Har tænkt på at bygge en ny trappe ned til kælderen, da den nuværende er for stejl. Skal dog lave et nyt hul og bygge en helt anden slags trappe. Mit spørgsmål er, om der findes nogen programmer eller lignende til at hjælpe med planlægningen af trappen, noget til at designe den i. Måske en skabelon også, hvor der står mål. Mest interesseret i en hurtig udregning af længden på trappen, hvis man vælger trinets højden/længde og loftshøjde osv.
Hvis programmet beregner, hvor meget materiale der er brug for, ville det være rigtig godt.
Hvis programmet beregner, hvor meget materiale der er brug for, ville det være rigtig godt.
Der findes flere sådanne programmer, men det er alt for dyrt, hvis det kun drejer sig om en enkelt trappe, så tal med en trappedesigner, f.eks. Trappteknik, så tegner de trappen efter dine ønsker og sender tegninger i skala 1:1, som du bare limer på træet og saver efter.
En trappe er ofte mere kompliceret, end hobbysnedkeren forestiller sig, medmindre den skal være lige eller spiral, vil sige. Så kan man jo købe kit hos Bauhaus...
En trappe er ofte mere kompliceret, end hobbysnedkeren forestiller sig, medmindre den skal være lige eller spiral, vil sige. Så kan man jo købe kit hos Bauhaus...
ThomasLindgren sagde:Har tænkt mig at bygge en ny trappe ned til kælderen, da den nuværende er for stejl. Skal dog lave et nyt hul og bygge en helt anden slags trappe. Mit spørgsmål er så, om der findes nogle programmer eller lignende til at hjælpe med planlægningen af trappen, noget at designe den i. Måske en skabelon også, hvor målene står. Mest interesseret i en hurtigt udregning af længden på trappen, hvis man vælger trin højden/længden og højden i loftet osv.
Hvis programmet udregner, hvor meget materiale der skal bruges, ville det være rigtig godt.
En trappe, der er stejl, er oftest for kort. Dvs. ganglinjen er holdt kort af pladshensyn. Ofte er det trappehullets størrelse og risikoen for at slå hovedet mod loftet i trappens nedre del, der bestemmer ganglinjens længde. Deraf mine spørgsmål:
1. Kan du lave et længere hul for at mindske stejlheden, dvs. forlænge ganglinjen?
2. Hvor stort er det mindste mål, du kan nøjes med mellem u.k. loft og o.k. trappetrin i trappen? (Normalt plejer man at regne med 2,1 meter.)
3. Skal trappen være lige eller drejet 90 grader i den øvre eller nedre del? (En trappe, der er drejet 90 grader i den øvre del 'sænker sig' hurtigere for at få tilstrækkelig højde under loft i nederdelen og få kortere hul i bjælkelaget.)
En lige trappe kan du tegne selv med hjælp af følgende (tegn i målestok i rudenet (1:10) med ruder, der er = trinhøjde og omtrædelsesdybde, så du lettere kan se, hvordan den falder væk m.h.t. mindste afstand mellem u.k. bjælkelag --> o.k. aktuelt trin i forhold til det trappehul, du kan oprette, og tag da hensyn til, at det er muligt at skråstille en del af hullet (øge længden) i trappens gangretning i nederdelen med i princippet lige så meget, som bjælkelaget er tykt):
A. Mål afstanden mellem o.k. gulv i etagen ovenpå, hvor trappen skal begynde, til o.k. gulv i etagen under, hvor trappen skal lande. Del dette mål med 180. Hvis du får et ulige mål, afrund til nærmeste lavere heltal. Det giver antallet af trinhøjder. Divider derefter afstanden med det antal trin. Resultatet er den trinhøjde = h, som du får i trappen.
B. Brug formlen 2h + b (=trappetrinnets bredde) = 570 (skridtlængde for kvinde) til 630 (skridtlængde for mænd). Dvs. b= 570/2h -- 630/2h. Et sted derimellem får du trappetrinnets bredde og kan derefter moderere ganglinjens længde mellem disse to yderpunkter.
C. Multiplicer trinnets bredde med antallet af trinhøjder minus en (1), da det øverste trin bliver = med gulvet, hvor trappen starter. Deraf får du ganglinjens længde.
D. Læg til 25 mm for springet på det nederste trin. Det er kun på dette trin (alle trin skal have 25 mm spring for at få plads til hælen, når du går ned ad trappen), at trappen 'vokser' i længde. Alle andre spring indskrænker sig til det underliggende trins bredde. Resultatet er den totale ganglinje (= L) længde.
Denne metode er også velegnet til at beregne en 90 graders drejet trappe med drejning i den øvre eller nedre del, men den kræver lidt mere for at få jævne trin i svinget for at den skal blive helt god. Men du kan prøve at trække en 45 graders linje fra indersvingen til ydre hjørne i svinget og brede et trin ud og derefter forsøge at pusle med træbrættets bredde, indtil det ser jævnt ud i plan på papiret i overgangen mellem lige trin og drejede trin. Du skal da begynde sådan her:
A. Tegn trappens bredde i målestok i plan (1:10-1:20, afhængigt af hvor stort papir du har, større målestok giver bedre nøjagtighed). Marker, hvor den skal begynde. Tegn derefter ganglinjen 45 cm fra den side, der skal blive ydre sving, og parallelt med trappens langsiden. Hvor den skal dreje, skal du tegne en kvart cirkel, der binder sammen ganglinjens lige del før svinget med den lige del efter svinget.
B. Bestem, hvor du helst skal afslutte m.h.t. risikoen for at slå hovedet mod loftet i nederdelen.
C. Tegn et eller maksimalt to lige trin i den korte del og hold afstand til svinget. Du kan have brug for at 'kile' allerede første trin m.t.h. indersvingen, hvis du skal have en skarp 90 graders sving direkte.
D. Tegn lige trin fra slutningen, så mange som du kan få plads til, men efterlad afstand til svinget.
E. Nu begynder arbejdet med at få plads til de resterende antal trin før, i og efter svinget. Du skal reducere i indersvinget i god tid og brede trinene ud i ydersvingen, men ikke mere end at trinbredden på ganglinjen ikke overskrider forholdet 2h+b=630 mm. Da bliver det ubehageligt for lårmusklerne at gå på trappen.
D. Når du synes, at du har fået styr på trappetrinnets udstrækning i trappen, tegner du den op i målestok (helst direkte under plantegningen, så er det lettere at se forbindelsen mellem trinhøjder og trinbredder) og tjekker, at du kan gå i den m.t.h. risikoen for at slå hovedet mod loftet i nederdelen.
Dette om, hvordan man tegner en trappe. (Hvis du har problemer med at illustrere trinmål, der ikke er lige centimeter, tegner du en svag hjælpelinje med længde, der er jævnt delbar med antallet af trinhøjder/trinbredder mellem den totale højde/længde og sætter markeringer på den for at tegne nettet op. Da spiller det ingen rolle, om et trin er 286 mm bredt og 174 mm højt. Du får målet præcist gennem denne fremgangsmåde.)
Men der findes en anden type lige trappe (også drejet), der er behagelig at gå på, selvom den er kort og stejl. Det er en Wienertrappe. Forestil dig en lige trappe (der næsten kan være så stejl som en skråtstillet stige). Hvert trin (med start nedefra) er så bredt, som du får ud fra formlen ovenfor. (Trinhøjden forbliver altså den samme.) Så bred skal det første trappetrin være til venstre (man begynder i de fleste tilfælde altid med at gå i en trappe og også på flad mark med venstre fod først, hvis du ikke har bemærket det). Til højre aftager det til 10 cm. Trinnet ovenfor skal være bredt i højre kant og aftager til 10 cm i venstre kant. Sådan fortsætter trinene op. Men... Du skal sørge for at have det sidste trin bredt til venstre, da man helst afslutter gåturen i trappen ved at sætte højre fod på gulvet i etagen ovenover.
___________________
Byggaren
1. Kan du lave et længere hul for at mindske stejlheden, dvs. forlænge ganglinjen?
2. Hvor stort er det mindste mål, du kan nøjes med mellem u.k. loft og o.k. trappetrin i trappen? (Normalt plejer man at regne med 2,1 meter.)
3. Skal trappen være lige eller drejet 90 grader i den øvre eller nedre del? (En trappe, der er drejet 90 grader i den øvre del 'sænker sig' hurtigere for at få tilstrækkelig højde under loft i nederdelen og få kortere hul i bjælkelaget.)
En lige trappe kan du tegne selv med hjælp af følgende (tegn i målestok i rudenet (1:10) med ruder, der er = trinhøjde og omtrædelsesdybde, så du lettere kan se, hvordan den falder væk m.h.t. mindste afstand mellem u.k. bjælkelag --> o.k. aktuelt trin i forhold til det trappehul, du kan oprette, og tag da hensyn til, at det er muligt at skråstille en del af hullet (øge længden) i trappens gangretning i nederdelen med i princippet lige så meget, som bjælkelaget er tykt):
A. Mål afstanden mellem o.k. gulv i etagen ovenpå, hvor trappen skal begynde, til o.k. gulv i etagen under, hvor trappen skal lande. Del dette mål med 180. Hvis du får et ulige mål, afrund til nærmeste lavere heltal. Det giver antallet af trinhøjder. Divider derefter afstanden med det antal trin. Resultatet er den trinhøjde = h, som du får i trappen.
B. Brug formlen 2h + b (=trappetrinnets bredde) = 570 (skridtlængde for kvinde) til 630 (skridtlængde for mænd). Dvs. b= 570/2h -- 630/2h. Et sted derimellem får du trappetrinnets bredde og kan derefter moderere ganglinjens længde mellem disse to yderpunkter.
C. Multiplicer trinnets bredde med antallet af trinhøjder minus en (1), da det øverste trin bliver = med gulvet, hvor trappen starter. Deraf får du ganglinjens længde.
