Gjorde en lille inspektionsrunde i dag blandt træpakkerne på Byggmax på jagt efter nogle interessante "Paketlappar". Meget af træet kom fra Skutskär og med et kvalitetsstempel, som jeg ikke begriber en dyt af. Heller ikke pakke-etiketterne derfra gav nogen anden info end længde, vægt, volumen osv. Fandt et antal pakker fra Norrskog også, disse var mere interessante. Udover dimensionen fandtes der også en "artikelbenævnelse", som i dette tilfælde var "FING/BYGGMAX"...
Min tolkning af dette er, at savværket med største sandsynlighed har en speciel "Byggmax-sortering". Sorteringen er altså lavet ud fra de kvalitetskrav, som Byggmax har. De første bogstaver "FING" kunne betyde Fin-Gran, men mere sandsynligt betyder det "Finn-linjen"-"Gran" (En af Norrskogs savværker har en savlinje, der går under benævnelsen "Finn-saven" eller "Finn-linjen", fordi maskinen kommer fra Finland..
Lavede også en hurtig kontrol blandt de grovere regler. Undersøgte ikke "fabrikatet", men kvaliteten så rigtig godt ud, ikke nævneværdigt mange knaster, snarere overraskende få
De fleste var også lige og fine, men selvfølgelig var der nogle propellemner der også... Jeg ville ikke tøve med at bruge træet til gulvåse eller spær.
Propellemner er ikke noget mærkeligt eller usædvanligt. Når træet kommer ud af tørrekammeret, er de øverste lag altid vridne og skæve
Hvad angår det trykkede træ på Byggmax, må man sortere ret hårdt, hvis man vil have fine stykker. Man kan dog overveje, om det gør nogen forskel med grimme knaster eller vankant på undersiden af terrassen :
Har også prøvet at snedkerere af et ikke-gennemsorteret trykimprægneret fra den fine byggehandel. Der fandtes en del propellemner der også, men det så selvfølgelig bedre ud end bunkerne på Byggmax.
Min tolkning af dette er, at savværket med største sandsynlighed har en speciel "Byggmax-sortering". Sorteringen er altså lavet ud fra de kvalitetskrav, som Byggmax har. De første bogstaver "FING" kunne betyde Fin-Gran, men mere sandsynligt betyder det "Finn-linjen"-"Gran" (En af Norrskogs savværker har en savlinje, der går under benævnelsen "Finn-saven" eller "Finn-linjen", fordi maskinen kommer fra Finland..
Lavede også en hurtig kontrol blandt de grovere regler. Undersøgte ikke "fabrikatet", men kvaliteten så rigtig godt ud, ikke nævneværdigt mange knaster, snarere overraskende få
De fleste var også lige og fine, men selvfølgelig var der nogle propellemner der også... Jeg ville ikke tøve med at bruge træet til gulvåse eller spær.Propellemner er ikke noget mærkeligt eller usædvanligt. Når træet kommer ud af tørrekammeret, er de øverste lag altid vridne og skæve
Hvad angår det trykkede træ på Byggmax, må man sortere ret hårdt, hvis man vil have fine stykker. Man kan dog overveje, om det gør nogen forskel med grimme knaster eller vankant på undersiden af terrassen :
Har også prøvet at snedkerere af et ikke-gennemsorteret trykimprægneret fra den fine byggehandel. Der fandtes en del propellemner der også, men det så selvfølgelig bedre ud end bunkerne på Byggmax.
De havde KUN skitgipsen, da jeg skulle handle. Trallen var våd og kun sidebrædder, de var ikke skæve eller knastede, men snarere modsatte. Personalet vidste INTET om noget.
skruerne har intet med revnedannelse at gøre. Det er sikkert mange svensson, der har fået dårlige gulve med unødvendigt meget knirken under fødderne, fordi disse uerfarne virksomheder sælger skidt. Desuden er deres imprægneringsmiddel værdiløst, så reklamationerne vil forekomme, vær så rolig.
Re 'godt' kontra 'dårligt' træ, hørte i radioen i går en savværksejer(?) blive interviewet angående vandlagret / sølagret træ, man skal undgå at have det i yderpanel sagde de på grund af 'risiko for farveskiftninger'. Mao maler jeg hvidt, så er det sort af skimmel efter nogle år, det var hvad jeg læste mellem linjerne i hvert fald.
Så lød han heller ikke så overbevisende ang. hvad de savede op for træ af denne råvare... :-? Nogen der er indsat i denne håndtering med vådlagret træ, hvordan skal jeg undgå at få det? Lærer da næppe at få et træværksted til at skrive erklæringer med erstatningsklausuler osv. hvis mit nyindkøbte træ alligevel viser sig at have været vådlagret ;D
Er jeg bare paranoid angående dette med vandlagring (og nutidens dårlige maling...!) ?
Så lød han heller ikke så overbevisende ang. hvad de savede op for træ af denne råvare... :-? Nogen der er indsat i denne håndtering med vådlagret træ, hvordan skal jeg undgå at få det? Lærer da næppe at få et træværksted til at skrive erklæringer med erstatningsklausuler osv. hvis mit nyindkøbte træ alligevel viser sig at have været vådlagret ;D
Er jeg bare paranoid angående dette med vandlagring (og nutidens dårlige maling...!) ?
Når jeg byggede mit sommerhus har jeg brugt både "brädgårdsvirke" og "byggmaxvirke". Men da jeg mange gange har måttet sende det leverede brädgårdsvirke tilbage på grund af dårlig kvalitet, har jeg mere og mere kørt til byggmax og hentet mit træ, bedre og billigere. Til terrassen sparede jeg mange, mange tusindlapper ved at hente hos byggmax.
Jeg læste her om dagen i noget af skovbrugenes aviser, at det sidste sølagrede tømmer nu var optaget.
Der stod, at træet viste sig at være i god stand og meget egnet som konstruktionsvirke, jeg ville ikke tro, at vi behøver at bekymre os for, at nogle af de større kvalitetsbevidste selskaber saver panel af dette sølagrede træ.
Der stod, at træet viste sig at være i god stand og meget egnet som konstruktionsvirke, jeg ville ikke tro, at vi behøver at bekymre os for, at nogle af de større kvalitetsbevidste selskaber saver panel af dette sølagrede træ.
Pointen med K-24 eller C-24 klassificeret træ er, at det netop er klassificeret. Bygger du noget af dette, som senere viser sig at være mangelfuldt, har du ryggen fri, og savværket/byggemarkedet må tage slaget. Men skulle du selv vurdere en uklassificeret regel og overse noget, kan det medføre mange problemer. Jeg vil også påpege, at klassificeringen på savværkerne ofte fungerer sådan, at det der står på pakken er mere som en minimumsklasse, dvs. på en 6. sort pakke (som i øvrigt er det, der regnes som normal standard for bygningskonstruktioner som vægge mv.), skal der ikke være nogen regel, der er dårligere end denne kvalitet, men derimod mange, der er bedre.
Lidt groft gælder følgende.
1 sort knastfrit møbeltræ
2-3 sort klassificeret konstruktionsvirke
4 sort panel/beklædningsbrædder
5-6 sort almindelige byggeregl
7 sort formmaterialer mv.
Dette er dog ingen "branchestandard", men blot en retningslinje.
Lidt groft gælder følgende.
1 sort knastfrit møbeltræ
2-3 sort klassificeret konstruktionsvirke
4 sort panel/beklædningsbrædder
5-6 sort almindelige byggeregl
7 sort formmaterialer mv.
Dette er dog ingen "branchestandard", men blot en retningslinje.
Hej,
Jeg er i gang med at indrette overetagen i et hus fra -65. Jeg har hidtil forbrugt 4-500 løbende meter regeltræ af varierende dimensioner og kvalitet. En observation jeg gjorde, da jeg halverede regelafstanden i gulvet til det kommende badeværelse, var den store forskel i træets tæthed. Når jeg skruede fastgørelses-jernene med akarskruv trak jeg nogle gange skruen i det gamle træ over. I det nye træ skrider skruen blot, når jeg er uforsigtig. Ikke engang limtræsbjælkerne kan fremvise så kompakt træ. Jeg studerede senere en 45x70 regel fra Beijer, hvor årringene var op til 1 cm tykke. Dette burde påvirke styrken!
Af alle disse løbende meter træ, jeg har forbrugt, har nok træet fra den lokale småhusproducent været bedst, især 45x70 reglerne. Næsten knastfrit, fingerskarvet, helt lige og i en præcis længde på 5,3 m.
Dårligst vil jeg nok rangere træet fra Beijer. Propeller kandidater, mange defekter og dyrt!
//Plyss
Jeg er i gang med at indrette overetagen i et hus fra -65. Jeg har hidtil forbrugt 4-500 løbende meter regeltræ af varierende dimensioner og kvalitet. En observation jeg gjorde, da jeg halverede regelafstanden i gulvet til det kommende badeværelse, var den store forskel i træets tæthed. Når jeg skruede fastgørelses-jernene med akarskruv trak jeg nogle gange skruen i det gamle træ over. I det nye træ skrider skruen blot, når jeg er uforsigtig. Ikke engang limtræsbjælkerne kan fremvise så kompakt træ. Jeg studerede senere en 45x70 regel fra Beijer, hvor årringene var op til 1 cm tykke. Dette burde påvirke styrken!
Af alle disse løbende meter træ, jeg har forbrugt, har nok træet fra den lokale småhusproducent været bedst, især 45x70 reglerne. Næsten knastfrit, fingerskarvet, helt lige og i en præcis længde på 5,3 m.
Dårligst vil jeg nok rangere træet fra Beijer. Propeller kandidater, mange defekter og dyrt!
//Plyss
Hej!
Også skuffet over Beijer! Skulle i lørdags købe et antal planker, råplan 45 x 95, mindst 3,70 lange. Startede hos Beijer (Lissma). Det de havde der, ville jeg have tøvet med at bruge som forskallingsmaterialer! Kortere længder så ellers fornuftige ud, men var for korte til os. Jeg som troede, at Beijer var en af de "rigtige" byggemarkeder.
Derefter gik turen til Byggmax. Der kunne man nok have fundet nogle fornuftige planker i deres bunke, men ikke de 24 stk, som vi havde brug for. De kunne heller ikke åbne den næste bundt, som vi så lå ved siden af, før den første var slut. Og hvem vil købe de sidste brædder som alle andre har frasorteret?
Til sidst endte vi i Woody's erhvervsbutik. Der fandtes fornuftige planker, men man skulle kunne handle via en virksomheds konto. Gudskelov kunne vi det.
Så mine to erfaringer af dette er:
1) Skal privatpersoner ikke kunne købe fornuftigt træ?
2) Hvem køber de knudrede propelleremner, der ligger i byggemarkedernes bunker?
/pinebar
Også skuffet over Beijer! Skulle i lørdags købe et antal planker, råplan 45 x 95, mindst 3,70 lange. Startede hos Beijer (Lissma). Det de havde der, ville jeg have tøvet med at bruge som forskallingsmaterialer! Kortere længder så ellers fornuftige ud, men var for korte til os. Jeg som troede, at Beijer var en af de "rigtige" byggemarkeder.
Derefter gik turen til Byggmax. Der kunne man nok have fundet nogle fornuftige planker i deres bunke, men ikke de 24 stk, som vi havde brug for. De kunne heller ikke åbne den næste bundt, som vi så lå ved siden af, før den første var slut. Og hvem vil købe de sidste brædder som alle andre har frasorteret?
Til sidst endte vi i Woody's erhvervsbutik. Der fandtes fornuftige planker, men man skulle kunne handle via en virksomheds konto. Gudskelov kunne vi det.
Så mine to erfaringer af dette er:
1) Skal privatpersoner ikke kunne købe fornuftigt træ?
2) Hvem køber de knudrede propelleremner, der ligger i byggemarkedernes bunker?
/pinebar
Det fænomen har jeg også stødt på.
At der ligger en bunke med fint træl ved siden af rent affald foran, og at de nægter at åbne den fine bunke. -"Nåmen du får 20%". Og? Skal jeg bygge spær, så skal jeg have lige træ, og det er det.
Dog har jeg nok et godt Beijer på den måde. Hos dem var det intet problem at få træ fra næste bunke i stedet. Skulle have 4.90 stykker, og de havde kun 4.50 på lager, så jeg bad dem tjekke, om de havde længere på vej. Det viste sig, at de skulle få to bunker fra den bil, der lige blev losset.
5.10 bunken blev losset med prioritet og blev sat ved siden af mit anhænger, så jeg ikke skulle løfte så langt. Sådan får man kunderne tilbage, og de solgte også alt konstruktionsvirke til hele det byggeri.
At der ligger en bunke med fint træl ved siden af rent affald foran, og at de nægter at åbne den fine bunke. -"Nåmen du får 20%". Og? Skal jeg bygge spær, så skal jeg have lige træ, og det er det.
Dog har jeg nok et godt Beijer på den måde. Hos dem var det intet problem at få træ fra næste bunke i stedet. Skulle have 4.90 stykker, og de havde kun 4.50 på lager, så jeg bad dem tjekke, om de havde længere på vej. Det viste sig, at de skulle få to bunker fra den bil, der lige blev losset.
5.10 bunken blev losset med prioritet og blev sat ved siden af mit anhænger, så jeg ikke skulle løfte så langt. Sådan får man kunderne tilbage, og de solgte også alt konstruktionsvirke til hele det byggeri.
Ja det der med 20% har man jo råkat ud for utallige gange, men mener ikke at man skal betale for skrammel, parallellen kan jo drages til savværkerne som dømmer en stor del af tømmeret til vrag hvilket betyder at skovejeren ikke får nogen betaling for det.
Er det ikke rimeligt at gøre den samme vurdering som kunde til savværket da?
Er det ikke rimeligt at gøre den samme vurdering som kunde til savværket da?
Jo det er det.
I sidste ende handler det om at huske, hvem der er kunden. Hvis jeg ikke kan købe godt træ der, så handler jeg slet ikke der.
Risikoen for den virksomhed er jo, at den løber tør for kunder ganske enkelt.
I sidste ende handler det om at huske, hvem der er kunden. Hvis jeg ikke kan købe godt træ der, så handler jeg slet ikke der.
Risikoen for den virksomhed er jo, at den løber tør for kunder ganske enkelt.