Har et hus og garage nogle meter fra hinanden. Skal nu bygge et indgangstag på huset og vil gerne have stolperne langt inde mod huset, så det er muligt at køre forbi med trailer m.m. mellem garagen og huset.
*Snøzone 2
*14 graders taghældning
*Råspont og betonfliser
Spørgsmålet bliver, hvilken dimension bør jeg have på limtræsbjælken, der bærer tagbjælkerne?
Og hvilken dimension på tagbjælkerne samt hvor meget kan jeg fræse ud ved limtræsbjælken for at vinde højde under taget?
Jeg tænker, at jeg gerne sætter tagbjælkerne cc 600 i stedet for standard 1200 for at kunne gå ned i dimension, så det ser lettere ud og man vinder højde. Overvejer også effekten af at have stolpen 80 cm fra væggen, hvilket giver ekstra drejerum, når man skal forbi, men det bliver jo en endnu større vægtarm med krav om kraftigere limtræsbjælke.
Skulle være en horisontal da muligens. Jeg vil ikke have en, der går skråt nedad, både af æstetiske og praktiske grunde.
Nogen der kan regne på bjælkerne?
Forsøgte at bruge den kalkulator, som jeg tror "träindustrierna" har lavet, som findes på flere sider, men den klarer ikke så korte afstande. Vælger man sidebygget carport med 240cm bredde og 120cm tagudhæng får man 90x315 limtræ og 45x195 cc600 bjælker, men det burde være nok med mindre til mit tag.
Var og handlede stommen i går aftes, så jeg var nødt til at træffe en beslutning, og da man ikke kan tage chancer, blev det 45x195 C24 og 90x315 limtræ. Spændvidden er 3,8-4m (to bjælker/tre piller)
Et spørgsmål, der stadig er åbent, er dog, hvor meget man kan udjage. Jeg vil gerne udjage, så underkanten af limtræsbloken kommer i samme højde som tagfoden, så man eventuelt kan bygge videre med panel på undersiden, hvis man ønsker det. Man ville da skulle udjage 6 cm, eller mere, hvis man affaser hjørnerne på tagbjælkerne ved tagfoden.
Generelt føler jeg, at man burde kunne udjage op til halvdelen af tykkelsen på en bjælke uden problemer, hvis man gør det sådan, at udtaget sidder stramt over et andet stykke træ. Da den nedre halvdel udsættes for trykbelastninger og den øvre halvdel for trækbelastninger, vil bjælken i dette tilfælde kun ønske at presse limtræsbloken sammen.
Største belastning på tagspærene er på midten. Derfor er det ikke et problem at skære i dem ved understøtning i enderne. I din tegning har du understøtningen midt på. Jeg vil sige, at med den konstruktion skal du ikke skære i dem overhovedet. Det er i så fald bedre at have hele spæret smallere, så du ikke får lige så meget brudhenvisning der, hvor belastningen er størst.
Man kan jo forestille sig, at man skruer et hulbånd højt op på bjælkerne også for bedre at optage træklasterne der, men spørgsmålet er, om det virkelig er nødvendigt.
I teorien burde nedenstående eksempel med to "løse" bjælker vel give samme bæreevne, hvor rød er hulbånd og vinkeljern:
Nej. Ikke engang i teorien ville det fungere. Når det belastes, vinkler reglarne nedad, og hulbåndet kommer tættere på centrum, hvorved bøjningsmodstanden mindskes med øget last.
For at vende tilbage til det oprindelige spørgsmål, er træet ikke lige så stift på tværs af fibrene som langs dem. Hvis vi gør den (urimelige) antagelse, at du får en perfekt pasform af den udhuggede regel på limtræsbjælken, vil limtræsbjælken deformeres mere, end den uudhuggede regel ville have gjort. Og da udhugningen i regelen ikke vil passe perfekt, vil der være en udbøjning af regelen, før den overhovedet begynder at belaste limtræsbjælken. Det holder måske alligevel, men du har ikke meget nytte af den grovere regel, når den er svækket på punktet for den største belastning.
Hvad er problemet med at sætte limtræsbjælken lavere? Kommer den så lavt, at man slår hovedet mod den, eller er det et udseendespørgsmål?
Det er som bekendt længst fra centrum på reglen, at den største belastning bliver ved bøjning af en regel. Det er muligt at forestille sig, at man bygger en I-bjælke på stedet, hvis nedre del passerer ubrudt gennem et hul i centrum af limtræsbjælken. Øvre del ligger ovenpå limtræsbjælken, og livet på I-bjælken er brudt ved passagen af limtræsbjælken. På den måde vil både tagsparrerne og limtræsbjælken være gennemboret i centrum, men ubrudte langs yderkanten. Vigtigt er det, at delene af I-bjælken sidder ordentligt sammen med både lim og skrue. Jeg kan komme i tanke om flere praktiske vanskeligheder med at få det til at lykkes, men det måske kan løses.
Jeg er ikke enig i, at mit sidste eksempel ikke skulle fungere. Det du siger, at det ville vinkles ned og hullet kommer nærmere centrum med større belastning som følge, er jo kun sandt, hvis hullet giver sig fra starten, og man derefter når en elasticitetsgrænse, så det fortsætter med at bøje ned og derefter gå itu.
Derimod er det helt klart, at det bliver svækket af at indsnitte.
Årsagen til at indsnitte er nok mest æstetisk, men måske også praktisk, hvis jeg kommer frem til, at jeg vil panelere undersiden af taget og sætte spots der, så det bliver fint.
På en frit ophængt bjælke med støtter i hver ende er momentet størst på midten. I dette tilfælde opstår det største moment over støtten. Derfor er udboring der principielt ikke at anbefale. Samtidig er nedbøjningen i yderenden det, der er dimensionerende, så der er nok plads til en lille udboring i underkanten, især da du har overdimensioneret tagbjælkerne. Alle udboringer i træ er revneanvisninger og bør undgås.
Er ikke enig i, at mit sidste eksempel ikke skulle fungere. Det du siger, at det skulle vinkles ned, og hulbåndet kommer nærmere centrum med større last som følge, er jo kun sandt, hvis hulbåndet giver efter fra begyndelsen og at man derefter når en elasticitetsgrænse, så det fortsætter med at bøje ned og derefter bryder.
Intet er absolut stift. Jeg ved ikke præcis, hvad du mener med hulbånd, men når hulbåndet, reglarne, limtræsbjælken og skrueforbindelserne ved hulbåndets fastgørelse deformeres af belastningen, så bøjes reglarne ned. Så længe det er en elastisk deformation, er den tilbagegående, når belastningen ophører. Men uanset dette så vil bøjningsmodstanden mindske ved øget belastning.
I mange skure fungerer det med 45x95 reglar som tagsparre. Dette også for længere spændvidder end 1,8 m. Uden at kunne pege på nogen standard tør jeg derfor påstå, at 45x195 er meget overdimensioneret. Jeg er overbevist om, at det vil holde, selv om du skærer dem ud til halvdelen af tykkelsen. Min pointe er, at det bliver billigere, enklere, pænere og præcis lige så stærkt at bruge 45x95 uden udskæring som at bruge 45x195 udskåret til halvdelen på midten.
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
