Kan vi få se et billede af skarvene?
Ifølge teksten skal det være sømplader, ikke hulplader med søm.
Det er en vis forskel …
 
Hej,
Sandsynligvis er spærkonstruktionerne fritbærende mellem ydervæggene da:
1. Jeg har aldrig set en fagværksspær med så lille spændvidde, der IKKE er selvbærende, og jeg har set mange.
2. Hvis en fagværksspær (normalt med stor spændvidde) IKKE er fritbærende, skal den bærende væg placeres under spærret, hvor skråstiverne møder underrammen. Det er der, lasten overføres. Jeg synes (uden at måle), at det ikke ser sådan ud på din tegning.
3. Den model af sømplade, der foreskrives, mener jeg er en, der presses ind i træet ved fremstillingen, så antallet af søm angives ikke.
4. En væg med 45*45 mm reglar kan naturligvis bære en vis last, men jeg har aldrig set et hus med så spæd dimension i bærende vægge.

For at få mere vejledning kunne du åbne en indervæg tæt ved taget. Hvis indervæggen har et rem, der er af kraftigere dimension og monteret "stående" som en bjælke, så kunne jeg måske have en smule tvivl. Hvis remmet derimod også er dim 45*45 mm, og vægregelsstolperne ikke er placeret lige under spærret, så ville jeg lægge en god øl på køl og starte tageren.
 
  • Synes
nia79 og 1 anden
  • Laddar…
Selvom jeg er gammel konstruktør, kan jeg ikke give dig et klart svar. (uden at tage beregningsprogrammerne frem igen)
Spærret ser unægtelig spinkelt ud for at være fribærende. Men på den anden side kender jeg ingen konstruktør, der har foreslået en bærende væg af 45x45 træ heller. Næppe ikkebærende heller. Selv om det selvfølgelig kan bære ret store belastninger. Men så skal overlæggeren være af betydeligt kraftigere træ.

Mit endelige gæt er, at spærret er fribærende, da snelasten kun er 1,0. Men du bør lave videre undersøgelser, før du gør noget.
 
  • Synes
nia79
  • Laddar…
AG A sagde:
Selv om jeg er gammel konstruktør, kan jeg ikke give dig et tydeligt svar. (uden at tage beregningsprogrammerne frem igen)
Spærret ser unægtelig svagt ud til at være frit bærende. Men på den anden side kender jeg ingen konstruktør, der har talt for en bærende væg af 45x45 tømmer heller. Næppe ikke-bærende heller. Selvom det selvfølgelig kan bære ret store belastninger. Men så skal overlæggeren være af betydeligt kraftigere tømmer.

Mit endelige gæt er, at spærrene er frit bærende, da snelasten kun er 1,0. Men du bør lave videre undersøgelser, inden du gør noget.
Jeg kunne ikke lade være med at lave en enklere kontrolberegning af spærrene. De ser unægtelig ud til at være selvbærende.
 
Nu har jeg sammenlignet tegningen med Bostadsstyrelsens skrift Trätakstolar till bostadshus.
Den er dimensioneret for snelast 100 kg/m², tung tagbelægning og lofter med isolerende fyldning …
 
  • Synes
Mikael_L
  • Laddar…
Ja, jc1972's kommentar nr 2 er det også jeg har bemærket, og i kombination med informationen i tabellen jeg linkede tidligere så har jeg meget svært ved at se, at denne tagstol ikke skulle være fritbærende. Tværtimod er den endda lidt overdimensioneret i underrammen ;)
 
Ingen er så dum, at de bygger en bærende væg af 45x45. Det er jo endda tyndere end almindelige ikke-bærende indervægge normalt er. En sådan dimension kan man næsten knække med knæet. Det der er ingen bærende væg, og jeg ville ikke tøve et sekund med at tage den ned.
 
  • Synes
anaitis
  • Laddar…
God morgen!
Skal op og tage et billede af dem, når det bliver lyst.
 
En ting mere - jeg har også kigget lidt i forskellige tabeller og af hvad jeg kan se, er underbjælken, som I siger, overdimensioneret. Dog er jeg også usikker på forbindelsen på underbjælken (spikplåten).

Alle væggene i huset er 45*45 regler med en enkelt gips uden isolering. Med andre ord en eneste stor resonanskasse. Jeg er ret sikker på, at da huset blev bygget, gjorde man stueplanet som et eneste stort rum og satte derefter indvendige vægge op, det burde jo også tale for, at de er fritbærende.
 
Senest redigeret:
keckepro sagde:
En ting til - jeg har også kigget lidt i forskellige tabeller, og af hvad jeg kan se, er underbjælken, som I siger, overdimensioneret. Dog er jeg også usikker på forbindelsen på underbjælken (sømpladen).

Alle vægge i huset er 45*45 regler med enkelgips uden isolering. Med andre ord en enkelt stor resonanskasse. Er ret sikker på, at da huset blev bygget, lavede man stueetagen som et enkelt stort rum og satte derefter indvendige vægge op, det burde jo også tale for, at de er fritbærende
Er det et præfabhus, så stemmer dette, og da er det sandsynligvis ikke løse spær, men spærene og bjælkelaget sidder sammen ved levering, de er 1200 mm brede. Hurtigt monteret.

Ofte var også lægterne under disse bjælkelag monteret ved levering, hvilket indebar, at der var generalsamlinger lige overalt. Dette resulterede i, at loftet, i mit tilfælde noterede brædder, revnede ved samlingerne. Ved ikke hvornår dette skete, huset havde jo stået 30 år, da vi flyttede ind, men pænt var det ikke.

Jeg rev det hele ned og lagde nye lægter med 28/70 s300 og gipsede derefter alt. Ser godt ud!
 
Mikael_L
fahlis sagde:
Nu har jeg sammenlignet tegningen med Boligstyrelsens skrift Trætakstole til bostadshus.
Den er dimensioneret for snelast 100 kg/m², tung tagbelægning og loftrum med isolerende fyldning …
Og fritstående så? eller ikke? ;)



Jeg tænkte at starte tagbog og prøve at udregne en lignende tagstol.
Men nu ved jeg ikke, om jeg har det installeret på nogen computer, så det tog lidt stop. ;)
 
Hej
Har spurgt lidt folk i branchen, og alle er enige om, at de er fribærende. Projektet er dog lagt på is, det bliver i stedet udvidelse på den modsatte side af køkkenet. Mere om dette i en anden fremtidig tråd.
 
findus42 sagde:
Hvis tagkonstruktionen havde været selvbærende, skulle der bruges solide sømplader i underrammen. Der opstår et stort trækkende moment der. For nogle årtier siden sømmede jeg tagkonstruktioner med 7,5 meters spændvidde. Masser af søm i hver trædel. I en plade på 77 x 152 mm er der ikke så mange huller. Desuden er det uhensigtsmæssigt at sømme så tæt ved enden. Træet flækker og kan ikke bære nogen last overhovedet.
Nu er vel alle enige om, at det er selvbærende, men en støttevæg under skråstræverne ville jo stadig ikke hjælpe med at forstærke sømforbindelsen midt på underrammen. En støttevæg optager ingen horisontal last.
 
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.