Dimensionering af etagedæk - Limtræ vs stålbjælke med svalehaleplade

[bossespecial]

Et bjælkelag på 8,2mx9,3m er meget stort og kræver sine dimensioner. Jeg tror mere på et samvirke mellem plade og stål end plade og træ. Dette burde konstruktøren også kunne beregne istf. Afhængigt af hvor meget last væggene kan bære, findes der huldæk eller forspændte pladebærere. I pladebærerne kunne man også indstøbe lette fyldkroppe for at spare vægt. Hvor skal afløbsstammen gå ned?

 

[Jackeskruf]

Et bjælkelag på 8,2mx9,3m er meget stort og kræver sine dimensioner. Jeg tror mere på en samvirken mellem plade og stål end plade og træ. Dette burde konstruktøren også kunne beregne. Afhængig af hvor meget last væggene kan klare, findes der huldæk eller forspændte pladebærere. I pladebærerne kunne man også støbe ind sparekroppe for at spare vægt. Hvor skal afløbsstammen gå ned?

Afløbsstammen går igennem huset ved toppen af T'et, lige ned igennem den gamle skorsten (udnytter hulrummet).
Jeg har overvejet både HDF og pladebærere slak/eller forspændt, men alligevel bliver totalvægtene på disse stadig større. Dertil synes det at være svært at finde en tømrer, der arbejder med småhuse men samtidig kan sådan nogle bærere, HDF / filigran leverandører som vil arbejde med disse småjobs, leveringstider omkring 8 måneder osv., så det har fået mig til at opgive dette.

Angående husets bærerkapacitet så er husets stamme en blanding mellem betonhålsten og mursten. Jeg har haft lidt svært ved at finde en konstruktør, der arbejder med småhuse i sten og som er interesseret i at lave antagelser om bærerkapacitet for et så gammelt hus.
Hvis mine undersøgelser stemmer, så er det nærmeste en antagelse at anvende BABS 1946 tabel side 22 angående betonhålsten,
BABS 1946 - Boverket
www.boverket.se › contentassets › babs-1946

og der ville jeg gerne have en konstruktør med mig, før jeg laver flere antagelser eller yderligere amatørundersøgelser.

På øverste plan synes det at være en såkaldt nopsamur af mursten (tykkelse ca. 40-43 cm ekskl. puds).
På stueetagen, som delvis er under jorden, er det to forskellige systemer, se vedhæftet plan med kommentarer. En del af muren er lavet med betonhålsten som er ca. 22-25 cm og med 3 luftkanaler i tykkelsen, samt murstensmur med samme nopsasystem som på overetagen. Desuden er der et antal bærende vægge i mursten på stueetagen.
Undergrunden synes helt stabil og ifølge SGU står huset direkte på grundfjeld med lidt muldjord. Revner og sætninger mangler.

 

[bossespecial]

Hvad lå det tidligere loftbjælkelaget på forresten?

 

[Jackeskruf]

Hvad lå det tidligere loftsbjælkelag på forresten?

Det lå over spændvidden 8,2 og lagt oven på murstensmuren. Det synes ikke dimensioneret overhovedet til last, men tænkt som en helt ubenyttet koldloft. Men af forskellige grunde skal det væk, og tanken er nu at støbe en betonbjælke 200x200 rundt om hele facaden, der skal tjene som underlag for nyt bjælkelag (forstærkning over bjælkerne over vinduer osv.).

 

[bossespecial]

Var det samme taghældning og forhøjet vægliv i originaludførelsen også? Var det spær, der spænder 8m?

 

[Jackeskruf]

Var det samme taghældning og forhøjet væg i originaludførelsen også? Var det spær, der spænder 8 m?

27 grader taghældning, en eller anden form for rammeværksspor over spændvidden. Ikke forhøjet væg, snarere tværtimod - hatten er trukket langt ned over panden.