Hej!
Vi er en familie, der er ved at renovere et hus bygget i 1959. Det er en etage med kælder, der delvist ligger i suterræn. Kælderen er muret op af betonhuller på ca. 40 cm tykke. Derefter er der støbt plade på jord i kælderen. Støbt hvælving til loft / gulv til stueetagen (reguleret træ på dette). Væggene i stueetagen er af hvid letbeton (Siporex) 20 cm med halvsten mursten udenpå. Hjertemuren, som går gennem kælderen, er også ca. 40 cm tyk. Væggene på stueetagen er meget tyndere, ca. 9 cm hvid letbeton. Selv væggen, der løber over hjertemuren gennem hele huset, er kun ca. 9 cm tyk. Tagspærene er af træ, og der ligger tegl på taget.
Det, vi har tænkt os, er at ændre planløsningen ved at fjerne en del af hjertemuren (væg A) i stueetagen samt en væg, der går tværs med hjertemuren (væg B).
De spørgsmål, vi stiller os, er:
1. Er den tynde "hjertemuren" i stueetagen bærende eller bare typ støttende? Hvad kræves, hvis man vil fjerne hele "væg A"? Billede ovenfra loftet og billede nedefra rummet, hvor jeg har lavet et mindre hul i det vævspændte loft. Det er svært at afgøre, hvad der kom først, væggen eller loftet?
2. Kan man fjerne hele "væg B" uden at forstærke på nogen måde? Tænker på, om det kan påvirke husets konstruktion vedrørende sidekræfter eller hvordan man udtrykker det?
3. I kælderen har vi tænkt os at fjerne nogle mindre/tyndere vægge, hvilket næppe vil påvirke konstruktionen negativt?
4. Det kan blive aktuelt at lave en smal dør i hjertemuren i kælderen (mærket "G"). Skal denne afspærres fagmæssigt, eller plejer det at gå fint at lave et hul i en så robust væg uden sådan en indgriben? Hvis man sætter en stabil dørkarm i, stabiliserer det.
Vi ønsker at danne os et indtryk af, hvad der kræver fagmæssige beregninger og indgreb, og hvad man kan gøre på egen hånd.
Tak på forhånd
Vi er en familie, der er ved at renovere et hus bygget i 1959. Det er en etage med kælder, der delvist ligger i suterræn. Kælderen er muret op af betonhuller på ca. 40 cm tykke. Derefter er der støbt plade på jord i kælderen. Støbt hvælving til loft / gulv til stueetagen (reguleret træ på dette). Væggene i stueetagen er af hvid letbeton (Siporex) 20 cm med halvsten mursten udenpå. Hjertemuren, som går gennem kælderen, er også ca. 40 cm tyk. Væggene på stueetagen er meget tyndere, ca. 9 cm hvid letbeton. Selv væggen, der løber over hjertemuren gennem hele huset, er kun ca. 9 cm tyk. Tagspærene er af træ, og der ligger tegl på taget.
Det, vi har tænkt os, er at ændre planløsningen ved at fjerne en del af hjertemuren (væg A) i stueetagen samt en væg, der går tværs med hjertemuren (væg B).
De spørgsmål, vi stiller os, er:
1. Er den tynde "hjertemuren" i stueetagen bærende eller bare typ støttende? Hvad kræves, hvis man vil fjerne hele "væg A"? Billede ovenfra loftet og billede nedefra rummet, hvor jeg har lavet et mindre hul i det vævspændte loft. Det er svært at afgøre, hvad der kom først, væggen eller loftet?
2. Kan man fjerne hele "væg B" uden at forstærke på nogen måde? Tænker på, om det kan påvirke husets konstruktion vedrørende sidekræfter eller hvordan man udtrykker det?
3. I kælderen har vi tænkt os at fjerne nogle mindre/tyndere vægge, hvilket næppe vil påvirke konstruktionen negativt?
4. Det kan blive aktuelt at lave en smal dør i hjertemuren i kælderen (mærket "G"). Skal denne afspærres fagmæssigt, eller plejer det at gå fint at lave et hul i en så robust væg uden sådan en indgriben? Hvis man sætter en stabil dørkarm i, stabiliserer det.
Vi ønsker at danne os et indtryk af, hvad der kræver fagmæssige beregninger og indgreb, og hvad man kan gøre på egen hånd.
Tak på forhånd
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Hej og velkommen til Byggahus Forum!
