20,546 læst ·
104 svar
21k læst
104 svar
Hvorfor er der så stor forskel på det samme savværk?
Tænk hvilken interessant udvikling denne tråd fik 😅
Jeg sidder og smågriner jeg med, da TS er helt åben om sine vidensmangler (for mig plejer det at tyde på, at man har en stærk selvtillid og sandsynligvis er meget god til noget andet - akademisk/højtbetalt eller ej) og stiller helt relevante spørgsmål. At TS derefter har påpeget, at han er akademisk uddannet, tyder for mig på, at han vil lære af fakta, ikke gidsninger (så er dette muligvis det forkerte sted…), hvorefter gidsninger og meninger om akademikere hagler. To referencer er blevet præsenteret. Den ene fra et bachelorprojekt på diplomingeniørniveau hvor selv konklusionen peger på, hvor usikkert resultatet er og antyder mod peer reviewed forskning, en anden reference var til en brancheside, hvilket heller ikke føles som noget at læne sig op ad som akademiker (nul referencer til en populærvidenskabelig tekst). En tredje har slynget et navn på et institut ud i bedste influencerstil uden at underbygge dette med flere detaljer, så den tæller ikke.
Jeg er ikke TS. Men jeg har gået så længe i skole, at mange i denne tråd bestemt ser ned på mig 🤓✌️
Jeg er dog ret sikker på, at TS ikke er en smule klogere, siden han begyndte at stille sine spørgsmål 😅
Sjovt at se, hvor højt i kurs akademiet står 😂
Jeg sidder og smågriner jeg med, da TS er helt åben om sine vidensmangler (for mig plejer det at tyde på, at man har en stærk selvtillid og sandsynligvis er meget god til noget andet - akademisk/højtbetalt eller ej) og stiller helt relevante spørgsmål. At TS derefter har påpeget, at han er akademisk uddannet, tyder for mig på, at han vil lære af fakta, ikke gidsninger (så er dette muligvis det forkerte sted…), hvorefter gidsninger og meninger om akademikere hagler. To referencer er blevet præsenteret. Den ene fra et bachelorprojekt på diplomingeniørniveau hvor selv konklusionen peger på, hvor usikkert resultatet er og antyder mod peer reviewed forskning, en anden reference var til en brancheside, hvilket heller ikke føles som noget at læne sig op ad som akademiker (nul referencer til en populærvidenskabelig tekst). En tredje har slynget et navn på et institut ud i bedste influencerstil uden at underbygge dette med flere detaljer, så den tæller ikke.
Jeg er ikke TS. Men jeg har gået så længe i skole, at mange i denne tråd bestemt ser ned på mig 🤓✌️
Jeg er dog ret sikker på, at TS ikke er en smule klogere, siden han begyndte at stille sine spørgsmål 😅
Sjovt at se, hvor højt i kurs akademiet står 😂
Når jeg skal købe tømmer, er årringe og kærne desværre det absolut sidste, jeg kigger på. Dette fordi meget ligner bananer eller har defekter, skader eller lignende, så det kan være, det kun er 1 ud af 10 brædder, jeg finder frem, der ser godt ud i værste fald. Så hvis jeg så begyndte at sortere de spredte årringe og kærne fra, ville jeg komme hjem tomhændet.
I mine to seneste projekter er det endt med, at jeg har måttet købe større dimensioner på tømmer og kløve det op selv, fordi bunken med den dimension, jeg ønsker, er en katastrofe, og jeg bliver træt af at stå og sortere.
Handler hos Byggmax eller Hornbach, sjældent Beijer, men det sker, synes der er lille forskel på tømmer, føles mere som om det er held/uheld med leverancerne fra gang til gang.
I mine to seneste projekter er det endt med, at jeg har måttet købe større dimensioner på tømmer og kløve det op selv, fordi bunken med den dimension, jeg ønsker, er en katastrofe, og jeg bliver træt af at stå og sortere.
Handler hos Byggmax eller Hornbach, sjældent Beijer, men det sker, synes der er lille forskel på tømmer, føles mere som om det er held/uheld med leverancerne fra gang til gang.
Der er blevet udført en test på netop dette, endetræ.Mats-S sagde:
Endetræet skal ALTID males ved omgange af facaden. Selv mange nye huse med stående facadepanel mangler behandling af endetræet, skal fikses ASAP hvis man vil undgå fremtidige problemer.
Skal man være rigtig grundig, så skal stående facadepanel desuden være skåret skråt i enden ("droppnäsa") for at undgå, at vandet sætter sig i underkanten på panelet.
Det blev testet ved forskellige vinkler og lige skåret.
Man målte fugtindholdet i endetræet, hvad der havde suget mest fugt efter at paneltræet var blevet udsat for "nedbør".
Man kom frem til, at lige skåret fungerede bedst.
Angående maling skal endetræ beskyttes med grundolie og kun grundfarve.
Kan for mit liv ikke huske hvor jeg fandt denne test.
Der er jo en forskningsrapport linket tidligere i tråden:Tomture61 sagde:
Der er blevet gennemført en test på netop dette, endetræ.
Det blev testet ved forskellige vinkler og lige skæring.
Man målte fugtindholdet i endetræet, hvad der havde suget mest fugt efter at paneltræet var blevet udsat for "nedbør".
Man kom frem til, at lige skæring fungerede bedst.
Angående farve så skal endetræ beskyttes med grundolie og kun grundfarve.
