Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
45x95 kommer nok ikke til at gå af, men det vil se meget mærkeligt ud i forkanten. Som jeg har skrevet tidligere, er det nedbøjningen i yderranden, der er dimensionerende. 45x170 C24 er den mindste tænkelige dimension.
Jeg er interesseret i, hvad der ligger bag den påstand. Hvilken nedbøjning der accepteres, må variere mellem anvendelser. Et skærmtag burde ikke være den mest følsomme anvendelse. Vi taler om et udhæng på 90 cm. Hvordan kan det blive en generende nedbøjning på det, før reglen går i stykker?
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Hvilken nedbøjning der er acceptabel er i dette tilfælde helt en vurderingsopgave. Normalt dimensionerer man jo tagkonstruktioner med hensyn til risikoen for brud, men eftersom tagets forkant er helt ustaget og desuden den mest synlige del af taget, mener jeg, at man også skal tage hensyn til nedbøjningen. Beregningen af risikoen for brud henholdsvis nedbøjningen bygger jo på forskellige materialekonstanter, bøjningsmodstand og inertimomenter. Ved beregningen af det sidste spiller bjælkens højde en meget større rolle. Man kan også udtrykke det som, at for at begrænse nedbøjningen behøves meget mere materiale end for at forhindre brud.
En aspekt, der gør, at der bliver usædvanligt grove dimensioner her, er den korte tagdel mellem limtræsbjælken og huset. Man kunne let tro, at det burde blive tyndere dimensioner jo kortere afstand, men hvis udhænget er større end resten af taget, bliver det jo "fortungt" og vil vælte over med det resultat, at der kan opstå løftekræfter mod huset. Dette betyder, at der bliver en udveksling/momentarm, omtrent som på en tang.
Opdagede, at hvis jeg ikke udskærer, vil limtræ + tagets hældning bygge mere end 50cm ned fra husets bjælkelag, hvilket betyder, at hoveddøren vil slå imod... Jeg må enten udskære eller hæve det hele, så fastgørelsen mod huset bliver noget højere end bjælkelaget. Man kan vel i øvrigt fastskrue husets bærende linje 5cm højere uden problemer, men mere end det bliver nok ikke stabilt.
Opdagede, at hvis jeg ikke udskærer, vil limtræ + tagets hældning bygge mere end 50cm ned fra husets bjælkelag, hvilket betyder, at hoveddøren vil slå imod... Jeg må enten udskære eller hæve det hele, så fastgørelsen mod huset bliver noget højere end bjælkelaget. Man kan vel i øvrigt fastskrue husets bærende linje 5cm højere uden problemer, men mere end det bliver nok ikke stabilt.
Som det ser ud på tegningen, er støttepunktet midt på reglen. Det giver samme belastning på reglen som hvis den havde en støtte i begge ender. Det man derimod bør tænke på, er at man kan få en ekstra stor belastning på dette sted ved tøvejr. Sne og smeltevand glider/løber ned fra taget ovenfor og bliver på udhænget takket være den lavere vinkel.
Justusanderson. Du skriver, at nedbøjningen er dimensionerende, og at den mindste tænkelige dimension er 45 x 170. Derefter skriver du, at hvilken nedbøjning der er acceptabel, helt og holdent er et spørgsmål om vurdering. Hvilken nedbøjning har du accepteret, når du er kommet til konklusionen, at 170 er den mindste tænkelige?
Justusanderson. Du skriver, at nedbøjningen er dimensionerende, og at den mindste tænkelige dimension er 45 x 170. Derefter skriver du, at hvilken nedbøjning der er acceptabel, helt og holdent er et spørgsmål om vurdering. Hvilken nedbøjning har du accepteret, når du er kommet til konklusionen, at 170 er den mindste tænkelige?
Lidt uklart i senere indlæg måske, men i mit første indlæg har jeg målene. Taget bliver 180cm og støtten har jeg overvejet at have 80-90cm fra væggen, dvs. udhænget bliver tungere end resten af taget og dermed løftestangseffekten, plus som du siger, tung sne kan ligge der, når det er smeltet længere oppe på taget. Jeg vil dog sætte snefangere på hustaget ovenfor, så der ikke falder tung, våd sne fra huset på udhænget.