D. Læg til 25 mm for springet på det nederste trin. Det er kun på dette trin (alle trin skal have 25 mm spring for at få plads til hælen, når du går ned ad trappen), at trappen 'vokser' i længde. Alle andre spring indskrænker sig til det underliggende trins bredde. Resultatet er den totale ganglinje (= L) længde.
Denne metode er også velegnet til at beregne en 90 graders drejet trappe med drejning i den øvre eller nedre del, men den kræver lidt mere for at få jævne trin i svinget for at den skal blive helt god. Men du kan prøve at trække en 45 graders linje fra indersvingen til ydre hjørne i svinget og brede et trin ud og derefter forsøge at pusle med træbrættets bredde, indtil det ser jævnt ud i plan på papiret i overgangen mellem lige trin og drejede trin. Du skal da begynde sådan her:
A. Tegn trappens bredde i målestok i plan (1:10-1:20, afhængigt af hvor stort papir du har, større målestok giver bedre nøjagtighed). Marker, hvor den skal begynde. Tegn derefter ganglinjen 45 cm fra den side, der skal blive ydre sving, og parallelt med trappens langsiden. Hvor den skal dreje, skal du tegne en kvart cirkel, der binder sammen ganglinjens lige del før svinget med den lige del efter svinget.
B. Bestem, hvor du helst skal afslutte m.h.t. risikoen for at slå hovedet mod loftet i nederdelen.
C. Tegn et eller maksimalt to lige trin i den korte del og hold afstand til svinget. Du kan have brug for at 'kile' allerede første trin m.t.h. indersvingen, hvis du skal have en skarp 90 graders sving direkte.
D. Tegn lige trin fra slutningen, så mange som du kan få plads til, men efterlad afstand til svinget.
E. Nu begynder arbejdet med at få plads til de resterende antal trin før, i og efter svinget. Du skal reducere i indersvinget i god tid og brede trinene ud i ydersvingen, men ikke mere end at trinbredden på ganglinjen ikke overskrider forholdet 2h+b=630 mm. Da bliver det ubehageligt for lårmusklerne at gå på trappen.
D. Når du synes, at du har fået styr på trappetrinnets udstrækning i trappen, tegner du den op i målestok (helst direkte under plantegningen, så er det lettere at se forbindelsen mellem trinhøjder og trinbredder) og tjekker, at du kan gå i den m.t.h. risikoen for at slå hovedet mod loftet i nederdelen.
Dette om, hvordan man tegner en trappe. (Hvis du har problemer med at illustrere trinmål, der ikke er lige centimeter, tegner du en svag hjælpelinje med længde, der er jævnt delbar med antallet af trinhøjder/trinbredder mellem den totale højde/længde og sætter markeringer på den for at tegne nettet op. Da spiller det ingen rolle, om et trin er 286 mm bredt og 174 mm højt. Du får målet præcist gennem denne fremgangsmåde.)
Men der findes en anden type lige trappe (også drejet), der er behagelig at gå på, selvom den er kort og stejl. Det er en Wienertrappe. Forestil dig en lige trappe (der næsten kan være så stejl som en skråtstillet stige). Hvert trin (med start nedefra) er så bredt, som du får ud fra formlen ovenfor. (Trinhøjden forbliver altså den samme.) Så bred skal det første trappetrin være til venstre (man begynder i de fleste tilfælde altid med at gå i en trappe og også på flad mark med venstre fod først, hvis du ikke har bemærket det). Til højre aftager det til 10 cm. Trinnet ovenfor skal være bredt i højre kant og aftager til 10 cm i venstre kant. Sådan fortsætter trinene op. Men... Du skal sørge for at have det sidste trin bredt til venstre, da man helst afslutter gåturen i trappen ved at sætte højre fod på gulvet i etagen ovenover.
___________________
Byggaren
1. Det går ikke men behøves nok ikke.imported_Byggaren sagde:
2. Ser ingen grund til at have mere end normalt.
3. Den skal være svungen 90 grader i nedre del, og også svungen i øvre del, men 45 grader ville være bedre.
Fandt en trappe som udseendemæssigt passer den idé jeg har, bortset fra at den øvre del ikke ses.
http://www.trappteknik.com/core/images/8082.ann-jpg
Jeg "fandt" et program, StairCon. Men har ikke set ordentligt på det endnu.smil sagde:
Interessant vedrørende Trappteknik. Noget idee om prisniveauet for en sådan tjeneste?
StairCon koster fra 2000 Euro og opefter, så det er altså lidt dyrt for bare en trappe...ThomasLindgren sagde:
Ved ikke, men ville gætte på 800-1500 kr. Ring og spørg! Findes flere der laver det samme i øvrigt, men jeg kommer ikke i tanke om nogen nu.
Jeg "fandt" det som sagt.smil sagde:
Sjovt.ThomasLindgren sagde:Jeg "fandt" det som sagt.
Hver bruger er vigtig, men vi foretrækker selvfølgelig kunder, der betaler for sig (det gør det lettere for os, der arbejder med programmet, at få mad på bordet derhjemme) - skal jeg bede en sælger kontakte dig? Eller ring til os: 091087800, spørg efter en StairCon-sælger.
Nej tak det er godt.smil sagde: