Efter at have brugt et par timer på at fastgøre bærende lægter til taget, er det blevet mere stabilt, men det skal justeres og stabiliseres lidt mere, før vi lægger taget på og beklæder væggene.
Af materialet på stedet ser det ud, som om vi skal sætte 1*2 tommer som sømmelister, når det er rettet færdigt, men hvad væggene skal beklædes med, synes ikke helt klart endnu, men taget får plastplader for lysets skyld.Nissens sagde:
Udmærket!I Incinerator sagde:
Jeg har en idé om, at en "standardregel" er 28x70 mm. Det er jo "same same". 😊
Udenpå selvfølgelig. Man sætter jo ikke yderpanelerne på indersiden…F fribygg sagde:
Det er muligt, at det var 28*70, der lå der. Jeg kiggede ikke så nøje. Vi tager en omgang til næste gang, vi har fri samtidig, så får vi se, hvad resultatet bliver. Jeg skal have mine lasere med, så vi kan rette så godt som muligt efter dem.
For et ret enkelt skur er det vel sømmeforskallinger på ydersiden af reglestammen det mest praktiske alternativ som jeg ser det.
Kaldes glespanel.R roli sagde:
Kaldet både glespanel og spiklægte.Frerider sagde:
Ja måske det, men når du bestiller, hedder det oftest 28x70 glespanel, tjekkede det nu og der fandtes en enkel, der benævnede den regel.
Og også regel som du skrev først. Er nok ud fra flere anvendelsesområder, samt kan være lidt forskelligt høvlet. Siden har jeg ikke styr på om det er forskel i kvalitet når tømmer saves, om det skiller og bruges til forskellige "trænavne" anvendelsesområder. Og om det er kortere længder af klentræ/kubb som ofte kan blive 2,5 m og da måske benævnes regel er det længere spiklægte.
Nu blev det OT.
Senest redigeret:
Jo, jeg ved det. Men du påstod, at det er et bræt!!! Hvor fik du den idé fra??
Samme regel kaldes gles eller spiklægt afhængigt af, hvor den bruges. Bruges den som ts tænkt på ydervæg, kaldes den spiklægt, bruges den i indertag til at fastgøre fx indertagsplader, kaldes den gles.
Kan du fortælle os, der ikke ved det så godt: hvornår kaldes det et bræt?