Det er måske ingen løsning på dit nuværende problem, eftersom du sikkert vil modificere din eksisterende løsning og ikke begynde forfra, men jeg ville nok baseret et tag på selvbærende plader af typen TP200 (f.eks. https://www.xn--pltgrossisten-qfb.se/takplat/tp200-sjalvbarande/#tab-id-2). De findes i varianter, der skal klare dine 8,4 m. Derefter kan man beklæde pladerne med terrassebrædder, men undgå direkte kontakt mellem imprægneret og pladerne (lægge tjærepapir eller lignende imellem).
 
HEA-bjælke bliver for tung.
IPE- svajer har vi konstateret. Kjøbte 2 stk. 10 cm og måtte bokse dem ind med cortenstål og male. Svajer 3,5 cm...
Rør er der nogen der har anbefalet.
U-bjælke...
Profilrør er vel det, som jeg håber på nu.
Fackverk er nogle andre, der har foreslået, men....

Uanset løsning er maxhøjden 23,5 cm for at jeg skal slippe for at hæve "terrassen," som lige har 23,5 cm fri højde.
 
E Erik Lindroos sagde:
Det är kanske ingen lösning på dit nuværende problem eftersom du sikkert vil modificere din eksisterende løsning og ikke starte forfra, men jeg ville nok have baseret et tag på selvbærende plader af typen TP200 (f.eks. [link]). De findes i varianter, der skal kunne klare dine 8,4 m. Derefter kan man beklæde pladerne med terrassebrædder, men undgå direkte kontakt mellem trykimprægneret og pladen (læg tjærepap eller lignende imellem).
:) Min nuværende løsning fungerer ikke og jeg søger efter en løsning. Men en ny løsning som måske fungerer!

Vil gerne beklæde den med terrassebrædder men bliver lidt betænksom over højden. Måtte lægge 28mm til i højden for terrassebrædderne og måske 1 cm for hjulene.

Nogle spørgsmål:
1. Skruer man da terrassebrædderne fast i pladen med en passende skrue? (lagde mærke til kommentaren om tjærepap.)
2. Et spørgsmål bliver også isoleringen... Hvordan man får den der....
3. For at reducere vægten, kan jeg da fjerne alle trykimprægneret 120*45, hvis pladen er selvbærende?
4. Og hvordan bliver det med rammen på 840 cm, der går over poolen, som svajer? Den vil vel svaje uanset?
 
Tænker jeg forkert, eller endnu enklere, uden at gå på kompromis med synlig design, ville det være at tænke omvendt og skabe en løbebane under pooldækningen i midten. Måske montere kortlinge mellem rummene og et langt pladejern, så der ikke opstår sprækker.
Derefter sætter man en af de der kraftige hårde ruller (eller stålruller), som man trækker både op med på poolkanten. Måske skal den stikke ud afhængigt af jordfrigang og lader pooldækningen rulle på den. Den behøver ikke at ligge an hele tiden eller klare superhøj belastning; det er nok, hvis hjulet hæver dækningen det sidste stykke.
En ikke-skaleret skitse her, ved ikke om ideen fremgår...
 
  • Oskaleret skitse af en poolovertrækning med bølget linje, rektangler og en cirkel, der viser en mulig rullekonfiguration til en pool.
Når jeg tænker efter, det måske er nok med en løbebane under dækningen den sidste meter, så længe du gør banen svagt skrånende så hjulet langsomt begynder at overtage vægten og hæver broen præcis over kanten.
 
  • Synes
Huggedugge1 og 1 anden
  • Laddar…
Noget sådan var jeg også inde på, men det er en god idé at placere det meste af konstruktionen under dækket. Så bliver det "bare" støttehjulet, der er synligt.
 
  • Synes
Huggedugge1
  • Laddar…
Huggedugge1 Huggedugge1 sagde:
Nu skal vi se... Har lavet et antal forsøg på "tegninger".... Men her er de to alternativer, som jeg måske tror på, men behøver verificeret ved at beregne konstruktionen.

[billede]
Desværre hjælper de stiplede bjælker ikke så meget, tror endda det bliver værre da de tilføjer mere vægt uden at tilføre stivhed. Bæringen bliver ikke stivere af dette, men enderne på de stiplede bjælker følger bare med i nedbøjningen uden at holde noget nævneværdigt imod. Tror at du tænker dem lidt som konsoller, men de fungerer ikke sådan, hvis alle bjælker ligger horisontalt.

Det er bæringens bøjstivhed, du behøver lægge krudtet på.
 