Huset har selvbærende fagværksspær, så ingen vægge på overetagen er bærende. De fleste vægge er stabiliserende, men I har en solid og samlet vægpakke rundt om køkken og bad, som jeg tror er tilstrækkelig til det formål. Åbningen i kældervæggen skal sikres med 1-2 indbyggede stålbjælker, primært af hensyn til murværket. Grundlæggelsen er sandsynligvis ikke en plade på jord, men spredte plader (suler) under ydervægge og bærende indervægge. Mellem sulerne er der støbt en relativt tynd uarmeret betonplade. Jeg kan dog tage fejl.
Huset har selvbærende fagværksspær, så ingen vægge på overetagen er bærende. De fleste vægge er stabiliserende, men I har en solid og samlet vægpakke rundt om køkken og bad, som jeg tror er tilstrækkelig til det formål. Åbningen i kældervæggen skal sikres med 1-2 indbyggede stålbjælker, primært af hensyn til murværket. Grundlæggelsen er sandsynligvis ikke en plade på jord, men spredte plader (suler) under ydervægge og bærende indervægge. Mellem sulerne er der støbt en relativt tynd uarmeret betonplade. Jeg kan dog tage fejl.
Tak så meget og tak for svaret!
Betyder det, at vi ikke behøver at meddele byggnævnet, før vi foretager denne indgriben, da det ikke påvirker bærende dele i konstruktionen?
Hvis det skal meddeles, betyder det så, at der også skal være en udtalelse fra en konstruktør, der har vurderet, at væggen ikke er bærende, eller er det tilstrækkeligt i dette tilfælde at meddele, at man har tænkt sig at ændre planløsningen?
Betyder det, at vi ikke behøver at meddele byggnævnet, før vi foretager denne indgriben, da det ikke påvirker bærende dele i konstruktionen?
Hvis det skal meddeles, betyder det så, at der også skal være en udtalelse fra en konstruktør, der har vurderet, at væggen ikke er bærende, eller er det tilstrækkeligt i dette tilfælde at meddele, at man har tænkt sig at ændre planløsningen?
Hvis I ændrer den bærende konstruktion: En byggemelding er ikke en meddelelse - det er en ansøgning, der skal behandles af kommunen, før de træffer beslutning om at godkende den eller ej. Hvilket grundlag der kræves, kan kommunen oplyse om. Information om dette findes ofte på kommunens hjemmeside.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Hulboringen i kældervæggen påvirker den bærende konstruktion, ikke øvrige tiltag i stueetagen.
Vi tolker jo dog dette som et indgreb i den ikke-bærende konstruktion (væggene på stueetagen). Man kan jo altid spørge kommunen i hvert fald, men hvis det er givet, at man ikke behøver at lave en byggeanmeldelse for ændringer i den ikke-bærende konstruktion, behøver man jo ikke spørge kommunen?
Som lidt kuriøst tilføjer jeg et billede af dele af material specifikationen fra 1959, hvor det fremgår dimensioner osv. på spær... =)
Som lidt kuriøst tilføjer jeg et billede af dele af material specifikationen fra 1959, hvor det fremgår dimensioner osv. på spær... =)
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Sådanne dokument kan være guld værd!
Jo virkelig, vi har tegninger og underlag på det meste.
Nogle supplerende spørgsmål, bør spær styrkes eller skal man ikke bekymre sig om sådan noget? Det hele blev næsten for godt/enkelt til at være sandt, hvis ikke det er tilfældet...
Men selvfølgelig, hvis loftet blev sømmet direkte mod spærene, mens hele stueetagen var tom, og man derefter byggede indvendige vægge, hvorfor skulle man have brug for at ændre spærene, hvis man i omvendt rækkefølge fjernede en væg i stueetagen?
Jeg kan tilføje til tidligere indlæg, at huset står på klippe. Det er sandsynligvis fyldt med grus mellem klippen og den støbte plade?
Nogle supplerende spørgsmål, bør spær styrkes eller skal man ikke bekymre sig om sådan noget? Det hele blev næsten for godt/enkelt til at være sandt, hvis ikke det er tilfældet...
Men selvfølgelig, hvis loftet blev sømmet direkte mod spærene, mens hele stueetagen var tom, og man derefter byggede indvendige vægge, hvorfor skulle man have brug for at ændre spærene, hvis man i omvendt rækkefølge fjernede en væg i stueetagen?
Jeg kan tilføje til tidligere indlæg, at huset står på klippe. Det er sandsynligvis fyldt med grus mellem klippen og den støbte plade?
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Nej der er ingen grund til at gøre noget ved spærfagene som jeg ser det.