Kan for mit liv ikke huske, hvor jeg fandt denne test
https://www.diva-portal.org/smash/record.jsf?pid=diva2:1435055&dswid=-2341
Den korte version er, at det ikke spiller nogen rolle:
"Slutsatsen ud fra anvendt vandingsmodel var, at drypnæsen ikke havde nogen betydning for fugtbeskyttelsen af facadepaneler af træ."
Ehm.... Hvordan blev det testet?useless sagde:
"For at efterligne den vandfilm, der kan opstå ved slagregn og øge den økologiske validitet blev facadepanelerne vandet via en tagrende af træ."
Sænker man træstykket ned i en tagrende fuld af vand, så vil hele stykket selvfølgelig blive fugtigt.
Virkeligheden ser dog ikke sådan ud.
A Alexn72 sagde:Ehm.... Hvordan blev det testet?
"For at efterligne den vandfilm, der kan opstå ved slagregn og øge den økologiske validitet, blev facadepanelerne vandet via en tagrende af træ."
Hvis man sænker træstykket ned i en tagrende fuld af vand, vil selvfølgelig hele stykket blive fugtigt.
Virkeligheden ser dog ikke sådan ud.
Så du har altså ikke læst rapporten, du kritiserer?

Læste en artikel om en forsker, der studerede overfladebehandling af træ.A Alexn72 sagde:Ehm.... Hvordan blev det testet?
"For at efterligne den vandfilm, der kan opstå ved slagregn og øge den økologiske validitet blev facadepanelerne vandet via en tagrende af træ."
Sænker man træstykket ned i en tagrende fuld af vand, vil selvfølgelig hele stykket blive fugtigt.
Virkeligheden ser dog ikke sådan ud.
Der var en kommentar om, at maling holder ca. 15-20 år nu om dage.
Man kan ikke vente så længe med at finde ud af, hvem der var bedst.
Derfor bliver testene fremskyndet med mere UV og fugt.
Tak, vil man have drypnæse, så kør. Det vigtigste var dog overfladebehandlingen. Det var det afgørende.useless sagde:
Ja og tænk, hvis man kunne invitere en tømrer/snedker, der var aktiv for 200 år siden. Uden tvivl slog han de fleste på fingrene uden Google i baglommen. For det er bestemt sådan, at for os, der har fornøjelsen af at renovere netop 200 år gamle huse, bliver man ydmyg for, hvor omhyggeligt man har valgt tømmeret til de forskellige dele. Funktion og udsathed har været helt styrende for, hvilket træ man fældede, og hvordan det derefter blev anvendt.D din granne sagde:
Kaldes snarere survivorship bias, kun velbyggede huse har klaret sig, resten er forfaldet og revet ned.TorpAnders sagde:
Ja och tänk om man kunne invitere en tømrer/snedker som var aktiv for 200 år siden. Uden tvivl slog han de fleste på fingrene uden Google i baglommen.
For det er bestemt sådan, at for os der har fornøjelsen af at renovere netop 200 år gamle huse, bliver man ydmyg overfor hvor omhyggeligt man har valgt træet til de forskellige dele. Funktion og udsathed har været helt styrende for hvilket træ man fældede og hvordan det derefter blev anvendt.
Mange ældre huse jeg har set har haft en rigtig skodkonstruktion, lyder, svajer, fejldimensioneret m.m.
Hvordan er det med læseforståelsen?A Alexn72 sagde:Ehm.... Hvordan blev det testet?
"For at efterligne den vandfilm, der kan opstå ved slagregn og øge den økologiske validitet, blev facadepanelerne vandet via en tagrende af træ."
Sænker man træstykket ned i en tagrende fuld af vand, så vil hele stykket selvfølgelig blive fugtigt.
Men virkeligheden ser dog ikke sådan ud.
Selv når man river i gamle huse bygget med mere håndværksmæssigt savet tømmer, er der ofte ekstreme variationer i tømmerkvaliteten. Det er behov/efterspørgsel, der i sidste ende styrer, så selvom man bruger mere eller mindre omhu på at bruge det rigtige tømmer til det rigtige produkt, bliver der stadig en hel del fintømmer, der bliver til grimplank.K kurlakarl sagde:
Jeg tænker, at tidligere trak man tømmer frem med hest og slæde og valgte de træer, der skulle fældes, sammenlignet med i dag, hvor man fladehugger store områder. Med dagens metoder burde der altså blive betydeligt større forskelle i træet.C cpalm sagde:Selv når man river i gamle huse bygget med mere håndværksmæssigt savet tømmer, er der ofte ekstreme variationer i tømmerkvaliteten. Det er behov/efterspørgsel, der i sidste ende styrer, så selvom man bruger mere eller mindre omhu til at bruge det rigtige tømmer til det rigtige produkt, bliver der stadig ret meget fintømmer, der bliver grimt brædder.
Det ser også anderledes ud på savværkerne i dag, hvor man har optimeret for at få så meget brædder ud som muligt og så hurtigt som muligt. For eksempel stjernesavning anvendes normalt ikke. Du kan heller ikke købe kileskåret brædder i de større byggemarkeder, alt skal være ifølge std. mål.
En eksamensopgave for en bachelorgrad er i alt 10 ugers arbejde…. Det er tvivlsomt at klassificere som forskning (og er ikke vurderet på det niveau, en rigtig forskningsartikel plejer at være) og ligesom forfatterne selv gør i den sætning, du citerer, ville jeg også været forsigtig med at drage alt for store konklusioner baseret på dette… (de fraskriver sig jo med ”ud fra anvendt vandingsmodel”, dvs de mener, at dette ikke er et almengyldigt resultat).useless sagde:
