Det, der styrer kondens, er den relative luftfugtighed og den koldeste overflade i et rum. Hvis den kolde overflade er så kølig, at den relative luftfugtighed går over 100% der. Så kondenserer vandet ud, indtil luftfugtigheden er lavere end det. Enkelt.
Det lærte jeg mig i gymnasiet i den gamle flummede skole i 70'erne, der blev bemandet med kloge veluddannede statsansatte adjunkter med ægte passion for deres erhverv (OT ironi
). Loven om den kolde væg blev det kaldt.
Hvis jeg har læst TS korrekt, så er det den gamle hatte-isolering, som man finder i regelstrukturer fra 40-50-60 tallet. Den er så ubehagelig at arbejde med, at jeg aldrig har set et eksempel på veludført isolering med sådan noget.
Hvis han lukker dørhullet til med moderne og veludført isolering, er det sandsynligt, at den overflade bliver den bedst isolerede ydervæg i huset. Dermed også den varmeste. Plast kan da næppe udgøre en fare for kondens netop der.
Derefter kan vi diskutere i det uendelige, om man mener, at det er passende, at kondensen sker på bygningsplast, eller om man skal lade fugten diffundere ud gennem væggen og kondensere der, hvor solen ikke skinner.
Uanset hvor kondens dannes, tyder det på, at luftfugtigheden indendørs er forhøjet. Afhjælp det først, så bliver det måske endnu et eksempel på, hvorfor et hus uden plast er rigtigt. Eller et bevis på, hvorfor plast er fantastisk og uundværligt.
Begge er såkaldte anekdotiske evidenser, som ikke beviser en skid, før man har undersøgt, hvad der faktisk er gået galt eller rigtigt.
Mvh Findus
Det lærte jeg mig i gymnasiet i den gamle flummede skole i 70'erne, der blev bemandet med kloge veluddannede statsansatte adjunkter med ægte passion for deres erhverv (OT ironi
). Loven om den kolde væg blev det kaldt.Hvis jeg har læst TS korrekt, så er det den gamle hatte-isolering, som man finder i regelstrukturer fra 40-50-60 tallet. Den er så ubehagelig at arbejde med, at jeg aldrig har set et eksempel på veludført isolering med sådan noget.
Hvis han lukker dørhullet til med moderne og veludført isolering, er det sandsynligt, at den overflade bliver den bedst isolerede ydervæg i huset. Dermed også den varmeste. Plast kan da næppe udgøre en fare for kondens netop der.
Derefter kan vi diskutere i det uendelige, om man mener, at det er passende, at kondensen sker på bygningsplast, eller om man skal lade fugten diffundere ud gennem væggen og kondensere der, hvor solen ikke skinner.
Uanset hvor kondens dannes, tyder det på, at luftfugtigheden indendørs er forhøjet. Afhjælp det først, så bliver det måske endnu et eksempel på, hvorfor et hus uden plast er rigtigt. Eller et bevis på, hvorfor plast er fantastisk og uundværligt.
Begge er såkaldte anekdotiske evidenser, som ikke beviser en skid, før man har undersøgt, hvad der faktisk er gået galt eller rigtigt.
Mvh Findus
??
Helt rigtigt, jeg overvejer stadig, hvordan jeg skal formulere mit svar på en enkel måde.findus42 sagde:
Det, der styrer kondens, er den relative luftfugtighed og den koldeste overflade i et rum. Hvis den kolde overflade er så kølig, at den relative luftfugtighed overstiger 100% der. Så kondenserer vandet ud, indtil luftfugtigheden er lavere end det. Enkelt.
Det lærte jeg i ungdomsskolen i den gamle flumskole i 70'erne, der blev bemandet med smarte veluddannede statsansatte adjunkter med ægte passion for deres erhverv (OT ironi
Hvis jeg har læst TS korrekt, så er det den gamle hat-isolering, som man finder i regelkonstruktioner fra 40-50-60-erne. Den er så modbydelig at arbejde med, så jeg har aldrig set et eksempel på veludført isolering med sådan.
Sømmer han dørhullet til med moderne og veludført isolering, så er det sandsynligt, at den overflade bliver den bedst isolerede ydervæg i huset. Dermed også den varmeste. Plastik kan da ikke rimeligt udgøre en fare for kondens netop der.
Derefter kan vi diskutere til døde, om man synes, at det er passende, at kondensen sker på bygningsplast eller om man skal lade fugten diffundere ud gennem væggen og kondensere, hvor solen ikke skinner.
Uanset hvor kondens dannes, så tyder det på, at der er forhøjet fugtighed i indendørsluften. Afhjælp det først, så måske det bliver endnu et eksempel på, hvorfor et hus uden plast er korrekt. Eller et bevis på, hvorfor plast er fantastisk og uundværlig.
Begge dele er såkaldt anekdotisk evidens, der ikke beviser en skid, før man har undersøgt, hvad der faktisk er gået galt, eller rigtigt.
Mvh Findus
Fra diffusionssynspunkt er det i normale tilfælde med fungerende ventilation ikke vigtigt, om man anvender sig af damptætte eller gennemtrængelige materialer.
Fra konvektionssynspunkt er det af stor betydning, at konstruktionen er tæt, da bruges normalt plastfolie.
Hvis konstruktionen er utæt, og der er et overtryk indendørs, øger risikoen markant for kondens, afhjælpes lettest ved at skabe undertryk indendørs.
Det er oftest fugtigere indendørs, medmindre der sker en affugtning. Fugtigheden kommer fra det, der indeholder fugt, vask, brusebad, gulvvarme med våde klæder, mennesker, dyr, lave mad…..
Diffusion er en langsom proces, ved tætte eller gennemtrængelige lag sker en ubetydelig diffusion (ikke ubetydelig ved porøse materialer).
Konvektionen transporterer fugt med luftstrømme.
Hvis varm fugtig luft lækker ud i kold konstruktion, kan kondens dannes.
At forklare hele processen, hvilke faktorer der påvirker, og hvorfor luftfugtigheden stræber mod udjævning, kan tage lang tid.
Findus har haft en god skolegang, korrekt spor, men stadig ingen "god" letforståelig forklaring.
Jeg vil tænke videre, måske skal vi lade ts forblive uforløst, kæmpefejl bør det ikke blive uanset.
P-A
Så langt er jeg enig med dig. Men jeg så ikke noget spor af noget, der motiverer, hvorfor jeg tager fejl.
Personligt gør jeg alt for at undgå plast i huset. Det er et kortlivet skrøbeligt syntetisk materiale, som jeg af princip ikke vil have omkring mig. Men, med det sagt, så er en totalt fugttæt dampspærre i form af byggeplast aldrig forkert i et helårsopvarmet hus. Det er dog ikke altid nødvendigt. Derimod er det nødvendigt at vide, hvad man gør, hvis man ikke bruger byggeplast som fugtspærre.
For TS, så gør som skitseret, med byggeplast som indre fugtspærre. Intet kan blive forkert med det.
Jeg ville ikke gøre det mere kompliceret med et indre installationslag, eftersom det dels kun er en døråbning, samt at der ikke findes noget installationsskit i resten af huset/væggene rundt omkring.
Jeg har selv bygget et dørhul til i vores gamle skånelængde på denne måde. (Yderpanel, asfaboard, 20 cm glasuld, byggeplast, gips, inderpanel. Formentlig den bedst isolerede del af hele huset. Efter ca. 15 år stadig ingen problemer, der har vist sig synligt på ind- eller yderside.)
For TS, så gør som skitseret, med byggeplast som indre fugtspærre. Intet kan blive forkert med det.
Jeg ville ikke gøre det mere kompliceret med et indre installationslag, eftersom det dels kun er en døråbning, samt at der ikke findes noget installationsskit i resten af huset/væggene rundt omkring.
Jeg har selv bygget et dørhul til i vores gamle skånelængde på denne måde. (Yderpanel, asfaboard, 20 cm glasuld, byggeplast, gips, inderpanel. Formentlig den bedst isolerede del af hele huset. Efter ca. 15 år stadig ingen problemer, der har vist sig synligt på ind- eller yderside.)
Det er netop begrebet "totalt tæt", der er afgørende for mig. Er det virkelig helt tæt, gør plasten et godt arbejde under de fleste forhold, men det kan være, at der nogle gange er et højere damptryk udefra end indefra, og da ville jeg helst undvære den, selvom den var tæt.
Men i gamle huse, hvor man laver mindre og større indgreb (og gamle vil jo også de nye blive), tror jeg, det er håbløst at garantere den tæthed over tid, der er nødvendig. Jeg har set flere tilfælde, hvor eksempelvis en lampehægte har punkteret spærren, og når loftet fjernes, ligger der en vandpyt oppe på plasten. Nye huse har bedre forudsætninger med installationslag, så dampspærren ligger beskyttet, så det er lidt bedre der.
Selvfølgelig skal også diffusionsåbne konstruktioner have en velfungerende ventilation, det er ikke sådan, at al fugt pludselig skal ventileres gennem vægge og tag, bare fordi man ikke har plast.
Min opfattelse er, at plastens tilkomst kun skyldes, at man fandt på et billigt isoleringsmateriale (mineraluld), men som ikke fungerer så godt, hvis en del fugt skal transporteres gennem væggen, så da behøvedes der en beskyttelse mod det.
Men i gamle huse, hvor man laver mindre og større indgreb (og gamle vil jo også de nye blive), tror jeg, det er håbløst at garantere den tæthed over tid, der er nødvendig. Jeg har set flere tilfælde, hvor eksempelvis en lampehægte har punkteret spærren, og når loftet fjernes, ligger der en vandpyt oppe på plasten. Nye huse har bedre forudsætninger med installationslag, så dampspærren ligger beskyttet, så det er lidt bedre der.
Selvfølgelig skal også diffusionsåbne konstruktioner have en velfungerende ventilation, det er ikke sådan, at al fugt pludselig skal ventileres gennem vægge og tag, bare fordi man ikke har plast.
Min opfattelse er, at plastens tilkomst kun skyldes, at man fandt på et billigt isoleringsmateriale (mineraluld), men som ikke fungerer så godt, hvis en del fugt skal transporteres gennem væggen, så da behøvedes der en beskyttelse mod det.
En diffusionsåben spærring er jo lige åben begge veje. Og eftersom der næsten altid er højere damptæthed inde, vil den tillade meget mere fugt at komme ind i væggen, end den slipper ud.
Man kan selvfølgelig få problemer, hvis man har overtryk i huset og får hul i spærren. Men det er det samme for en diffusionsåben men konvektionstæt dug. Muligvis kan lidt mere tørre ud indad, da der bliver så høj fugtighed i væggen.
Man kan selvfølgelig få problemer, hvis man har overtryk i huset og får hul i spærren. Men det er det samme for en diffusionsåben men konvektionstæt dug. Muligvis kan lidt mere tørre ud indad, da der bliver så høj fugtighed i væggen.
Døren som jeg nu har bygget igen var i en tilbygning der adskilte sig lidt byggeteknisk mod øvrige huset. Der sad der plastfoile bag gipsen ved siden af karmen så nu bliver det selvfølgelig plastfoile.
Men tak for alle svar!
Men tak for alle svar!
Som tidligere nævnt, byg som originalet! Isoleringspladen med "sølvagtig" overflade var et produkt, der fandtes i 60'erne, aluminiumfolien var langt overlegen den plast, vi har i dag som diffusion spærring men var dårligere i håndterings henseende meget let at støde imod og få en rift, derfor blev produktet opgivet, da man kunne fremstille diff-tæt plastfolie. Det er bare at sætte plastik og tape mod al-folien for at få diff-tæt fra indersiden. Da der er samme temperatur på begge sider af folien, kan der aldrig opstå fugt. Den eneste gang i teori, det kan blive fugt, er hvis du har aircondition = meget koldere indenfor end udenfor og bor i fugtigt klima i Florida, da skal du have diff-spærringen tættest på yderpanelet. Men her i Norden har vi varmere inde end ude. I middelhavsklima har man ikke diff-spærring, da det er fifti-fifti, hvilken side der er koldest i løbet af døgnet. Fugt vandrer altid mod en koldere omgivelser og udfældes som vand, når det når dugpunktet.
For at få lidt perspektiv på denne betændte debat:
Det drejede sig om at sætte et dørhul i.
Som I ved, så har de fleste (kvalitets)døre en al-plade inden for den indre eller begge ydre flader.
Hvorfor skulle det være en katastrofe at erstatte dørens al-plade med en plastfolie?
Det drejede sig om at sætte et dørhul i.
Som I ved, så har de fleste (kvalitets)døre en al-plade inden for den indre eller begge ydre flader.
Hvorfor skulle det være en katastrofe at erstatte dørens al-plade med en plastfolie?
Ingen i tråden synes at have skrevet HVORFOR man har plast i moderne huse. Det er fordi man har meget tykkere isolering end før, hvilket betyder, at man flytter kondensationspunktet længere ind i væggen. Den fugtige luft, som altid siver ud i væggen indefra til en vis grad (uanset ventilation), risikerer derfor at kondensere dybt inde i væggen og forårsage fugtproblemer på sigt. I ældre huse med tynd isolering har væggen højere temperatur helt ud til facaden, hvilket giver mindre risiko for kondensation. Og fordi den er tynd, kan den tørre ordentligt ud i sommerhalvåret.
Ja eller i kombination med at man vælger isoleringsmaterialer, der ikke kan håndtere fugt så godt. Selv med moderne isoleringsevne kan man jo i kombination med hygroskopiske materialer bygge diffusionsåbent.F f91jsw sagde: