M
elmont sagde:
Det plejer at være elektrikeren, der laver hul på enlingen, og tømreren på dobblingen, så behøver ingen at stå og vente. Det ser ud som mine venner fra Litauen har været der og tømret. Jeg lavede et hus i Åre, hvor "tømrerne" kom fra Litauen, og de havde en dåsefræser, der var 80 mm og var helt spørgende, da jeg klagede over de store huller og tilbød at låne en 70 mm dåsefræser. Maleren var passeligt glad, da han skulle spartle omkring halvdelen af dåserne.
Jeg har i øvrigt aldrig været i kontakt med en tømrer, der ikke havde 70 hulsave og hole in one magneter
Jeg tænkte samme tanke, men turde ikke skrive det selv. Efter 30 år i byggebranchen har jeg set, hvordan det har udviklet sig. Det hele handler om omkostninger, så snart der skal begyndes at spare op for at nogen kan tjene penge, uanset hvem, så svigter kvaliteten. Det samme sker, når der er for stor efterspørgsel og personalemangel, da falder kvaliteten. I begyndelsen af 2000'erne tog byggebranchen 50.000 personer fra industrien, folk der højst havde sat et billede op derhjemme. Efterspørgslen var stor på byggetjenester, kvaliteten faldt, da mange job blev sjusket sammen af amatører. Så kom der en lille krise i '08, disse mennesker forsvandt fra branchen. Så vendte det igen, og der blev igen sug efter arbejdskraft inden for byggeri, men denne gang kører industrien på højtryk, så lykkejægerne kommer fra andre dele inden for den fri bevægeligheds EU. Forskellen er, at nu har mange erfaring inden for branchen, men de har en anden tankegang, en anden kultur. Nøjagtigheden for detaljer, sikkerhedstænket, kravene til arbejdsgiveren osv. eksisterer ikke rigtig på samme niveau hos denne gruppe. Udenforstående har sikkert ikke misset indslagene på tv, der viser, hvordan man holder pause, arbejder osv.
Er der virkelig nogen, der helt seriøst tror, at man får præcis samme kvalitet på det udførte arbejde, når omkostningen er så meget lavere?
 
Markarbetaren sagde:
Jeg tænkte den samme tanke, men turde ikke skrive det selv. Efter 30 år i byggebranchen har jeg set, hvordan det har udviklet sig. Alt handler om omkostninger, så snart der skal spares for at nogen skal tjene penge, uanset hvem, så svigter kvaliteten. Det samme sker, når der er for stor efterspørgsel og personalemangel, så falder kvaliteten. I begyndelsen af 2000-tallet tog byggebranchen 50.000 personer fra industrien, folk der højst havde hængt et billede op hjemme. Efterspørgslen på byggetjenester var stor, og kvaliteten faldt, da mange job blev sjusket sammen af amatører. Så kom der en lille krise i 08, og disse mennesker forsvandt fra branchen. Så vendte det igen, og der blev igen behov for arbejdskraft inden for byggeri, men denne gang kører industrien på højtryk, så lykkejægerne kommer fra andre dele af den frie bevægelses EU. Forskellen er, at nu har mange erfaring med branchen, men de har en anden tankegang, en anden kultur. Nøjagtigheden for detaljer, sikkerhedstænkningen, kravene til arbejdsgiveren osv. eksisterer ikke rigtigt på samme niveau hos denne gruppe. Udefrakommende har sikkert ikke misset indslagene på tv, der viser, hvordan man holder pause, arbejder osv.
Er der virkelig nogen, der for alvor tror, at man får præcis samme kvalitet på det udførte arbejde, når omkostningen er så meget lavere?
Jeg havde for et stykke tid siden hjælpearbejde af en fyr, der selv havde bygget sit hus osv. (fik lov at se billeder, video osv., virkelig flot). Nå, jeg tænkte, at han kan da i det mindste få en chance. Dagen til ære skulle vi sætte nye tagspær på en kvist, han skulle stå oppe, og jeg nede. Gavlene var sat, og vi havde retsnor. Jeg viste fyren, hvordan det skulle være (en tommestok imellem), så sagde jeg, du er oppe, og jeg nede. Nu kører vi!

Da alting var klart, og jeg kiggede nærmere, så var pludselig en regel 2 cm over snor, en anden 2 cm under osv. osv. Spurgte, hvad han lavede (blev lidt irriteret, specielt i betragtning af at han havde ødelagt sporet på ankerskruen, så jeg måtte skære alle vinkler af med bajonetsav), fik svaret... "NO PROBLEM, Ikke nøje, kommer under tag, ses ikke..."

WTF!?!?!

Siden den dag er det slut med "Ingen problemer..." og "Jeg kan alt..." firmaer, har givet flere en chance, og desværre er det, som du siger, de kan måske alt, de kan måske løse det meste, men detaljen og hvordan det ser ud bag gipsen eller brættet. Tja, det er en helt anden sag. Desværre er det sådan i det mindste ifølge min erfaring.

Alt godt!
 
Senest redigeret:
schmakita sagde:
En flaske ketchup burde snedkeren vel alligevel kunne ofre på sine kunder?

( [link] )
Jeg plejer at bruge ketchuptricket, fungerer perfekt.
En gang gjorde jeg fejlen at bruge læbestift i stedet. Ikke godt.
Det tørrer ikke, så da tapeterne skulle op, var der en rød plet på. En smule var landet på gulvet og spredte sin farve lidt over det hele.
 
Så fungerer det på byggepladserne. Malertæppe og maling på, så skal det nok blive godt. Ingen der sidder og stirrer på en dåse, og en hel gipsplade smides ikke ud for sådan en ting.

Noggrann_husägare sagde:
[billede]

Vi er i en reklamationsproces med et velkendt og landsdækkende firma, som hævder, at dette skulle være fagmæssigt udført. Vi er skeptiske.

Snedkeren har brugt alt for stort hulbor til apparatdåserne og ikke engang centreret dåserne til midten af hullerne. Snedkeren og firmaet hævder, at det er sådan det foregår, og at man løser problemet senere med spartelmasse og fugemasse, "Sådan foregår det på byggepladserne," siger de.
Dette ville i så fald indebære urimelige meromkostninger af tid og materiale, hvem vil betale for det? :confused:
Vi er bekymrede for, at konsekvenserne bliver, at spartelmassen revner op efter en tid.
Hullet ender udenfor vores Eljo trend-afbrydere.

Hvis der findes snedkere, malere eller elektrikere derude, må I gerne kommentere og fortælle, om det virkelig foregår sådan på byggepladserne i dag.
 
Mikael_L
Jeg fatter stadig ikke.

Det kan vel næppe gå hurtigere og blive billigere at save med for stor hulsav for så at skulle bruge spartelmasse, malerfilt, slibe og al tørretid, end blot at bruge det rigtige dosfräs med det samme.

Er det bare med tanken på, at man som altid kan skubbe omkostningen til kunden, at man gør sådan her.

Er dette kutyme, er det virkelig på tide, at klamtverkarfirmorna begynder at få fradrag på deres fakturaer og taber deres sager i byretten, indtil de lærer, at det er bedre at arbejde på den rigtige måde.
 
  • Synes
MultiMan og 5 andre
  • Laddar…
Mikael_L sagde:
Jeg forstår det stadig ikke.

Det kan da næppe gå hurtigere og blive billigere at save med for stor hulsav for derefter at rode med spartelmasse, malerfilt, slibe og al tørretid, end bare at bruge det rigtige hulbor fra starten.

Er det bare med tanken på, at man som altid kan overføre udgiften til kunden, at man gør sådan her.

Hvis dette er kutyme, er det virkelig på tide, at klamphuggerfirmorna begynder at få fradrag på deres fakturaer og tabe deres mål i byretten, indtil de lærer, at det er bedre at arbejde på den rigtige måde.
Nej det går ikke hurtigere, jo måske lidt, det kan simpelthen være sådan, at de tog det forkerte bor til dette hul.
 
Hej

Mere omkostningen for materiale m.m. at dække kan ikke handle om mere end en 500 kr for 7 doser!

//Calle
 
CalleSpeed sagde:
Hej

Mer kostnaden for materiale m.m. at dække kan ikke handle om mere end en 500 kr for 7 doser!

//Calle
Max 50 kr
 
  • Synes
CalleSpeed
  • Laddar…
Men at det er billigt at lave forsvar retfærdiggør jo på ingen måde, at man laver en helt unødvendig fejl. Desuden vil spartelmassen med tiden løsne sig, og man må gøre alt om igen, bare fordi en klamphugger har lavet en fejl, som ingen fagmand bør lave.
 
  • Synes
lars_stefan_axelsson og 2 andre
  • Laddar…
elmont sagde:
Men at det er billigt at lave forsvarer jo ikke på nogen måde, at man begår en helt unødvendig fejl. Desuden vil spartelmassen med tiden løsne sig, og man bliver nødt til at gøre det hele om, bare fordi en klåge har lavet en fejl, som ingen fagmand skulle begå.
Så du mener, at fagmænd ikke begår fejl? Alle fejl er unødvendige, men nogle gange bliver der lavet fejl. Og hvis det er en fagmand, der reparerer hullet, så er der ingen problemer.
 
At bruge den forkerte dosfräs er ikke en fejl, som en fagmand skal begå, en fagmand VED, hvilken dosfräs man bruger til hvad. Kan man ikke det, skal man ikke kalde sig fagmand.
 
  • Synes
lars_stefan_axelsson og 3 andre
  • Laddar…
elmont sagde:
Att använda fel dosfräs är inget misstag som en yrkesman ska göra, en yrkesman VET vilken dosfräs man använder til hvad. Klarer man ikke det skal man ikke kalde sig yrkesman.
Så gør man et misstag så er man ikke yrkesman ?
Da kan jeg sige at da findes det ikke mange yrkesmän/kvinder.
 
Selvfølgelig kan også fagfolk begå fejl, men man bør forvente af seriøs fagmand, at han tager konsekvensen selv og gør det om og gør det rigtigt. At skubbe "fejløsningen" over på en anden fagkategori (maler) er næppe seriøst.

Hovedspørgsmålet var "er dette virkelig fagmæssigt udført"?

Nogle af svarene synes at mene, at det at lave fejl er en faglig rettighed. Jeg mener, at udførelsen ikke er fagmæssigt acceptabel, og om det skyldes uheld, sprogforbistring eller andet er vel ret uinteressant for TS, kan jeg forestille mig. :x
 
Polos sagde:
Så gør man en fejl så er man ikke fagmand?
Så kan jeg sige, at der ikke findes mange fagfolk/mænd/kvinder.
Skel mellem fejl og bevidst handling. Jeg er helt overbevist om, at de vidste, at det var forkert dimension på hullesaven.
 
Kane sagde:
Skeln mellem fejl og bevidst handling. Jeg er helt overbevist om, at de vidste, at det var den forkerte dimension på hulsaven.
Ok, så du kender personen i spørgsmålet, der har gjort dette?
 
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.