  • Trist
Huggedugge1
  • Laddar…
Hjulet kan også skjules under broen, når den er hævet. Hvis brokanten ikke skal lande for langt ind fra poolkanten. Her er en principskitse af en type snit. Den stiplede kile er løbebanen. Hjulet opfanger broens skrånende løbebane og skubber den lige over kanten. Intet er synligt ovenfra. Den sidste del havde TS 5 baner, som fordelte vægten, så kraften mod hjulet burde være ringe...
 
og så skitsen
 
  • Skitse af en konstruktionsstruktur med en skrå flade og et rehåndhjulet element, muligvis del af et byggeprojekt.
O o5kar sagde:
Hjulet kan også skjules under broen, når den er trukket op. Hvis brokanten ikke skal lande for langt inde fra poolkanten. Her er en principskitse, på en slags tværsnit. Den stiplede kile er løbebanen. Hjulet opfanger broens skrånende løbebane og løfter den lige over kanten. Intet kan ses ovenfra. Sidste stykke havde TS 5 baner, der fordelte vægten, så kraften mod hjulet burde være ringe...
Hjulene sidder på indersiden af rammen, så de er skjult. Men det er kun muligt at skjule dem til akslen, hvor fastgørelsespunktet er, hvilket er 1,5 cm fri fra "gulvet".

Vi har overvejet at bygge en "bakke" på skinnen, der løfter dækslet lige inden det skal gå over poolkanten. Dog svajer det ret meget i midten af pooldækket, som du måske så på billedet, så vi skal finde en måde at få en stabil ramme på. (Hvilket er en udfordring, som jeg forstår...)

Og denne gang vil jeg være sikker på, at det bliver rigtigt.
 
Huggedugge1 Huggedugge1 sagde:
:) Min nuværende løsning fungerer ikke, og jeg søger efter en løsning. Men en ny løsning som måske fungerer!

Vil gerne klæde den med terrassebrædder men bliver lidt i tvivl om højden. Skal lægge 28 mm i højde for terrassebrædderne og måske 1 cm for hjulene.

Nogle spørgsmål:
1. Skruer man så terrassebrædderne fast i pladen med en passende skrue? (noterede kommentaren om tjærepap.)
2. Et spørgsmål bliver også isoleringen... Hvordan får man den på....
3. For at mindske vægten, kan jeg så fjerne alle trykte 120*45, hvis pladen er selvbærende?
4. Og hvordan bliver det med rammen på 840 cm, der går over poolen som svajer? Den vil vel svaje uanset?
Ja, højden er jo på grænsen for, at det går. Samtidig er højden din bedste ven, når det gælder at modvirke nedbøjning. Tilsvarende plade med 153 mm totalhøjde har omtrent halvt så stort inertimoment I og giver dobbelt nedbøjning i forhold til den 203 mm høje, jeg linkede til. Måske bruge 22 mm terrassebrædder? Det er meget kort spændvidde mellem pladeåsene.

Præcis hvilken skrue der er bedst, har jeg ikke styr på, men pladefirmaerne ved det nok. Så vil jeg modificere dette med netop tjærepap. Måske skal man bruge noget andet afhængigt af rustbeskyttelsen på pladen. Har set forskellige oplysninger nu, når jeg har googlet, og det var uklart, om det var af funktionelle eller æstetiske årsager, at nogle fraråder "bitumenprodukter".

Isolering, missede den del... Pladen er nok ikke ideel fra den synsvinkel. Selvom der skulle findes noget, der passer profilen, er der godt med kuldebroer. Det afhænger vel af, hvor strenge krav man har.

Med den rette plade skal du kunne fjerne de ekstra forstærkninger, ja. Pladen skal være selvbærende, og ifølge tabellerne skal varianten med 1 mm pladetykkelse tåle mere end 100 kg/m^2.

Afslutningen af langsiden kræver også lidt overvejelser, da den pladekant ikke skal flagre frit. Jeg ville bede en blikkenslager om at bukke en L-profil af tilsvarende pladekvalitet, der kan skrues/nittes i profilpladen, så det bliver en triangulær længdeløbende kasse som forstærkning. Derefter ville jeg sætte tyndere beklædning af træ på ydersiden (af æstetiske grunde) og fjerne den grove bjælke, der ikke er nødvendig.

Hvad er den største nedbøjning, du kan acceptere?
 
  • Synes
Huggedugge1
  • Laddar…
E Erik Lindroos sagde:
Ja, højden er jo grænsetilfælde at det går. Samtidig er højden din bedste ven når det gælder at modvirke nedbøjning. Tilsvarende plade på 153 mm totalhøjde har omtrent halvt så stort træghedsmoment I, og giver dobbelt så stor nedbøjning mod den 203 mm høje jeg linkede til. Måske bruge 22 mm terrassebrædder? Det er meget kort spændvidde mellem pladeåsene.

Præcis hvilken skrue der er bedst ved jeg ikke, men pladefirmaerne bør vide det. Derefter skal jeg modificere dette med netop tjærepap. Muligvis skal man bruge noget andet afhængigt af rustbeskyttelsen på pladen. Har set forskellige oplysninger nu når jeg har googlet, og det var uklart om det var af funktionelle eller æstetiske årsager som nogle frarådede "bitumenprodukter".

Isolation, missede den del... Pladen er nok ikke ideel fra den synsvinkel. Selv om der skulle findes noget der passer profilen er der rigeligt med kuldebroer. Kommer vel an på hvor strenge krav man har.

Med den rigtige plade skal du kunne fjerne de ekstra forstærkninger, ja. Pladen skal være selvbærende og ifølge tabellerne skal varianten med 1 mm pladetykkelse kunne tåle mere end 100 kg/m^2.

Afslutningen af langsiden kræver også lidt overvejelser da pladekanten ikke skal flagre frit. Jeg ville bede en blikkenslager om at bukke en L-profil af tilsvarende pladekvalitet som kan skrues/nittes i profilpladen så det bliver en trekantet langsgående kasse som forstivning. Derefter ville jeg sætte tyndere beklædning af træ på ydersiden (af æstetiske årsager) og fjerne den grove bjælke som ikke er nødvendig.

Hvad er den største nedbøjning du kan acceptere?
Interessant! Nedbøjningen kan nok variere nedad 14 mm og opad ved at hæve hjulene. Men maxhøjden for at få dækket ind under "terrassen" er 23,5 cm. Så bliver det rodet…
 
Huggedugge1 Huggedugge1 sagde:
Interessant! Nedbøjningen kan nok variere medgang 14 mm og opad ved at hæve hjulene. Men maxhøjden for at få dækket ind under ”terrassen” er 23,5 cm. Så bliver det rodet…
Hvis jeg regner rigtigt, bliver nedbøjningen p.g.a. pladens egenvægt cirka 5 mm på 8,4 m spændvidde (TP200). Ganske uafhængigt af pladetykkelse. Derefter skal man jo tilføje terrassebrædder, isolering og sne, og så er tykkere plade bedre.

Som sammenligning til de tal, der blev givet tidligere, for det rustfrie firkant-"rør" med 6700000 mm^4 træghedsmoment:
En plade, 1 mm tykkelse, 854 mm bredde: træghedsmoment 8100000 mm^4
Pladetykkelse 1,5 mm: 12000000 mm^4.
En plade er altså stivere end røret, og du vil fordele lasten (hvad den nu bliver totalt) på fem plader.
 
  • Elsker
Huggedugge1
  • Laddar…
E Erik Lindroos sagde:
Hvis jeg regner rigtigt, bliver nedbøjningen på grund af pladens egenvægt cirka 5 mm på 8,4 m spændvidde (TP200). Ganske uafhængigt af pladetykkelsen. Så skal man jo lægge terrassebrædder, isolering og sne oveni, og da er en tykkere plade bedre.

Som sammenligning til tallene som blev givet tidligere for det rustfri firkant-"rør" med 6700000 mm^4 inertimoment:
En plade, 1 mm tykkelse, 854 mm bred: inertimoment 8100000 mm^4
Pladetykkelse 1,5 mm: 12000000 mm^4.
En plade er altså stivere end røret, og du vil fordele belastningen (hvad den nu bliver totalt) på fem plader.
Helt vidunderligt at få denne hjælp!!! Supertak!!!

Men… hvad skal jeg bruge som ramme, som ikke svajer? Stål? Corten? Dimension?
 
Huggedugge1 Huggedugge1 sagde:
Hjulene sidder på indersiden af rammen, så de er skjulte. Derimod kan det kun skjules op til aksen, hvor fastgørelsespunktet er, hvilket er 1,5 cm frit fra "gulvet".

Vi har overvejet at bygge en "bakke" på skinnen, der løfter låget lige inden det skal over poolkanten. Dog svajer det ret meget i midten af pooldækket, som du måske så på billedet, så jeg må finde en måde at få en stabil ramme. (Hvilket er en udfordring, forstår jeg...)

Og denne gang vil jeg vide, at det bliver rigtigt.

Jeg skal ikke plage mere, men dine nuværende hjul sidder vel i selve broen, der bevæger sig?
Mit foreslåede hjul ville sidde fast i jorden.
Min skrånende skinne får den samme effekt som din tænkte pukkel på jorden, men forstyrrer ikke resten af funktionen.
-men jeg kan have misforstået problemet...
 
  • Synes
Bernieberg og 1 anden
  • Laddar…
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.