Jeg er i gang med at afslutte et lærerigt drivhusprojekt og tænkte dele nogle tanker om fremstilling af kalkmørtel. Vi bygger et drivhus på ca. 40 kvm med en lidt anderledes opbygning. Vi valgte at bygge sokkel og vægge med stenfyldte gabionkurve som ramme, mest fordi det er meget billigere sammenlignet med eksempelvis mursten, samt at man får en ekstremt høj vægt, der udjævner temperaturen om efterår og forår. I dette tilfælde gik der over 20 ton sten til at fylde gabionerne. Væggene har jeg derefter stokket ud og pudset med kalkmørtel. Grunden til, at vi overhovedet begyndte at overveje at fremstille mørtlen selv er, at der skal bruges enorme mængder mørtel for at udfylde alle hulrum mellem stenene før man overhovedet kan sætte pudsnet op og begynde at arbejde med overfladen. Den totale pudstykkelse kan være op til 10 cm nogle steder, og jeg anslår, at der er blevet brugt omkring 2,5 ton puds, og murkalk er jo ret dyrt på markedet.
Vi fik held med at få kalkbrændt på storsæk meget billigt fra et lokalt kalkværk som vi hentede med traktor og vogn. Derefter begyndte jeg at prøve mig frem til, hvordan man bedst slukker kalken og tilbereder mørtel med de værktøjer, jeg havde derhjemme. I bagklogskabens lys havde en rigtig professionel mixer været værd at anskaffe, men jeg nøjedes med min almindelige fritfaldsblander. En ting jeg hurtigt bemærkede, når det kommer til vådt slukning af kalk er, at man absolut ikke bør tilsætte for lidt vand i begyndelsen. Når først reaktionen går i gang, går det meget hurtigt, og man risikerer at stå der med hårde og meget varme klumper i bunden af blanderen, der skal hakkes løs, før man kan fortsætte. Om nødvendigt bør man tilsætte mere vand, mens reaktionen foregår. Kalkpastaen bør aldrig blive tykkere end konsistensen af piskefløde. Når slukningsprocessen begynder at føles færdig og blandingen ikke længere fortykker, kan man tilsætte mursand, lade det hele blande et stykke tid længere og derefter hælde den færdige mørtel ud i en form for kar. Jeg fremstillede to af en krydsfinerplade med kanter af 21x170 brædder. Jeg stillede så blanderen ovenpå det hele, for lettere at kunne hælde mørtlen i karret. Mine mørtelkar rummer omkring 6 fulde blendere med mørtel. Derefter er det blot at dække mørtlen med plast, lægge lidt sand over, og derefter lade mørtlen "modne". Dette for at slukningen skal være helt færdig. Mørtlen fortykkes meget over nogle dage, hvilket måske tyder på, at slukningen tager et stykke tid, før den er helt færdig. Når det så er tid til pudsning, kan mørtlen føles meget hård, men efter 10-15 minutter i en blander, blødgør den sig ordentligt, og man behøver ofte ikke tilsætte mere vand, selvom det virker sådan. Det er som om, den skal masseres igang efter at have ligget stille et stykke tid.
Den "opskrift" der har fungeret bedst for mig er følgende:
1 volumen del uslukket kalk
knap 2 volumen dele vand
4 volumen dele mursand (medmindre du ønsker en federe mørtel. Så reducerer du mængden)
Jeg tager og lægger nogle billeder op af projektet. Når det gælder selve pudsningen, undgår jeg at komme med tips, da jeg er langt fra en ekspert. Der findes nok andre her, der er betydeligt mere kompetente i pudsearbejde end jeg.
At opstille blanderen sådan gjorde tømningen meget lettere.
Dækker man mørtlen med plast, holder den næsten uendeligt. Jeg vander brædderne af og til, hvis det er tørt ude.
Her er nogle billeder af projektet.
Upudset væg. Vi valgte at bevare en væg sådan her, mest fordi det ser lidt sjovt ud.
Færdigpudset væg
Vi har lige taget drivhuset i brug og indrettet det. Hvis I vil, kan jeg lægge lidt billeder ind af, hvordan det ser ud nu både udenfor og indenfor.
Her er et billede af sydgavlen, som er helt i glas. Nordsiden er i sten og har ingen vinduer overhovedet.
Entrédøren er bygget af gamle vinduesrammer, som jeg fik gratis. De samme rammer som sidder på resten af huset.
Det er lidt for langt til nærmeste vandudtag, så for at slippe for at trække slanger over hele gården hver dag, er der en gammel akkumulatortank på 500l, der samler regnvand op. Ovenpå tanken ser man et nedløbsrør, der leder vand ind fra tagrenden. For at undgå oversvømmelse er der en 32mm PEM-slange i den øverste tilslutning, der leder vandet ud, når tanken er fuld. Da den står nogle cm over gulvet, er der tilstrækkeligt selvtryk til at kunne vande med slange. På trods af en tør forsommer har tanken ikke været tom for vand.
Hyggehjørne er et must om aftenen.
Væggene er ret ujævne, hvilket skyldes, at sten har tendens til at stikke lidt gennem nettet på gabionerne. Pudsetykkelsen ville være enorm, hvis jeg havde insisteret på at få væggen glat. Nu følger pudset i stedet stenene, og set i bakspejlet blev det faktisk ret pænt.
Efter meget overvejelse endte det med at blive et gulv af tegl. Det var faktisk ikke så besværligt, som jeg troede, at lægge. Når først den første række lå snorlige, blev resten ret enkelt. Over plantebedet i midten hænger en ramme af armeringsjern, som forhåbentlig er nem at dække med bobleplast for at kunne overvintre følsomme planter indeni.
Meget fint drivhus. Er det en rent æstetisk årsag til, at I pudser væggene, eller er det også for klimaet derinde?
Nja, da væggene består af stenfyldte kurve, ville det ellers have blæst lige igennem. Vi overvejede et stykke tid at sætte en form for plader, men det virkede så kedeligt, og desuden ville det have været svært at få det nogenlunde tæt.
Der ligger 3 stk. 8 meters tømmerstokke mellem gavlene (ses på billede 1). Mønestokken har en skråstiver ned til stolpen den ligger på i hver ende (ses på det første og også sidste billede, hvis man ser nøje). Da jeg er en "seler og livrem"-person, har jeg efterkonstrueret en tagstolpe i midten, hvor en stålvajer holder langsiderne sammen. Jeg satte også en rigskrue på vajeren, så det er muligt at efterspænde, hvis det skulle være nødvendigt.
Nja, eftersom väggarna består av stenfyldte kurve havde det blæst lige igennem ellers. Vi overvejede et stykke tid at sætte en form for plader, men det føltes så kedeligt og desuden havde det været svært at få det nogenlunde tæt.
Så flot det blev, og jeg har selv overvejet byggemetoden!
Hvilke gabioner med hvilken størrelse på hullerne?
Hvordan bandt I gabionerne sammen i siden og i højden?
Hvordan grundlagde I?
Hvordan fyldte I og pakkede stenene?
Lagde I nogle wirer eller spændebånd for at armerere stenene og holde gabionerne sammen?
Når I pudsede væggen, hvorfor pudsede I også indersiden?
Det er vel nok med den ene side?
Findes der rustfri gabioner? Valgte I varmgalvaniserede?
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
apotekarnes sagde: