Hej,
Jeg har i dag renoveringsplaner for den øverste etage. I dag har jeg savsmuld samt høvlesmuld på loftet som isolering (15cm). Det eneste der forhindrer, at smuldet falder ned i rummene, er loftpanelet, som er sømmet direkte på tagspærrene (ingen papir mellem panel og tagspær). (Huset er fra 1923, murstenshus)
På skråvæggene er der råspont sømmet op til undertaket. Jeg har været oppe på loftet og kigget på råsponten til ydertaket og ingen spor af skimmel. Jeg skrabede også savsmuldet/høvlesmuldet væk ned til panelet (undertaket) og så ingen fejl overhovedet. Jeg kan også sige, at jeg stoppede med at fyre med piller i skorstenen for tre år siden, da vi gik over til luft/vand som opvarmning. Mine planer er som følger;
1. Rive smuldet væk fra undertaket og tage panelet væk.
2. Sætte en dampspærre op.
3. Sømme nye lægter.
4. Sætte et nyt indvendigt panel op.
5. Rive høvl/savsmuldet tilbage igen.
Det føles som om vores hus ånder godt og har gjort det i snart hundrede år. Årsagen til at jeg vælger dampspærre er, at jeg vil fortsætte med, at huset skal ånde.
En anden tanke, der findes, er at sætte en ny panel eller gips direkte på den gamle panel og springe dampspærren over, for det synes jo at fungere godt i dag (den dovne side af mig taler her...)
Mine overvejelser er følgende;
1. Hvis jeg vælger dampspærrevarianten, hvilken dampspærre kan I anbefale. Bison, T-emballage, mataki halotex eller et andet godt mærke.
2. Jeg har læst, at nogle ikke anbefaler at sætte en dampspærre mod et koldt loft, hvorfor ikke? Er det ikke bedre at sætte en dampspærre end hvad det er i dag?
Håber, der findes vidende mennesker, der kan hjælpe mig med mine overvejelser, tak på forhånd.
Jeg har i dag renoveringsplaner for den øverste etage. I dag har jeg savsmuld samt høvlesmuld på loftet som isolering (15cm). Det eneste der forhindrer, at smuldet falder ned i rummene, er loftpanelet, som er sømmet direkte på tagspærrene (ingen papir mellem panel og tagspær). (Huset er fra 1923, murstenshus)
På skråvæggene er der råspont sømmet op til undertaket. Jeg har været oppe på loftet og kigget på råsponten til ydertaket og ingen spor af skimmel. Jeg skrabede også savsmuldet/høvlesmuldet væk ned til panelet (undertaket) og så ingen fejl overhovedet. Jeg kan også sige, at jeg stoppede med at fyre med piller i skorstenen for tre år siden, da vi gik over til luft/vand som opvarmning. Mine planer er som følger;
1. Rive smuldet væk fra undertaket og tage panelet væk.
2. Sætte en dampspærre op.
3. Sømme nye lægter.
4. Sætte et nyt indvendigt panel op.
5. Rive høvl/savsmuldet tilbage igen.
Det føles som om vores hus ånder godt og har gjort det i snart hundrede år. Årsagen til at jeg vælger dampspærre er, at jeg vil fortsætte med, at huset skal ånde.
En anden tanke, der findes, er at sætte en ny panel eller gips direkte på den gamle panel og springe dampspærren over, for det synes jo at fungere godt i dag (den dovne side af mig taler her...)
Mine overvejelser er følgende;
1. Hvis jeg vælger dampspærrevarianten, hvilken dampspærre kan I anbefale. Bison, T-emballage, mataki halotex eller et andet godt mærke.
2. Jeg har læst, at nogle ikke anbefaler at sætte en dampspærre mod et koldt loft, hvorfor ikke? Er det ikke bedre at sætte en dampspærre end hvad det er i dag?
Håber, der findes vidende mennesker, der kan hjælpe mig med mine overvejelser, tak på forhånd.
