Nja, kigger man nøje, kan man se lidt 'ternet' ved revnerne mellem brædderne. Det kan være begyndende råd, men kan meget vel være overfladisk og ikke påvirke styrken. På næstsidste billede er der nogle sortere områder, men også det kan være overfladisk. Test med kniv.
Jeg forstår ikke, hvad der i alt dette skulle kunne være sveller. Sveller brugte man til 'mure', trappetrin, bedkanter og lignende konstruktioner med jordkontakt, ikke til terrassegulv.
Tog nogle billeder til, bl.a. hvor man kan se siderne på to af bjælkerne. Tror faktisk at det er sveller.
Stemmer ret godt med standardmålene.
Hvad tror I?
Er der kreosot tilbage i det her "skidt" eller burde det meste være væk nu?
Hvad tror I om selve terrassebrædderne? Ser ud til at være mørkebrune fra starten af.
Hver brædde er ca. 1,3 meter lang, og de er lidt forskellige i bredden, måske mellem 13 og 15 cm.
Almindelig terrasse uden noget sundhedsskadeligt i?
Trappen? Kan der være kreosot i disse brædder, selvom de ikke har målene som en typisk svelle?
Disse brædder er ikke rektangulære som en svelle, men tyndere.
Se billeder nedenfor!
De fede bjælker ser ret meget ud som sveller. Men at rive dem op bare af den grund lyder jo ret unødvendigt. Hvis man er bange for, at noget barn begynder at tygge på det, kan man jo beklæde det med rene brædder.
Men med tanke på alle trykimprægnerede terrasser, der findes i hundredtusindvis af børnefamilier, er også det ret unødvendigt.
For mig ser det ud som (af tiden) gamle møre træbjælker. Hvis du har mulighed, spørg en husbygger, så slipper du for at få lektioner i spnt, som du måske allerede ved. Held og lykke
Gamle bjælker, sveller og lignende har kerne. Normalspor sveller har en længde på 235cm. Smalspor ditto kortere, selvfølgelig. Kreosotbehandlingen foregik stort set indtil beton og beton/jernrørs sveller tog over. Går ud fra at du har sveller i din terrasse. Brugte sveller? = Betydeligt dårligere kvalitet end nye. Men meget billigere end nye. Da SJ rev sporene, blev de bedste sveller gemt som reparationssveller. Kassérede sveller blev solgt. Disse har huller efter skinne søm og aftryk efter skinneplade. Ingen fornuftig økonomi i at købe nye så grove bjælker/sveller. Kreosotbehandlet træ skal nok klassificeres som miljøfarligt affald. Tip: Bor ud kerner i bjælkerne og se, hvordan de ser ud. Eller bor med almindeligt bor og se de spåner, der kommer ud. Inviter gammel dansere og dans hambo!
På et tidspunkt var det almindeligt at bygge i haven med gamle jernbanesveller. Årsagen til, at man ikke længere gør det, er at creosoten lakker ud i grundvandet. Skadeligt for miljøet altså. Men eftersom dette er gamle jernbanesveller, har det meste af skaden allerede skjedd.
At det skulle være farligt at opholde sig i nærheden af jernbanesveller, har jeg ikke hørt, men det ved måske nogen andre.
Hvordan som helst, problemet bliver, når du river en svellebygning ned, at komme af med affaldet. Eventuelt kan det koste at komme af med det.
...Opløses i firkantede firkanter kan altså være muggent/råddent træ som IKKE er angrebet af hussvamp også?
Eller indikerer rutemønster altid på svamp?
Hej Stina,
hvis vi vender tilbage til grundspørgsmålet, som jeg tolker som at du vil vide om du har brug for at udskifte de angrebne dele:
du behøver ikke bekymre dig for spredning pga. svampe- eller mugsporer fra verandaen. Sporer findes altid i luften omkring os, både ude og inde, og de vil starte et angreb så snart betingelserne bliver de rette alligevel, veranda eller ej: tilstrækkelig fugt og passende temperatur. Men det betyder ikke noget om du har angreb på din altan, så længe det angrebne og fugtige træ ikke ligger direkte mod husets træ og suger fugt ind. Sporerne fra altanen gør hverken fra eller til.
- Ægte hussvamp er aggressiv på en særlig måde, men ganske sjælden, sandsynligvis fordi den ikke bryder sig om konkurrence. Den vil have både fugt og varme for at starte et angreb, men udendørs i usikrede positioner er andre rådsvampe mere almindelige, selvom den findes.
- jeg synes det ser ud som om du har mindst mugsvampe af forskellig slags på altantræet. Og rutemønsteret (som egentlig bare er tørrerevner) viser sandsynligvis at træet er begyndt at blive angrebet af råd også, da der ikke plejer at opstå tørrerevner på tværs af årringene ellers. Men hvor farligt det er, er nemt at teste: Stik spidsen af en almindelig morakniv i træet. I helt nyt tørt træ kan man ikke få den ind mere end nogle millimeter uden at slå med en hammer. Hvis den går ind mere end ca. 1 cm med blot håndkraft, er træet begyndt at opløses. Hvis du får den ind mere end ⅓ af bjælkerne eller bræddernes mål, er det sikkert tid til at udskifte dem, da de så er blevet væsentligt svækket. Men råddet er altså farligt fordi verandaen kan blive farlig at gå på når den råddner, ikke på grund af at den spreder sporer, de findes alligevel.
Havde sådanne sveller, som nogen havde bygget en sandkasse af for længe siden, sådanne sveller bliver med tiden angrebet af lejere, der ikke betaler husleje, især myrer. Det var helt svækket, men jeg skulle overveje, om det skal bevares eller ej. Kig igennem og bank på dem, hvis der er huller. Myrer og jordbier er ikke sjove lejere.
Det er kun træet, der rådner.
Skrab rent og behandl med Boracol (Borsalt) så holder det lige så længe igen.
(Ulempen med Boracol er jo dog, at det kan påvirke reproduktionsevnen, men du skal jo ikke ligge og slikke på terrassen. Men har du måske småbørn?)
Alternativt riv det ned og byg nyt.
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
