17,044 læst ·
47 svar
17k læst
47 svar
Egen fremstilling af kalkpuds
Oj hvad mange spørgsmål!B byggarätt sagde:Så flot det blev, og jeg har selv overvejet byggemetoden!
Hvilke gabioner med hvilken størrelse på hullerne?
Hvordan bandt I gabionerne sammen i siden og i højden?
Hvordan grundlagde I?
Hvordan fyldte I og pakkede stenene?
Lagde I nogle tråde eller spændebånd for at armere stenene og holde gabionerne sammen?
Når I pudsede væggen, hvorfor pudsede I indersiden også?
Det er vel nok med den ene side?
Findes der rustfrie gabioner? Valgte I varmgalvaniserede?
Gabionerne blev bestilt fra gabioner24.se og havde maskestørrelse 5x10cm. De samles med spiraler i alle samlinger og holdes sammen af afstandspinde, der hægtes fast indvendigt før fyldning. Vi købte galvaniserede gabioner, og jeg er usikker på, om de findes i rustfrit. Der er god info og billeder på hjemmesiden.
Fundamentet er en armeret 20 cm støbt sål. Der bliver jo meget vægt under væggene. Jeg lånte en traktor for at kunne løfte al stenen op til kanten på kurvene og så bare fordele ned med håndkraft. At bære det hele op i hånden havde nok været for hårdt, men alt går jo, hvis man vil!
Det havde vel måske været nok at pudse kun den ene side, men vi tænkte, at der lettere havde samlet sig jord, skrammel og andet på indersiden mellem alle stenene, hvis der ikke var en rigtig overflade, som jorden kan ligge mod.
Tilføj gerne flere billeder. Ser meget inspirerende ud!apotekarnes sagde:
Jeg er ved at afslutte et lærerigt drivhusprojekt og tænkte at dele nogle tanker omkring fremstilling af kalkpuds. Vi bygger et drivhus på ca. 40kvm med en lidt anderledes opbygning. Vi valgte at bygge sokkel og vægge med stenfyldte gabionkurve som ramme, mest fordi det er så meget billigere sammenlignet med eksempelvis mursten, samt at man får en ekstremt høj vægt, der udjævner temperaturen om efteråret og foråret. I dette tilfælde gik der over 20 ton sten til at fylde gabionerne. Væggene har jeg så ryddet ud og pudset med kalkmørtel. Årsagen til, at vi overhovedet begyndte at overveje at fremstille pudset selv, er, at der går enorme mængder puds til at fylde alle hulrum mellem stenene, før man overhovedet kan sætte et pudsgitter op og begynde at arbejde med overfladen. Den totale pudstykkelse kan være op mod 10 cm på nogle steder, og jeg vurderer, at der er gået omkring 2,5 ton puds og kalkmørtel, som jo er ret dyrt ude i handelen.
Vi lykkedes med at få brændt kalk på storsæk meget billigt fra en lokal kalkbrænder, som vi hentede med traktor og vogn. Derefter begyndte jeg at eksperimentere med, hvordan man bedst slukker kalken og tilbereder mørtel med de værktøjer, jeg havde hjemme. I bagklogskab havde en rigtig professionel blander været værd at anskaffe, men jeg nøjedes med min almindelige frifaldsblander. En ting, jeg hurtigt bemærkede, når det kommer til vådslukning af kalk, er, at man absolut ikke må tilsætte for lidt vand i starten. Når først reaktionen går i gang, går det meget hurtigt, og man risikerer at stå med hårde og meget varme klumper i bunden af blanderen, som skal hakkes fri, før det er muligt at fortsætte. Hvis nødvendigt må man tilsætte mere vand, mens reaktionen pågår. Kalkpastaen må aldrig blive tykkere end konsistensen af piskefløde. Når slukningsprocessen begynder at føles færdig, og blandingen ikke bliver tykkere, kan man tilsætte mursand, lade det hele blandes yderligere og så hælde det færdige puds ud i et kar. Jeg fremstillede to stykker af en krydsfinerplade med kanter af 21x170 brædder. Jeg placerede derefter blanderen oppe på det hele for lettere at kunne hælde mørtlen ud i karret. Mine mørtelkar rummer omkring 6 fyldte blendere med mørtel. Så er det bare at dække mørtlen med plastik, lægge noget sand over og lade mørtlen "modne". Dette for at slukningen skal være helt færdig. Mørtlen tykner meget i løbet af nogle dage, hvilket måske tyder på, at slukningen tager et stykke tid, før den er helt klar. Når det så er tid til pudsning, kan mørtlen føles meget hård, men efter 10-15 minutter i en blander blødgøres den meget, og man behøver ofte ikke tilsætte mere vand, selvom det ser ud, som om man gør det. Det er, som om den skal masseres i gang efter at have ligget stille et stykke tid.
Den "opskrift", der har fungeret bedst for mig, er følgende:
1 rummål uslukket kalk
knap 2 rummål vand
4 rummål mursand (medmindre du vil have en federe mørtel. Så reducerer du mængden)
Jeg tilføjer nogle billeder af projektet. Når det gælder selve pudsningen, undgår jeg at komme med tips, da jeg er langt fra ekspert. Der er nok andre her, der er betydeligt mere kompetente på pudsearbejde end jeg.
[billede] [billede]
At stille blanderen op sådan her gjorde tømningen meget lettere.
[billede] [billede]
Dækker man mørtlen med plastik, holder den næsten hvor længe som helst. Jeg vander brætsiderne nogle gange, hvis det er tørt ude.
Her er nogle billeder af projektet.
[billede]
Ubevaret væg. Vi valgte at bevare en væg sådan her, mest fordi det ser lidt sjovt ud.
[billede]
Færdigpudset væg
Vi har netop taget drivhuset i brug og indrettet det. Hvis I vil, kan jeg lægge nogle billeder ind af, hvordan det ser ud nu både ude og inde.
Jag hittade några gamla bilder på montering och fyllning. Du kan se spiralerna i alla skarvar som man skruvar i.B byggarätt sagde:



Meget flot byggeri. Vil gerne se billeder, hvis du har, af væggene indefra, inden pudsning. Specielt omkring vestvæggens vinduer/tagfod...
Fine billeder interessant!!apotekarnes sagde:
Du støbte syld og fyldte i hånden hvilket arbejde!!
Hvor fint!
Hammarbandet ovenpå gabionerne, kan man vel støbe en udjævning på toppen og fastgøre hammarbandet i?
Den væg du ikke har pudset udvendigt .. hvordan fungerer den med hensyn til fugt?