Hvis du har taget 180 cm og støtten på 90 cm, bliver det jo præcis i balance. Har du støtten 80 cm fra væggen, får du en lille opadgående kraft på væggen, som du skal tænke på. Normalt har man jo kun nedadgående kræfter i tag. I tilfældet hvor støtten sidder 80 cm fra væggen, får du 1 m udhæng. Det bliver så det samme bøjmoment på reglen ved støtten, som det ville blive, hvis en 2 m lang regel var belastet på midten og havde støtte i begge ender. Løftestangseffekten kan øge trykket på reglerne ved understøtningen, men det øger ikke bøjmomentet.
Dimensionerne du nævner, lyder for mig så voldsomt overdimensionerede, at jeg er overbevist om, at det holder. Men lad ikke dig selv tro, at en regel, der er udskåret, hvor belastningen er størst, holder bedre, end hvis hele reglen havde været tyk som ved udskæringen.
Dimensionerne du nævner, lyder for mig så voldsomt overdimensionerede, at jeg er overbevist om, at det holder. Men lad ikke dig selv tro, at en regel, der er udskåret, hvor belastningen er størst, holder bedre, end hvis hele reglen havde været tyk som ved udskæringen.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Med udtrykket "skønsspørgsmål" mener jeg, at der ikke er nogen regler i dette tilfælde. Jeg tror, at jeg regnede med 1/300 af spændvidden, dvs. 3 mm, men jeg har desværre ikke mit kladdepapir længere. Limtræsbjælken er kraftigt overdimensioneret. Det ville have været tilstrækkeligt med 90x180. Derimod er konsolkonstruktionen for tagbjælkerne lidt tricky. Alle dimensioner fra 45x95 og op vil holde. Min egen erfaring med lignende konstruktioner er, at man skal tage fat, når det gælder dimensionerne (og træets kvalitet). Det ser let lidt usnyggt ud ellers.A Avemo sagde:
For at få den rigtige hældning (14 grader) og den rigtige højde mod huset, så tagbjælkerne møder husets mellemetage, skal jeg fræse ca. 3 cm ud, ikke meget altså. Dog blev det sådan, at limtræsbjælken endte 64-73 cm (90mm tykkelse) fra væggen. Udkragningen bliver altså 107 cm målt fra limtræsbjælkens yderkant.
At 100 cm udhæng skulle være ækvivalent med 200 cm spændt ud i enderne, føles ikke rigtigt. Du får jo tryk- og trækkræfter på bjælkens centrum, der gør, at den er horisontal, hvis den er spændt ud i begge ender. Dette burde gøre den sværere at bøje. Hvis den er fastgjort i den ene ende, vil spidsen af udhænget hælde nedad, da den ikke har en "spejlvendt" anden halvdel, der bøjer den op. Men måske taler vi om forskellige typer støtte i enderne.
At 100 cm udhæng skulle være ækvivalent med 200 cm spændt ud i enderne, føles ikke rigtigt. Du får jo tryk- og trækkræfter på bjælkens centrum, der gør, at den er horisontal, hvis den er spændt ud i begge ender. Dette burde gøre den sværere at bøje. Hvis den er fastgjort i den ene ende, vil spidsen af udhænget hælde nedad, da den ikke har en "spejlvendt" anden halvdel, der bøjer den op. Men måske taler vi om forskellige typer støtte i enderne.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Du har helt ret. En bjælke, der har sine opbakninger i begge ender, udsættes ikke for samme nedbøjning som en, der kun har støtte i den ene ende. Eftersom du har 45x195 bjælker, så fungerer det alligevel med 107 cm udhæng, men det var nok heldigt, at du valgte den dimension. En anden ting, som jeg har glemt at nævne, men som efter min erfaring er ret vigtig: Sæt en tagfodsliste, der forbinder bjælkernes frie ender. Ellers kan de begynde at sprede sig lidt forskelligt. Det ser ikke overhovedet pænt ud!
Hvorfor ikke gå til en smed og få svejset en stålkonstruktion i f.eks. 100x100 mm firkantbalk.
Burde vel kunne blive en meget pænere konstruktion?
Eller er jeg helt forkert på den?
Burde vel kunne blive en meget pænere konstruktion?
Eller er jeg helt forkert på den?
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Jeg gætter på, at det er til en smed man skal gå til...KnockOnWood sagde:
Ja, man ville få en konstruktion, som er et trin stærkere end 45x195 med de seneste oplysninger om spændvidde osv. I stedet opstår der nogle andre problemer, som f.eks. at steppen7 allerede har købt materialet. Men for diskussionens skyld er det vigtigt med alternative løsninger.
Tak for påpegningen! Jeg undskylder med, at k og m ligger over hinanden på tastaturetJ justusandersson sagde:
