hvis man vil håndtere problematikken med fugt i krybekælderen, plejer man at lægge bygningsplast.
Hvis du har store problemer med radon (har du overhovedet nogle problemer med radon?) kan det måske være værd at overveje en radondug, men det føles som et helt andet projekt end det, du er i gang med. Desuden, hvis du bruger bygningsplast og sørger for, at det bliver TÆT i samlinger og mod vægge etc., så vil du garanteret reducere niveauerne af radon, så du ikke behøver at overveje en dyr radondug. Hvis det skulle være sådan, at denne billige foranstaltning ikke er nok, så forbered da en lille radonsuger ved at lægge et drænrør under plasten, hvor du kan skabe et svagt undertryk med en ventilator. Så har du på en billig måde skaffet dig en radonsikret løsning.
...men, inden du overhovedet tænker på radon - lav en måling. Har du ingen radon, så sov bare videre og lav en ny måling om nogle år.
Hvorfor ikke bytte makadam med skumglas?
Siden @ Utsliten och utdömd hvorfor skulle det blive gulvtræk?
Er ikke alba-bjælker og makadam/bærlag + 30 cm skumglas tilstrækkeligt lufttætte?
Siden @ Utsliten och utdömd hvorfor skulle det blive gulvtræk?
Er ikke alba-bjælker og makadam/bærlag + 30 cm skumglas tilstrækkeligt lufttætte?
U
Utsliten och utdömd
Bygningsbevarer
· 2 603 indlæg
Utsliten och utdömd
Bygningsbevarer
- 2,603 indlæg
Fordi luften under plankegulvet (eller spånpladen osv.) kan cirkulere i bjælkelagsfagene. Meget almindeligt fænomen. Det handler ikke om tæthed mod ydre klima, men kun at der ikke skal være en lomme eller et rum lige under gulvet, hvor luften kan cirkulere.Oldboy sagde:
Vi har grundmur som er pudset indvendig og udvendig samt fyldt grunden med hasopor. Tog imod tre vurderinger fra tømrer og snedkere, da vi gjorde det, alle anbefaler enten ler på hasoporen eller træfiber-/celluloseisolering for at undgå trækfulde gulve.
Jeg har stadig svært ved at forstå, hvordan eller hvorfor luft under gulvbrædderne skulle cirkulere/trække, hvis der ikke er luftlækage ind og ud i fundamentet.
Egen erfaring og ifølge litteraturen, så trækker det koldt, hvis der er luftlækage i fundamentet eller et bjælkelag. Denne effekt mærkes meget tydeligt, når det er koldt om vinteren og endnu mere, hvis det blæser.
Jeg mistænker, at det skyldes, at et muret fundament kan revne, og et naturstensfundament er naturligt utæt mellem stenene. Det er en effekt, jeg også kan forestille mig gennem makadam og/eller skumglas. Så, at eliminere luftspalten er sandsynligvis en ekstra beskyttelse mod tidens tand og uforudsete hændelser.
Hm, nu synes jeg at have besvaret min egen undren..., eller er der flere aspekter? 🤔
Egen erfaring og ifølge litteraturen, så trækker det koldt, hvis der er luftlækage i fundamentet eller et bjælkelag. Denne effekt mærkes meget tydeligt, når det er koldt om vinteren og endnu mere, hvis det blæser.
Jeg mistænker, at det skyldes, at et muret fundament kan revne, og et naturstensfundament er naturligt utæt mellem stenene. Det er en effekt, jeg også kan forestille mig gennem makadam og/eller skumglas. Så, at eliminere luftspalten er sandsynligvis en ekstra beskyttelse mod tidens tand og uforudsete hændelser.
Hm, nu synes jeg at have besvaret min egen undren..., eller er der flere aspekter? 🤔
Jeg har haft samme overvejelse: hvordan kan der blive træk fra et lukket fundament? Men måske kan der blive luftrørsler mellem varmt og koldt, fugtigt og ufugtigt? Altså, selv uden kontakt med udendørs?Oldboy sagde:
Jeg har stadig svært ved at forstå, hvordan eller hvorfor luft under gulvbrædderne skulle cirkulere/trække, hvis der ikke er luftlækage ind og ud i fundamentet.
Egen erfaring og ifølge litteratur så trækker det koldt, hvis der er luftlækage i fundamentet eller en bjælkelag. Denne effekt mærkes meget tydeligt, når det er koldt om vinteren og endnu mere, hvis det blæser.
Jeg mistænker, at det skyldes, at et muret fundament kan revne, og et naturstensfundament er naturligt utæt mellem stenene. Det er en effekt, jeg også kan forestille mig gennem makadam og/eller skumglas. Så, at eliminere luftspalten er sandsynligvis en ekstra beskyttelse mod tidens tand og uforudsete hændelser.
Hm, nu synes jeg at have besvaret min egen undren..., eller er der flere aspekter? 🤔
Hvordan som helst, så har jeg nu taget alle gulvtrækv advarsler alvorligt og lægger et lag ler mellem fyldning og gulvbrædder, på trods af at projektet forsinkes og fordyres.
Ja, det der er svært at sige definitivt, at det ikke kan ske, men det er i min verden lidt sandsynligt. Luft kan "rinde" som vand, men så er det altid, at kold luft lægger sig i en lavning, og varm luft stiger. Disse effekter mærkes mere, jo større højdeforskel og temperaturskel der er (f.eks. skorstenseffekt). Jeg mindes, at Harrysson i en eller anden undersøgelse af vægisolering konstaterede, at luftlommer var meget værre, hvis de strakte sig oppefra og ned end hvis de gik horisontalt. Gulve ligger horisontalt, og det behøves ikke meget luftspalte for, at det kan trække. Det forekommer ikke sandsynligt, at det skulle kunne trække, hvis grunden er helt tæt. Derimod, hvis grunden er det mindste utæt, så bliver det ekstremt sandsynligt, at det trækker. Dette skyldes den termiske effekt, der er i alle opvarmede huse, hvor den varme luft stiger og skal erstattes, hvilket sker med kold luft, der suges ind nedefra.Sommartorparn sagde:
Om fugt påvirker luftbevægelser ved jeg ikke. Jeg har dog ikke hørt noget om det. Hvis der er en sådan effekt, er den gætteligvis marginal i sammenhængen.
Vi tænker en tilsvarende oplæg, grund af albabjælker der er pudset på ydersiden, diffusionsåben vinddug på indersiden af bjælkerne, Hasopor i grunden og celluloseisolering i felterne i gulvbjælkelaget.U Utsliten och utdömd sagde:
Jeg overvejer nu, om man kan lægge isoleringen direkte på hasoporen? Eller er der behov for vindbeskyttelse og/eller luftspalte mellem Hasopor og isolering?
Det bør gå at lægge isolering direkte mod hasoporen. En vindbeskyttelse imellem gør dog, at eventuelle luftlækager ved grundmuren ikke kan trække gennem toplaget på hasoporen.A andrhedb sagde:
Hvad valgte du for dimension på gulvreglarne? Jeg skal fylde mit gamle torp med skumglas til sommer, men bliver ikke helt klog på hvad jeg skal vælge for bjælkelag.Z Zebula sagde:
