Den korte version er, at man skal forsøge at holde sit træ tørt, så rådner det ikke. Rådsporerne findes naturligt forekommende, og en rådnen terrasse gør hverken fra eller til. Foreligger der de rette forhold for råd i huset, så rådner det alligevel, uanset om terrassen er rådnet eller ej.
Rådsvampe er en gruppe af mikroorganismer med evne til at nedbryde veddet. Rådsvampe har evne til at nedbryde cellulose, hemicellulose og i visse tilfælde lignin i veddet. Nedbrydningsprodukterne optages i hyferne for at bruges i stofskiftet. Nedbrydningen af veddet gør, at træets styrke hurtigt forringes. For at rådsvampe kan etablere sig og vokse i træ kræves det, at svampen har adgang til fugt. Hvilken fugtighedsgrad, der kræves, varierer mellem forskellige svampetyper, men fugtindholdet skal være højere end 20 % for at nogen svamp skal kunne forårsage en råddenskade.
Rådsvampe opdeles i tre forskellige grupper: brunråd, hvidråd og soft rot. Brunråd er det mest almindelige rådangreb i bygninger. Et kraftigt angreb af en brunråddannende svamp giver et træ, der er farvet brunt, og med revnedannelser der deler træet i kubelignende stykker. Træets styrke forringes allerede tidligt ved et angreb.
Hvidråddannende svampe angriber primært træ fra løvtræer, og hvidråd er derfor ikke lige så almindelig i bygninger. Ved et angreb farves veddet hvidt og revner ikke op i kuber men bliver fibrøst.
Soft rot kan forekomme på overfladen af bygningsdele som udsættes for høj fugtbelastning over en længere tid, som for eksempel vinduesrammer. Veddet får efterhånden små overfladiske sprækker. Svampene, der forårsager soft rot, klarer det lave iltindhold, som et vandmættet materiale har. Træ, der angribes af soft rot, mister meget af sin styrke. Eksempel på skimmelsvampe, der kan udvikle sig til soft rot, er Chaetomimium, Humicola og Petriella.
Rådsvampe spreder sig ved hjælp af sporer, der spredes med luften. Sporer spirer og udvikler hyfer, hvis de kommer i kontakt med træ med passende fugtighedsgrad og temperatur. Et træ kan være angrebet af rådsvampe uden at nogen frugtlegeme er dannet. Forskellige faktorer styrer om og hvornår frugtlegemer dannes såsom fugt, temperatur, svampetype, årstid osv.
Almindelige arter
Almindeligt forekommende trænedbrydende svampe i bygninger er kældersvamp (Coniphora puteana), hussvamp (Serpula lacrymans) og rådsvampe fra slægten Antrodia sp. Hussvamp og kældersvamp findes ofte i fugtskadede krybekældre og kælderrum, i bundbjælkelag, syld, blindbunde og i bjælkefag samt i forbindelse med vådrum og køkken. Hussvampen kan hurtigt forårsage store råddenskader og kræver ofte omfattende renoveringstiltag.
Råddenskader forårsaget af slægten Antrodia er almindeligt forekommende på bygningens øvre plan og på loftsrum.
Forudsætninger for etablering og vækst
For at rådsvampe skal etablere sig og vokse kræves det, at
temperaturen ligger mellem +0°C og +40°C, optimum ligger mellem +15°C og 30°C
fugtindholdet ligger mellem 20 % og 120 %, optimum ligger mellem 40 og 80 % afhængig af svampetype
der er adgang til ilt
pH ligger mellem 2 og 7, optimum ved pH 5.
Visse rådsvampe kan angribe træ også ved andre forhold.
Der findes dog en rådsvamp, som kan etablere sig og vokse også ved meget høje fugtniveauer. Det er pålesvampen, Rigidiporus vitreus, som angriber pålede trækonstruktioner, fortrinsvis i zonen mellem luft og grundvand.
For at undgå råd i træ bør bygningskonstruktioner i første omgang udføres, så træets fugtindhold kun kortvarigt overstiger 20 %, det vil sige gives en konstruktiv trækonstruktion. For træ, der bruges over jorden i beskyttede konstruktioner, er en konstruktiv trækonstruktion kombineret med et korrekt valg af træ i de fleste tilfælde tilstrækkeligt for at sikre, at konstruktionen er holdbar. Træ i udsatte situationer, og hvor fugtindholdet over længere tid overstiger 20 %, skal gives en kemisk trækonstruktion gennem trykimprægnering eller lignende. Det gælder for eksempel terrassedæk eller træ, der står i jordkontakt.
Definitionen af fugtindhold tillader, at fugtindholdet i træ kan være over 100%, hvilket er almindeligt i splintveden hos lette træsorter som f.eks. gran, fyr og elletræ. I disse tilfælde betyder det, at vandet i træets cellerum og cellevægge vejer mere, end hvad selve cellevæggene gør.
...
Definitionen af fugtkvote tillader, at fugtkvoten i træ kan være over 100%...
OK, men det var en mærkelig definition!
Hvorfor ikke (Våd ved - tør ved) / våd ved ?
At det skal kunne være over 100% vand i en bræt lyder jo bare mærkeligt
OT
======================================================================
Anvendt på Whisky, Old Turkey 101 proof:
(100 gram - 49 gram) / 49 gram = 104 %, hvis vi ser bort fra forskellig densitet vand / alkohol.
I virkeligheden er det 50,5% alkohol.
======================================================================
OT2
Bartenderen, hvad er opskriften på denne drink?
Jo, det er 50% Gin, 50% Vodka, 25% Martini og 25% is og 7% Portvin.
Men det bliver jo mere end hundrede procent!
Ja, men så er det også store drinks
Jeg synes, at du skal tage en kniv og hugge i bjælken.. Som det ser ud på billedet, er det jo kun nederst? Så holder den oceaner af tid endnu! Hudsamp er det ikke. Ser ud til at være en naturlig aldring af en bjælke udendørs. Falder du ikke igennem terrassen, så er det roligt 😎 Med venlig hilsen Henrik
Tog nogle billeder af træparti på min terrasse. Liggende gamle "træbjælker".
Hvad tror I om dette? Er træet angrebet af skimmel/svamp? Tænker på, at det ser så mørkebrunt ud og desuden lidt ternet. Når træ er tørt og gammelt ellers, synes jeg mere, at det bliver gråt.
Tænker hussvamp. Eller er det helt enkelt "bare" råddent gammelt træ? Bør det udskiftes/undersøges snarest?
Har været blåmalet, hvilket det stadig er på visse partier.
OK, men det var en mærkelig definition!
Hvorfor ikke (Våd ved - tør ved) / våd ved ?
At det skal kunne være over 100% vand i en bræt lyder jo bare skørt
Du sagde det jo selv tidligere. Kvot, ikke indhold. Kvot er forholdet mellem A og B (division).
Indhold derimod er andel af et stof i en blanding f.eks.
også andre typer af rådsvampe danner gittermønstre. Det, der ses, er stærkt udtørrede brædder, delvis angrebet af råd. At det er brunt tyder på, at det har været malet med en eller anden lasur eller tjærefarve.
Hvis du vil vide, hvor hastende det er at udskifte, stik en morakniv ind i det rådne for at se, hvor langt ind det er blødt. Der kan jo være en hård kerne, selvom det ser sådan ud...
Ja og nej.......
Dette er et naturligt forløb, fordi solen tørrer træet ud, og regnen presses ind i sprækkerne, hvilket giver misfarvninger, der fører til, at træet skal udskiftes på grund af udseendet.
Alt træ udendørs har "mögel", bliver misfarvet og får en mikrobiel påvækst.
Hvis man kalder det för mögel, okay, men det er ikke rigtig sundt at kalde dette för mögel, som jeg ser på billederne.
LEnnart
Er det kun mig, der synes, det der træ ser godt ud.
Bortset fra den del, der er en "tærskel" til altanen. Intet at bekymre sig om, de vil holde længe. Hvis du vil hjælpe træet lidt og måske stoppe processen, kan du vel give det lidt olie eller tjære.
Kan lidt holde med Ronekma og Martenw, så længe ikke dojan træder igennem eller fare for børn så er det kun patina i mine øjne. Holder konstruktionen på at gå i stykker må man jo handle. Ellers ville jeg bare nyde og slappe af i vårsolen.
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
