Hej,
Mit hus fra 1888 står på en torpargrund og har cirka cc 1200 mellem gulvbjælkerne.
Jeg har nu revet gulvet op i et rum og tænkte at indsætte ekstra bjælker mellem de gamle, så jeg får cc 600.
Bjælkerne er 3800 lange. Fungerer det med 45x220 fra Byggmax, eller skal jeg vælge konstruktionsvirke?
Mit hus fra 1888 står på en torpargrund og har cirka cc 1200 mellem gulvbjælkerne.
Jeg har nu revet gulvet op i et rum og tænkte at indsætte ekstra bjælker mellem de gamle, så jeg får cc 600.
Bjælkerne er 3800 lange. Fungerer det med 45x220 fra Byggmax, eller skal jeg vælge konstruktionsvirke?
Nej, det duer ikke. Hvis du går ind på Byggmax og kigger i træbunkerne, så plejer der at være en etiket et eller andet sted på en regel. Oftest når jeg kigger, står der at træet er sortering VI (6) eller lignende. Dette er hvad man plejer at kalde forskallingstræ, dvs. det er velegnet til at lave forme til betongstøbning og lignende. Ok, til indervægge i garagen eller lignende.
Kontakt et lokalt savværk og fortæl hvad du skal bruge træet til. De saver gerne konstruktionsklassificeret træ til dig til en rimelig pris. Brug ikke Byggmax' træ til dette formål.
Kontakt et lokalt savværk og fortæl hvad du skal bruge træet til. De saver gerne konstruktionsklassificeret træ til dig til en rimelig pris. Brug ikke Byggmax' træ til dette formål.
Jeg har købt reglar til mit tag 45x70, som vi har sat op gipsplader i. Det fungerer godt til det formål. Dog er der en del revner i træet, og nogle er lidt skæve, så man skal være omhyggelig, når man vælger dem på savværket.
Byggmax i al ære, de har træ til en god pris, men jeg ville ikke bruge det til tagbjælker.
I dit tilfælde, som har et ældre hus, prøv at få fat i nedrivningsvirke, fra et gammelt hus.
De kan være 100 år og have revner, men de kan klare store kræfter.
I dit tilfælde, som har et ældre hus, prøv at få fat i nedrivningsvirke, fra et gammelt hus.
De kan være 100 år og have revner, men de kan klare store kræfter.
Anders Nilsson sagde:
Nu er du vel alligevel ude at cykle.
Savværkernes sortering i klasse 1-7 (I-VII) har intet med styrken at gøre. Klasse 1 er knastfrit og klasse 6-7 er nærmere formebrædder. Det er udelukkende en visuel sortering af træet, hvor man ser efter "defekter" som knaster, harpiklommer, vankant, kantkroget, blånelse, tyr, marvsprækker osv. Det kan altså være nok med en vankant på størrelse med kanten af en blyant for at træet skal nedklassificeres, og det er jo næppe noget, der påvirker styrken.
For at gøre det hele mere indviklet har de fleste savværker deres egne sorteringsregler, og desuden er det ret almindeligt med kundespecifikke sorteringsregler... Det er altså ikke sikkert, at kvalitet VI er den samme hos Byggmax som hos Beijers, selvom træet kommer fra det samme savværk.
Når det gælder konstruktionsklassificeret træ, er hver planke mekanisk testet med hensyn til styrke. Dette gøres i en speciel maskine efter savningen. Jeg har svært ved at se, at et lokalt savværk klarer denne klassificering, da maskinerne til dette er ret sjældne.
Ikke-klassificeret træ regnes som K12
Hvad angår træets kvalitet hos Byggmax, varierer det selvfølgelig over landet, da det kommer fra forskellige savværker.
Hvis man skal sige noget negativt om Byggmax' trælast, så er det, at personalet som regel er dårlige til at sortere usælgeligt træ fra, og at man som kunde skal tjekke hver bræt, man tager fra træstabelen. Desværre har jeg samme erfaring fra "de fine byggemarkeder" også. >
Sidst jeg skulle købe brædder hos Byggmax, forlod jeg stedet uden en eneste bræt, da "min stabel" allerede var gennemgået, og der kun var kantkroget træ tilbage.
Hvis man skal have en lidt større mængde, kan det være en idé at tjekke med nærmeste savværk. Ofte er der små paller i lidt skæve længder, der kan være blevet "hyldeselgere"
Kender man bare dimension, kvalitet og længde, får man et hurtigt svar fra savværket Edit:
Jeg ville ikke tøve med at bruge træ fra Byggmax til det, trådskaberen spørger efter, forudsat at der findes fine stykker i stabelen. Sandsynligheden for at finde fine stykker er stor, da grovere dimensioner har tendens til at holde bedre kvalitet end tyndere træ
Ubbe er ude og cykler. K24 træ er IKKE mekanisk testet pind for pind.
Man kigger manuelt eller med maskine, hvor mange procent af den totale bredde per meter der er knast. Typen af knast osv.
Almindeligt træ er slet ikke klassificeret som K12. Når man skal have K12, er det tilstrækkeligt med et certifikat, hver bræt bliver ikke stemplet.
En bekendt af mig har licens til at stemple K træ, så jeg er nogenlunde velinformeret, men kan spørge min ven, hvis jeg har brug for det.
Man kigger manuelt eller med maskine, hvor mange procent af den totale bredde per meter der er knast. Typen af knast osv.
Almindeligt træ er slet ikke klassificeret som K12. Når man skal have K12, er det tilstrækkeligt med et certifikat, hver bræt bliver ikke stemplet.
En bekendt af mig har licens til at stemple K træ, så jeg er nogenlunde velinformeret, men kan spørge min ven, hvis jeg har brug for det.
Jeg har brugt byggmax-træ i bjælkelag, 45x220, uden problemer i fire år. Jeg udvalgte stykker, der manglede store knaster etc. Rigtigt eller forkert, her ser det ud til at fungere i hvert fald.
Jeg synes egentlig, at det oprindelige spørgsmål burde omformuleres. Byggmax træ er ikke dårligere eller bedre end andet ikke K-klassificeret træ, man generelt kan købe (som nogen påpegede, er der dog en del forskelle mellem forskellige Byggmax). Spørgsmålet er jo egentlig, om man kan lade være med at bruge K-klassificeret træ i bjælkelag/spær?
Jeg synes egentlig, at det oprindelige spørgsmål burde omformuleres. Byggmax træ er ikke dårligere eller bedre end andet ikke K-klassificeret træ, man generelt kan købe (som nogen påpegede, er der dog en del forskelle mellem forskellige Byggmax). Spørgsmålet er jo egentlig, om man kan lade være med at bruge K-klassificeret træ i bjælkelag/spær?
Jeg er slet ikke inde i dette med træ og kvaliteter, men fatter ikke hvorfor der skal være tvang på konstruktionsbrædder i en forstærkning i et eksisterende hus som allerede står på plads. Bjælkelaget som er i huset skal jo, hvad jeg forstår, ikke ændres, men bare hænges i lidt mere imellem for at få et mere stabilt gulv, og dette burde jo ikke kræve træ af højeste kvalitet, synes jeg. Men måske har jeg totalt misset noget. Forklar gerne dette på en måde som jeg kan forstå.
Tjek gerne med din ven en gang ekstra, så vi kan afklare dettestyrman1 sagde:
Det ville være yderst pinligt, hvis jeg tager fejl, da jeg påstod, at nogen er ude at cykle :-[
At tælle kvist mm er i princippet det samme som man gør ved almindelig kvalitetssortering af træ.
Jeg benyttede lejligheden til at læse lidt op på emnet.
Der findes en metode til visuelt at bestemme styrken, men nøjagtigheden bliver selvfølgelig ikke 100%, men følger en slags normalfordelingskurve. Dette betyder, at der i en part K24 findes et antal stykker, som ikke klarer K24... Og dette skal tages i betragtning ved dimensionering.
Ved mekanisk prøvning bliver resultatet mere nøjagtigt.
Der findes altså flere metoder med varierende resultater.
Styrkeklasserne har dog intet at gøre med kvalitetsklasserne, men man kan konstatere, at de fineste stykker sandsynligvis kvalificerer sig til den højeste klasse, uanset om det handler om styrke eller kvalitet
pluk fine stykker ud, så går det nok, bare fordi træet er stemplet k24 behøver det ikke nødvendigvis at være godt, smider en hel del på arbejdet, der er revnet, knastet osv., så det er ikke så omhyggeligt på savværkerne, hvad jeg har bemærket.
Jeg har stået ved siden af ham, når han stemplede K24 træ, og jeg burde have bemærket, hvis det blev testet i maskine...
Det var et stykke tid siden, at han forklarede, hvad der krævedes for at få stemplet, men i princippet var det kun knasternes størrelse og placering.
Sjovt at vide er, at alle K24 stempler er personlige og knyttet til en virksomhed.
Man kan altså se, hvem der har stemplet træet, hvis der skulle blive en reklamation.
Det var et stykke tid siden, at han forklarede, hvad der krævedes for at få stemplet, men i princippet var det kun knasternes størrelse og placering.
Sjovt at vide er, at alle K24 stempler er personlige og knyttet til en virksomhed.
Man kan altså se, hvem der har stemplet træet, hvis der skulle blive en reklamation.
Hej jeg har arbejdet på savværk i ret mange år, så jeg ved, at det ikke spiller så stor rolle, hvor man køber sit tømmer, om det er hos byggmax eller hos en lokal byggevarehandel. Man får det tømmer, man vælger; mangler man viden, får man skrammel - sådan er livet!!!
Jeg købte trall hos byggmax, nogle måneder senere revnede skidtet. Brød op skramlet og købte klyvvara på en rigtig trælast. Aldrig mere byggmax. Vil også tilføje, at deres gips er svær at arbejde med og ikke klassificeret samt ildelugtende polsk isolering. Man får, hvad man betaler for.
Byggmax har sparegips, som ikke følger nogen standard (ring kundeservice, og ikke engang de synes, den er noget at have), så har de almindelig standardgips, der følger de samme standarder som Danogips og Norgips. Du købte vist sparegipsen....bo sagde: