Fylde krybekælder med skumglas / cellglas / hasopor?

[EliasF]

Skulle man kunne have plast under iso

Du vil ikke have en dampspærre på den kolde side.

Skulle man i så fald lægge den ovenpå isoleringen i stedet? Tænkte i og med cellglas ser ud til at være ufølsomt for fugt så burde den ikke tage skade. Jeg tænker måske forkert!

 

[useless]

Du behøver ingen plastik overhovedet.

 

[Octavianus]

Har nu læst hele tråden igennem og skal gøre noget lignende selv. Men hvorfor bruger ikke så mange perlite? Det ser jo ud til at have meget bedre isoleringsevne, hvilket gør, at man ikke behøver at grave ud så meget.

Skal perliten stampes noget, eller er den pakket direkte, når man lægger den ud? Hvordan bærer perliten, kan man støbe en plade direkte på den (måske med et lagen af markdug imellem)?

I som forsegler grundstenene mod syllstocken med lerbrug, hvordan tænker i på fugtvandring osv. gennem leret fra jorden op i syllen. Er lidt bekymret for det, selvom jeg nok ikke har noget at være bekymret for.

I mit tilfælde ligger huset på en grusås, og alt er tørt og fint efter et par hundrede år, selvom der har ligget plastikmåtte i mindst 50 af de år.

Tænkte at opregle gulvbjælker og fylde op med perlite, så gulvvarmeslanger mellem bjælkerne og "støbe" dem ind i lerbrug de øverste 3 cm. Så på med massivt trægulv. Bortset fra hvor jeg skal have et badeværelse, der tænker jeg at støbe en plade direkte på perliten.

 

[Wooe]

En fordel ved hasopor over perlite er støvet. Af forskellige årsager havde jeg begge i kammeret, begyndte med perlite langs fundamentvæggen og derefter hasopor inde i rummet. Trods maske var mine luftveje meget utilfredse med mig i forbindelse med perliten. Bortset fra det kan jeg se visse fordele med den, da den er så meget mindre, oplevede jeg den som meget mere 'dragtæt' (det var vindtæt, men det "flød" kulde ud fra den kolde fundamentvæg, perliten stoppede det hurtigere end hasopor). Jeg mener også at huske, at grænsen for kapillærbrydning er lavere med perlite, men det er et år siden, og mit hukommelse er ikke altid helt pålideligt.

 

[KMNelhas]

Perlit bærer vel slet ikke?

Hasopor/skumglas er ret besværligt at håndtere med høj friktion, svært at få ned i små rum - men når det først er pakket og på plads, er det en stabil grund.

Perlit flyder mere som vand og er god til at fylde små rum med, men bærer som sagt ikke.

 

[torporoman]

Ler har altid lavere fugtindhold end træ, under tørre forhold. Træ konserveres af ler. Jeg brugte perlite mellem gulvstrøerne og grundmur/syld. Mit gulvstrø er ikke fastgjort til sylden men blev bygget omtrent efter de samme principper som de gjorde for 100+ år siden. Dræneret grund, grus, xps-plade og derefter lecablokke som bærere af gulvstrøerne. XPS brugte jeg for at trykfordele, så lecablokkene ikke "sætter sig" i efterhånden. For at skabe en lomme til perliten skruede jeg brædder, der følger grundstenene. Derefter pressede jeg stålnet ind, som jeg senere sprayede fast med fugeskum. Ovenfra hældte jeg derefter perlite, så det blev isoleret mellem syld og gulvstrøerne. Jeg ville ikke have fugeskum derimellem, eftersom gulvstrøet skal kunne bevæge sig lidt i forhold til huset, og perlite ånder mere end skum.

Jeg har tætnet stengrunden med ler, det er et perfekt materiale til dette. Let at arbejde med fra begge sider, er du bekymret for fugtvandring, kan du sprøjte fugeskum mellem stenene og derefter pudse med ler. Der hvor det ikke ses, kan du bruge fugeskum for at "skære af" leret, så det bliver umuligt med fugtvandring. I praksis er leret altid meget tørt, og skulle det trække så meget fugt op, at det når sylden, har man en dræneringsfejl.

Ler hæfter fortræffeligt på fugeskum

Hvorfor ikke bare bruge strøplader og lægge gulvvarme i? Så slipper du for hele processen med at pudse gulvet med ler. Det er meget vigtigt, at strøet eller grunden er vindtæt. Læg mere indsats i det i stedet. I alle områder, hvor ler møder træ, havde de i mit hus for hundrede år siden først tætnet med mos. Årsagen til dette er, at mossen fleksibelt kan tætne, selv efter at leret er tørret. Lægger du kun ler mod syld osv., vil der altid være sprækker, hvor luften kan bevæge sig.

 

[Octavianus]

Tak for jeres meninger.

Jeg kan godt lide perlite, hovedsageligt fordi det virker let at arbejde med og flyder godt ud i alle kroge. Men skumglas ser også godt ud.

Angående leret ovenpå er det for at få det helt hyggeligt og vindtæt, hvilket jeg uanset vil gøre langs ydervæggene. Det føles godt at gøre det rundt om gulvvarmen også, jeg kan bare godt lide lermørtel. Fugeskum som blev foreslået er jeg ikke helt begejstret for, så det vil jeg springe over, men tak for forslaget.

Jeg tror, du tager fejl, KMNelhas, med at perliten ikke bærer. Der findes jo instruktioner til, hvordan du gør, når du støber en plade på det i en bygning. Men der skal det stampes med en 60 kg stamper før støbning. Jeg undrer mig over, om det kan have samme effekt, hvis man stamper eller går rundt på materialet. Jeg har dog sendt en e-mail med spørgsmål, så vi må se, om jeg får et fornuftigt svar.

 

[torporoman]

Tak for jeres meninger.

Jeg kan godt lide perliten primært fordi den virker nem at arbejde med og flyder godt.

Jeg vil gerne påpege, at perlitens støv er meget irriterende. Aldrig om jeg overhovedet ville gå rundt med en pude på perlite. Det er frygteligt.

Jeg anbefaler virkelig en fuge mellem forskellige bygningsdele, der kan bevæge sig. Ler i overgangen mellem gulv og væg er ikke anvendeligt. Der bliver også en sprække mellem gulvet og din lerkage, hvor du risikerer træk. Bjælkelagsplader oven på isoleringen vil give dig en betydeligt bedre konstruktion.

Ler er absolut dejligt, men jeg ville ikke kombinere ler og gulvvarme under et trægulv. Vil man have ler, havde jeg droppet trægulvet. Vil man have trægulv, havde jeg brugt bjælkelagsplader. Man vil have fuld kontakt under brædderne for varmeoverførsel fra gulvvarmesystemet og ingen luftsprække.

 

[cpalm]

Har nu læst igennem hele tråden og skal gøre lignende selv. Men hvorfor bruger ikke så mange perlite? Ser jo ud til at have meget bedre isoleringsevne, hvilket gør at man ikke behøver at grave ud lige så meget.

Jeg valgte det fra pga manglen på tydelige og detaljerede projekterings- og "monterings"-anvisninger.
Noget som desværre gælder flere "alternative" isoleringsmaterialer.

 

[KMNelhas]

Jeg tror, du har fejl KMNelhas om, at perliten ikke bærer, der findes jo instruktioner om, hvordan du støber en plade på det i en bygning. Men der skal stampes med en 60kg stamper inden støbning. Jeg undrer om det kan have samme effekt, hvis man stamper eller går rundt på materialet. Jeg har dog mailet og spurgt, så må vi se, om jeg får et fornuftigt svar.

Vend gerne tilbage, det kunne være interessant at høre. Har kun følt lidt på perliten, og det føltes omtrent som vand, men jeg kan jo tage fejl.

 

[Sommartorparn]

Har nu læst igennem hele tråden og skal gøre lignende selv. Men hvorfor bruger ikke så mange perlite? Det ser ud til at have meget bedre isoleringsformåen, hvilket betyder, at man ikke behøver at grave ud lige så meget.

Behøver perliten at blive stampet noget, eller er den pakket direkte, når man lægger den ud?
Hvordan bærer perliten, kan man støbe en plade direkte på den (måske med en slags markdug imellem bare)?

I tænker, som tætner grundstenene mod syllstocken med leremørtel, hvordan tænker I om fugtvandring osv gennem leret fra jorden op i syllen. Jeg er lidt bekymret for det, selvom jeg nok ikke har noget at bekymre mig for.

I mit tilfælde ligger huset på en grusås, og alt er tørt og pænt efter nogle hundrede år, selvom der har ligget plastmåtte i mindst 50 af de år.

Jeg tænkte på at lave opregulering til gulvbjælker og fylde op med perlite, så gulvvarmeslanger mellem bjælkerne og "støbe" dem ind med leremørtel de øverste 3cm. Så på med massivt trægulv. Undtagen hvor jeg skal have et badeværelse, der tænker jeg at støbe en plade direkte på perliten.

Perlite "rinner", derfor vælger jeg at fylde grunden med skumglas. Pakket skumglas er stabilt og kan klare tryk fra forskellige retninger. Jeg forstår det sådan, at det bidrager til at stabilisere grundmurene, men uden den risiko for fugt som betongstøbning indebærer. Det er også muligt at bruge perlit. Håndværkeren jeg talte med, forklarede, at han plejer at lægge en slags dug over. Ellers kan man ikke engang gå i perliten uden at synke ned!

 

[Snickeboa]

Har nu læst igennem hele tråden og skal gøre lignende selv. Men hvorfor bruger ikke så mange perlite? Det ser ud til at have meget bedre isoleringsevne, hvilket betyder, at man ikke behøver at grave lige så meget ud.

Behøver perliten at blive stampet noget, eller er den komprimeret direkte, når man lægger den ud?
Hvor meget kan perliten bære, kan man støbe en plade direkte på den (måske med noget jorddug imellem)?

I tætnings grundstenene mod syllen med ler, hvordan tænker I på fugtvandring osv. gennem leret fra jorden op i syllen. Jeg er lidt bekymret for det, selvom jeg nok ikke har noget at bekymre mig om.

I mit tilfælde ligger huset på en grusås, og alt er tørt og fint efter nogle hundrede år trods den kendsgerning, at der har ligget en plastmåtte i mindst 50 af de år.

Jeg tænkte at lægge gulvbjælker op og fylde med perlite, derefter gulvvarmeslanger mellem bjælkerne og "støbe" dem ind med ler i de øverste 3 cm. Derefter på med massivt trægulv. Bortset fra hvor jeg skal have et badeværelse, der tænker jeg at støbe en plade direkte på perliten.

Perliten kan du stampe uden så meget støv. Du lægger jorddug og armeringsnet og pakker mærkeligt nok på armeringsnettet! Jeg syntes faktisk, at hasoporens støv var værre. Men det er jo bare et par dage, man skal gå med masken på😂Det støvede, da jeg lagde Perliten ud, men ikke ved pakning. Du kan jo støbe på det, hvis du pakker 15-17% ifølge deres beskrivelse. Så er det som celleglas. Samme isolering og samme bæreevne. De har en eller anden brochure på deres side. Jeg tror, folk tænker mest på, hvad det koster per kubik, og overser, at du skal bruge meget mindre mængde med perlite.

 

[andrhedb]

Først og fremmest - tak til alle i tråden for at I har delt så generøst! Jeg har ledt efter mere information om brugen af Hasopor i et stykke tid, og denne tråd har været uvurderlig.

Jeg er i gang med at planlægge at bygge et gæstehus ved vores torp i Bergslagen. Jeg planlægger en diffusionsåben konstruktion med krybekælder af ALBA bjælke, og inspireret af denne tråd vil jeg isolere fundamentet med Hasopor. Jeg havde oprindeligt forestillet mig en løsning i henhold til Billede 1.

En udfordring med hele husbygningsprojektet er, at vi skal forholde os til en maksimumshøjde på huset og vil få plads til et så rummeligt sovehems som muligt. Nu, efter at have læst de senere indlæg i denne tråd og set billederne af flydende bjælkelag, som ikke er fastgjort i syllen, er jeg begyndt at overveje en anden løsning for at "købe mig" ca. 25 cm ekstra højde til sovehemsen. Løsningen ville være at sænke bjælkelaget indenfor Albabjælken og lade det hvile på betonplader (eller direkte i Hasopor?), i henhold til Billede 2.

Kan det fungere, eller er der nogle åbenlyse risici eller fejltanker?

 

[Utsliten och utdömd]

Hasopor anbefaler, at man har mindst 30 cm skumglas op til træ med hensyn til fugt (den kapillære stighøjde i skumglas er 12-15 cm).
50-65 cm er nødvendigt for at opnå tilstrækkelig isolering.

I dit tilfælde ville jeg have 30 cm skumglas til underkant bjælkelag og derefter lægge træfiberisolering i bjælkelagsfagene for at opnå en højere grad af varmeisolering.

 

[Utsliten och utdömd]

Hasopor anbefaler at man har mindst 30 cm skumglas op til træ med hensyn til fugt (kapillær stigehøjde i skumglas er 12-15 cm).
50-65 cm er nødvendigt for at opnå fuldgyldig isolering.

I dit tilfælde ville jeg have 30 cm skumglas til underkant bjælkelag og derefter placere træfiberisolering i bjælkelagsrummene for at få højere grad varmeisolering.

Nu kan jeg ikke målene på den tænkte konstruktion, men det bliver sandsynligvis til at lægge dem på Albabjælken men skære ud så de hænger halvt under.

Fordelen ved de gamle muldbenker, når man havde en helt flydende gulvkonstruktion, var at de var lette at skifte, når de rådnet. Man havde altså tænkt på vedligeholdelsen. Drænerer du huset, bruger Hasopor og har den rette afstand til jorden, med alle de kendskaber vi har i dag, vil det ikke være et problem at skulle kunne skifte alt hver 30.-50. år.