Årsagen til at det har fungeret så godt er, fordi jeg har et isoleringsmateriale i dag, der kan modtage fugt og frigøre sig fra fugt, dog i en lille skala. Så den varme fugtige luft, vi udånder i dag, ser ikke ud til at påvirke min loft i hvert fald. Årsagen til, at jeg måske vil sætte en dampbremse op, er, fordi en "ekspert" mente, det kunne forhindre netop varm fugtig luft i at vandre op til loftet, selvom jeg forklarede, at loftet så fint ud. Der må være tusindvis af villaer derude med kutter/savsmuld som isolering, hvad har I gjort?Jonatan79 sagde:
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Et skål til, at denne type af problemer er svære at vurdere, er, at der er mange variabler. Savsmuldsisoleringen i skråtaget og mellem hanebåndene fungerer godt, fordi den dels er hygroskopisk, dels har en dårlig U-værdi, så den slipper igennem meget varme, der mindsker risikoen for kondens. Du kan øge effektiviteten af den nuværende isolering ved at sørge for, at den er indspærret mellem to lufttætte lag, hvor det indre har en damphæmmende effekt. Så længe du ikke ændrer isoleringstypen eller øger dens mængde, kan du dog fortsætte som nu. Hvis du gerne vil udskifte savsmuldet med cellulosefibre, som også er et hygroskopisk materiale, men med dobbelt så høj isoleringsevne, synes jeg, du skal vælge en damphæmmer efter isoleringsproducentens anbefaling.
Jeg vil ikke sige, hvad der er rigtigt, men du spørger, hvad andre har gjort.
Vi har revet al savsmuld ud (da vi først kiggede på det, var det blandet med tørv, stofstrimler og alt muligt skrammel, hvilket isolerer ret dårligt mod varme) og bestilt træfiberskiver fra Feelingwood. Til det skal vi have dampbremse på siden mod rummet.
Jeg tænker, at du skal spørge dig selv, hvorfor du overhovedet overvejer dette. Er det kun fordi nogen sagde det, eller fryser I? Ønsker I at reducere varmekostnader? Løber savsmuld ned mellem brædderne (som det gør i vores midlertidige bolig)? Hvis ingen af disse grunde er til stede, og I trives super, det er varmt og godt, og du hverken vil varmeisolere eller dæmpe lydniveauerne, er der måske ingen grund til at foretage et indgreb i en konstruktion, der fungerer og har fungeret længe.
Vi har revet al savsmuld ud (da vi først kiggede på det, var det blandet med tørv, stofstrimler og alt muligt skrammel, hvilket isolerer ret dårligt mod varme) og bestilt træfiberskiver fra Feelingwood. Til det skal vi have dampbremse på siden mod rummet.
Jeg tænker, at du skal spørge dig selv, hvorfor du overhovedet overvejer dette. Er det kun fordi nogen sagde det, eller fryser I? Ønsker I at reducere varmekostnader? Løber savsmuld ned mellem brædderne (som det gør i vores midlertidige bolig)? Hvis ingen af disse grunde er til stede, og I trives super, det er varmt og godt, og du hverken vil varmeisolere eller dæmpe lydniveauerne, er der måske ingen grund til at foretage et indgreb i en konstruktion, der fungerer og har fungeret længe.
MmeMim sagde:
Jeg vil ikke sige, hvad der er rigtigt, men du spørger, hvad andre har gjort.
Vi har fjernet al savsmuld (da vi kiggede på det, var det blandet med tørv, stofstrimler og andet skrammel, hvilket isolerer ret dårligt mod netop varme) og bestilt træfiberskiver fra Feelingwood. Dertil skal vi have damphæmmer på siden mod rummet.
Jeg tænker, at du skal spørge dig selv, hvorfor du overvejer dette overhovedet. Er det bare fordi nogen sagde sådan, eller fryser I? Vil I mindske varmekostnader? Løber der savsmuld ned mellem brædderne (som det gør i vores midlertidige bolig)? Findes ingen af disse grunde og I trives super, det er varmt og godt og du hverken vil isolere mod varme eller dæmpe lydniveauet, så er der måske ingen grund til at gøre et indgreb i konstruktionen, som fungerer og har fungeret længe.
Tak for dit svar!
Årsagen til mit spørgsmål er, at jeg vil gøre "rigtigt", når jeg skal renovere hele overetagen, jeg vil ikke rive det ned og starte forfra.
Jeg har nok googlet min computer i stykker snart om, hvad der er "rigtigt" respektive "forkert" at gøre. Damspærre, damphæmmer samt intet af begge dele er rigtigt, samt forkert afhængig af om huset er gammelt, nyt, isoleringsmateriale, samt fyring osv. Jeg ringede til husejernes forening og rådførte mig med en "teknisk kyndig" person, hvad han mente. Han syntes, at det var godt at sætte en damphæmmer op (det skader ikke, sagde han), netop fordi den er diffusionsåben. Ud fra det svar fra husejernes forening, stillede jeg netop dette spørgsmål til alle jer glade gør-det-selv-folk, erfarne tømrere osv.
Har han ret? Alle der sælger dampspærre går ikke at ringe til, for de vil bare sælge deres produkt.
Huset er varmt, og der falder ikke spåner i hovedet på os, samt at jeg bruger nogle kroner til kragerne er ikke et problem.
Det jeg undrer mig over er, hvis jeg nu sætter en damphæmmer op, vil det så blive koldere på loftet?
Jeg måske endda vil skabe problemer med skimmel oppe på loftet?
Tak for dit svar!J justusandersson sagde:Et skel til at denne type problem er svær at bedømme, er at der findes mange variable. Savsmuldsisoleringen i skråtaget og mellem spærfoden fungerer godt, fordi den dels er hygroskopisk, dels har en dårlig U-værdi, så den lader meget varme passere, hvilket mindsker risikoen for kondens. Du kan øge effektiviteten af den nuværende isolering ved at sørge for, at den er omsluttet mellem to lufttætte lag, hvor det indre har en damphæmmende effekt. Så længe du ikke skifter isoleringstype eller øger dens mængde, kan du dog fortsætte som nu. Skulle du ønske at udskifte savsmuldet med cellulosefibre, som også er et hygroskopisk materiale dog med dobbelt så høj isoleringsevne, synes jeg, du skal vælge en damphæmmer efter isoleringsproducentens anbefalinger.
Du skriver, at jeg kan øge effektiviteten af den nuværende isolering ved at sørge for, at den er omsluttet mellem to lufttætte lag, hvor det indre har en damphæmmende effekt, hvad mener du med det?
To lufttætte lag, er det damphæmmer plus indvendigt panel, du mener med to lag?
Bliver loftet koldere med en damphæmmer, samt bibeholdt isolering?
Glemte at nævne, selvfølgelig er der ikke nogen luftspalte i skråtaget, det er høvlspåner hele vejen ned til tagstolernes begyndelse.
Medlem
· Etelä Pohjanmaa
· 2 467 indlæg
Lyder som en masse arbejde til ingen nytte. Hvorfor skal du fjerne spånpladen og den gamle panel, når du tænker at sætte spånpladen tilbage igen? Lad det blive liggende, dvs hop over trin et, to og fem. Din gamle panel fungerer nok lige så godt til formålet som nogen dampspærre. Dampspærre er almindeligt papir, der er udstyret med en meget høj pris. Det gør hverken til eller fra.
Enten bygger man tæt og ventilerer luften ud mekanisk, eller også bygger man diffusionsåbent. Dampspærre er noget midt imellem.
Enten bygger man tæt og ventilerer luften ud mekanisk, eller også bygger man diffusionsåbent. Dampspærre er noget midt imellem.
Klik her for at svare


