Hvem er det nu, der idiotforklarer TS. Er det personen, der spørger, hvorfor TS valgte netop de der brædder, eller dig som påstår, at TS ikke kan tilegne sig informationen fra tråden.😉.Q Qwerty987654 sagde:
Jeg håber, at du ikke tager dette som et personligt angreb, jeg prøver bare at få dig til at indse, at man selv kan vælge, hvordan man tolker andre.
Nej, intet angreb! God synspunkt. Jeg var tydeligvis uklar! Jeg mener, at TS efterspurgte fakta, men blev mødt af gætværk. Ikke at TS ikke forstår gætværkene. Bare at jeg opfattede det som, at TS ville have fakta, men ikke fik det. Jeg kan absolut have misforstået!J J Vos sagde:
Der findes ikke noget bedre svar end "gættearbejde" at få uden tydeligere spørgsmål, ville jeg tro. TS skriver, at vedkommende vil vide, hvorfor forskellige brædder i samme sortering har så stor forskel i årringe. Han fik både info om hurtigere vækst og om hvordan træindustrien fungerer. Begge dele er sande, men indtil vi har lært at læse tankerne hos for os ukendte mennesker og institutioner, kan ingen udenforstående svare tilfredsstillende?Q Qwerty987654 sagde:
Interessant at læse om, hvor vigtigt det er med overfladebehandling af træ. Både på endeveden og resten af brædderne. Så tager man en tur på landet og ser en masse gamle lader uden nogen som helst overfladebehandling, sandsynligvis også uden drypnæser. Mange af dem er sikkert nærmere hundrede år gamle eller ældre.
Det er jo alligevel bedre end alle de som sidder her og killgissar.......Q Qwerty987654 sagde:
Der er en stor svaghed i den højst teoretiske undersøgelse, se side 3:Hammarskallen sagde:
1.4 Afgrænsninger
Eksperimentet afgrænses ud fra tid og ressourcer til at være en korttidsstudie under
en dag og at kun omfatte bundplanker på facadepaneler af gran med endetrævinklerne 0; 7.5; og 15 grader. Valgte overfladebehandlinger er linolie og Falu rødfärg.
En dags studie !!!
Her taler vi om årtier af endetrævets udsættelse for vejr og fugt, ikke hvad der sker på en dag. Studiet som du henviser til er i princippet helt værdiløst, kun en teoretisk sammenblanding af dårligt underbyggede observationer under en dag! Det ville have været mere givtigt hvis man havde lavet empiriske studier af eksisterende bygninger.
Selv det her er jo latterligt, der findes jo ikke den mindste relevans til virkelige forhold:
"Efter afsluttet vanding tørredes facadepanelets samtlige flader af med en klud."
😂 😆🙃
Skyder fra hoften?
Du værdsætter altså dette utilstrækkelige eksperiment over 24 timer højere end erfaringer fra tømrere og snedkere der har arbejdet med dette et helt liv ...
Se ovenfor, dette er intet værd navnet "forskningsrapport", der kræves mere for at kaldes forskning 🤔useless sagde:
Senest redigeret:
Hvor kom tømrerne ind i det hele? Er det et erhverv? Der er adskillige snedkere som disser drypnæsen pga det ikke er besværet værd. End of story.Mats-S sagde:
Men 1 tomme panel af fyrretræ eller gran monteret stående som facade synes at holde mindst 100 år uanset om den er rødmalet eller ubehandlet og uanset om drypnæse, spids, snedskæring eller ej er blevet brugt ved monteringen.J J Vos sagde:
Hvis nogen derefter maler den gamle umalede eller rødmalede facade med plastikmaling, synes facadens resterende levetid ofte at være meget begrænset, jeg gætter på, at det bliver for tæt, da det rådner bag plastikmalingen, især hvis nogen har været omhyggelig og har malet brættets ende med tæt maling.
Hvis man vælger hurtigt voksende dårligt træ, maler det med plastikmaling på mere end én side og monterer det uden luftspalte, synes rådnen at komme på mindre end en halv eller i visse tilfælde på under en kvart menneskealder.
TS eksempel bræt med marv i er jo et typisk eksempel på træ, som hvis det males med plastikmaling og bruges som hjørnebræt, vindskeder eller lignende udsat bygningsdel, vil ældes hurtigt og uden ynde.
Nej, eftersom du har en facade med norrländskt kärnvirke, det går ikke at sammenligne med det skrammel, man køber på trælast i dag.F fribygg sagde:
Du overser at kapillære kræfter arbejder bedst på en ret vinkel, så du har totalt overset teorien bag funktionen med drypnæse.M Mikael Thalin sagde:
Hvilken forskning, kilde tak.M Mikael Thalin sagde:
Ja, det er en erhvervstitel, og de, der arbejder som tømrere, ved meget mere end dig om emnet, men som sædvanligt dissers erhvervskundskab til fordel for tvivlsomme akademiske teorier.
Hvor stærk viden mener du, du har om den?M MetteKson sagde:OT, men diskussionen får mig at tænke på Danning -Kruger- effekten.
(Ekstra point for at have stavet forkert på Dunning-Kruger)