sydlige sverige tømmer kommer ofte fra nordeuropa, da anses vores "sydlige sverige tømmer" som ekstremt godt, det meste går på eksport til Afrika og Kina. og så importerer vi billigt og dårligere sydfra. så hvis du får fat i "sydlige sverige tømmer" skal du være tilfreds.
Senest redigeret:
Forskellen er, at man før tilpassede byggeriet efter materialet, mens man nu dimensionerer i mm og forventer, at alt træ opfylder disse krav.
Mine trægulve fra 39 var selvfølgelig "shimsede" hvor det var nødvendigt, man gik ikke ud fra at gulvreglarne var maksimalt flade. Og nu nogle år senere, kan man konstatere, at det meste er lidt skævt.
Mine trægulve fra 39 var selvfølgelig "shimsede" hvor det var nødvendigt, man gik ikke ud fra at gulvreglarne var maksimalt flade. Og nu nogle år senere, kan man konstatere, at det meste er lidt skævt.
Renovatør
· Stockholm
· 20 311 indlæg
Som sagt, 1987 renoverede farsan min barndomsvilla, og det var en jævla forskel.-MH- sagde:
Du, allerede i 1987 klagede man over, hvor dårligt moderne træ er, og hvor meget bedre det var før. Så der var ingen jævla forskel. Medmindre din far købte dyrere træ end standard, men det kan du sikkert også gøre i dag.
Renovatør
· Stockholm
· 20 311 indlæg
Det var sikkert endnu bedre endnu tidligere, men man kører med endnu mere hurtigtvoksende træ i dag end for 30 år siden
Renovatør
· Stockholm
· 20 311 indlæg
Bananeteorien og negleteorien. For 30 år siden så træet ikke ud som bananer, når man tog dem ind i varmen, og man kunne ikke let køre neglen i dem og efterlade mærker. Min kære far har været lidt langsom til at renovere, så nogle af disse lægter er stadig blotlagte, og man kan se på årringene, at de er tættere end på det træ, der sælges i dag.
Det handler ikke om, at det var bedre før, og at træerne skulle vokse hurtigere i dag, ligesom man nogle gange læser, at alt tømmer fra Norrland er bedre. Faktum er, at en af de bedste tømmerkvaliteter finder man længere nede i Mellansverige.
Når det gælder om planker skal være formstabile eller ej, handler det om årringernes placering mod overfladen. For at få et formstabilt tømmer skal det saves, så man får så mange stående årringe som muligt i brættet.
Dette får man bl.a. ved at kvarter- eller stjernesave tømmeret i modsætning til, at man som i dag næsten fuldstændig gennemskærer det i bånd- eller cirkelsave, som giver høje udbytter og hurtige gennemløb i saven.
I dag er det sjældent, at savmøllerne kvartersaver, og det finder man nok mest hos savmøller, der har specialiseret sig i at fremstille tømmer til industri, der har brug for det til møbler, bådbyggeri osv.
At man fandt godt tømmer før handlede også om, at brugeren, dvs. snedkeren eller den, der handlede op tømmeret på savmøllen, var god til at vælge sit tømmer og ledte efter brædder med så mange stående årringe som muligt.
Et bræt med mange stående årringe vil stadig ændre volumen afhængigt af fugt, men det er formstabilt og vrider sig ikke. Det gælder uanset, om der er tæt eller åbent mellem årringene.
Hvis man gennemskærer tømmeret, vil mange planker få mange liggende årringe og også opleves som bløde i overfladen.
Når det gælder om planker skal være formstabile eller ej, handler det om årringernes placering mod overfladen. For at få et formstabilt tømmer skal det saves, så man får så mange stående årringe som muligt i brættet.
Dette får man bl.a. ved at kvarter- eller stjernesave tømmeret i modsætning til, at man som i dag næsten fuldstændig gennemskærer det i bånd- eller cirkelsave, som giver høje udbytter og hurtige gennemløb i saven.
I dag er det sjældent, at savmøllerne kvartersaver, og det finder man nok mest hos savmøller, der har specialiseret sig i at fremstille tømmer til industri, der har brug for det til møbler, bådbyggeri osv.
At man fandt godt tømmer før handlede også om, at brugeren, dvs. snedkeren eller den, der handlede op tømmeret på savmøllen, var god til at vælge sit tømmer og ledte efter brædder med så mange stående årringe som muligt.
Et bræt med mange stående årringe vil stadig ændre volumen afhængigt af fugt, men det er formstabilt og vrider sig ikke. Det gælder uanset, om der er tæt eller åbent mellem årringene.
Hvis man gennemskærer tømmeret, vil mange planker få mange liggende årringe og også opleves som bløde i overfladen.
Senest redigeret:
Da jeg isolerede og satte ny træpanel på et gammelt eternithus i 1983, talte sælgeren på bræddelageret varmt om sine panelbrædder.
Det var gran fra Dorotea, sagde han.
Og kvaliteten var superb! ingen revner, fladt og fint, en fryd at sætte op.
Så jeg tror stadig, at tømmer fra Norrbotten/Västerbotten er bedre end stormskadet tømmer fra Småland.
Det var gran fra Dorotea, sagde han.
Og kvaliteten var superb! ingen revner, fladt og fint, en fryd at sætte op.
Så jeg tror stadig, at tømmer fra Norrbotten/Västerbotten er bedre end stormskadet tømmer fra Småland.
Jeg må vel gå ud fra, at din kommentar var ment som et svar på min påstand om, at nogle af de bedste tømmerkvaliteter kommer fra Midtsverige, dog ikke med dette sagt alle. Midtsverige er vel omtrent på højde med Dalarna/Hälsingland eller var det i det mindste, da jeg gik i skole..... men det er længe sidenKnockOnWood sagde:
Småland ligger for mig i det sydlige Sverige og har heller ikke den naturlige forudsætning for at kunne producere godt tømmer, som i landskaber mere mod nord.
Så forstår jeg ikke, hvorfor man skal blande stormskadet tømmer ind i resonementet, for det er jo af naturlige årsager ikke blevet behandlet på en optimal måde.
Læs gerne lidt om betydningen af årringernes placering i en planke for at skabe høj-kvalitets tømmer både fra formstabilitet og også for at få en planke, der modstår råd bedre. Dette vidste fx vinduessnedkerne for 100 år siden, hvilket ingen bekymrer sig om i dag. Rammer og karme fremstillet af træ med stående årringe klarer sig længere uden overfladebeskyttelse.
Årringsbredden afhænger af, hvor hurtigt træet vokser, hvilket afhænger af bl.a. klimaet og hvor træet vokser. Fura fra Småland, der vokser på mager jord, er fint tømmer.
Gran, der vokser på frugtbar jord, har stor årringsbreddde, hvilket ikke betyder så meget for konstruktionsvirke. Reglar i tætvokset træ isolerer dårligere, f.eks.
Om det vrider sig eller ej, er mest et genetisk spørgsmål.
Der findes intet, der er så myteomspundet som det her med tømmer og kvalitet. Hver villaejer er en ekspert.
Gran, der vokser på frugtbar jord, har stor årringsbreddde, hvilket ikke betyder så meget for konstruktionsvirke. Reglar i tætvokset træ isolerer dårligere, f.eks.
Om det vrider sig eller ej, er mest et genetisk spørgsmål.
Der findes intet, der er så myteomspundet som det her med tømmer og kvalitet. Hver villaejer er en ekspert.