At mål afviger fra standard eller at de varierer betyder intet.
Men at skelne mellem skydende og trækkende moment i en tagstolskonstruktion er vigtigt. Hvis ikke begge findes, er tagstolen ikke stærkere end underrammen. I dette tilfælde er der en masse støtter, der fordeler belastningen ned til underrammen uden tilsvarende stræbere, der gør det hele til et gitterværk. TS gør selvfølgelig som han vil. Jeg ville bruge en halv dag på at supplere med stræbere. Jeg ville ikke vente på snelast for at se, om det var nødvendigt.
mvh Findus
Hvis jeg gør som eksemplet ovenfor, hvordan gør jeg det så med den "udda" tagstol et skridt længere inde? Den synes jo at have forkert konstruktion til at kunne sætte skråstiverne.
Kompletter kun der hvor du foretager ændringer under spær. Teorier er godt, men hvis det har holdt indtil nu, vil det sandsynligvis også gøre det i fremtiden på de steder, der er ens med, hvordan de har været siden huset blev bygget. Nu sidder støtterne ikke helt, hvor de burde. Men det burde ikke være et problem, hvis du supplerer sådan her.
Først yderligere en støttende brædde iflg. no1 placeret så den støtter midt på højbenet. Derefter stræbere iflg. no2 som du da kan skrue udenpå det hele uden besvær. Lige på begge sider af spæret som du behøver at forstærke. Så er det som om du har lavet et spær iflg. model enkel-v. De som sidder der tidligere gør sikkert også nytte.
Sådanne spær som du har, findes der principielt i alle sommerhuse fra 60'erne.
Jeg tror ikke stolpen er bærende, derimod kan spærene være begyndt at "hænge". Test hvor meget loftet hænger ned på de øvrige spær i storstuen, så får du en fornemmelse af, om stolpen, du vil fjerne, har modvirket dette.
Hvis du ikke har en lang lige regel, kan man teste ved at spænde en snor parallelt med spæret og måle, hvor meget det differerer mod loftet. Mit loft med en spændvidde på 5m hang som mest 4 cm på midten.
Er enig med findus42.
Suppler gerne med nye støttepæle. De gamle er bestemt ikke en selvbærende fackverkskonstruktion, men leder kun kraften nedad. Med findus forslag bliver der træk i støttepælene mod nockmitt (2) og tryk i de andre (1), som man kan overveje ved fastgørelse.
Quick har desuden observeret en anden ting. Høj fugtbelastning. Sandsynligvis har den omfattende isolering på loftet sænket temperaturen, så opstigende rumluft afkøles til kondens mod råpladerne.
Det lader til, at der ikke er nogen ventilation, du kan prøve at åbne ventiler ved gavlene. De kan hjælpe med at ventilere fugtig luft væk. Eller også trækker de lige så meget fugtig luft ind udefra, som de ventilerer ud, svært at vide med fugtvandring i gamle huse.
Man kan aldrig regne med at ventilere fugt væk på et loft med passiv ventilation. Det kan lige så godt være en dag, hvor det har den modsatte effekt (f.eks. vejromslag fra meget koldt til regn og fugt)
Bruges kåken om vinteren? Så kommer der sikkert op fugt fra boligdelen pga. mangel på dampspærre. Det kan mindskes gennem mekanisk ventilation (ventilator) for at skabe mere undertryk.
Ellers har man brug for en fugtstyret ventilator på loftet, der ventilerer på de rigtige tidspunkter.
Eller en affugter af en eller anden type, men så skal man naturligvis lukke ventilationsanlægget først.
Jeg synes, det er smart at sætte et termometer med hygrometer deroppe, eventuelt med logning, for at forstå, hvornår der er problemer, og dermed hvorfor, så man angriber det rigtige problem.
Det må ikke være en almindelig fugtstyret badeværelsesventilator dog. Den skal sammenligne det absolutte fugtindhold ude og på loftet og kun ventilere, når det er (absolut) tørrere ude end inde.
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
