Er der nogle gode tips, når man skal vælge reglar for at få stærke konstruktioner.
C24 sorteres tydeligvis ikke sammen med C30 ifølge hvad jeg har læst, så det betyder, at en bunke med C24 hos forhandleren bør indeholde C24 og opad. "Tæt" mellem ringene og vægt på reglen kigger jeg på, men ved ikke om der er så stor forskel. Synes dog, at tætte reglar ofte er mere skæve/vredne end letvægterne...
nogle reglar vejer dog mærkbart mindre end andre... og en gammel regel i huset er jo betydeligt tungere...
C24 sorteres tydeligvis ikke sammen med C30 ifølge hvad jeg har læst, så det betyder, at en bunke med C24 hos forhandleren bør indeholde C24 og opad. "Tæt" mellem ringene og vægt på reglen kigger jeg på, men ved ikke om der er så stor forskel. Synes dog, at tætte reglar ofte er mere skæve/vredne end letvægterne...
nogle reglar vejer dog mærkbart mindre end andre... og en gammel regel i huset er jo betydeligt tungere...
Undgå regler med hjertet (midten af træet) i sig. Ellers søg efter lige uden skader.
Trodde at det var godt at se kernen i reglen men de er som sagt sjældent lige så de går bort pga af det.
Vægt/fugt var jo en god pointe men ja troede at alle reglar var nedsænket til et vist niveau +- nogen %.
Vægt/fugt var jo en god pointe men ja troede at alle reglar var nedsænket til et vist niveau +- nogen %.
Du skrev det selv. Pinde med hjertet slår sig ret ubehageligt, de plejer at snurre rundt om hjertet. Så har de en tendens til at kunne sprække rundt om hjertet, men det gør måske ikke nogen forskel i holdbarhed.
Ingen idé at forsøge at sortere reglar på den måde. Jo, skal man bygge møbler af dem, så er der en pointe, ellers vælg de lige reglar, og er alle lige, vælg dem med færrest knaster i.
Sortering i styrkeklasser foretages maskinelt stort set udelukkende efter, hvor mange knaster de indeholder.
Lige fibre uden knaster er helt afgørende for styrken. Tætte årringe behøver ikke nødvendigvis betyde, at træet er stærkere, selvom det med nåletræer ofte er sådan. Med løvtræer er det modsat.
Sortering i styrkeklasser foretages maskinelt stort set udelukkende efter, hvor mange knaster de indeholder.
Lige fibre uden knaster er helt afgørende for styrken. Tætte årringe behøver ikke nødvendigvis betyde, at træet er stærkere, selvom det med nåletræer ofte er sådan. Med løvtræer er det modsat.
Ikke generelt. Det gælder for fx eg og ask. For øvrige træsorter har det knap nogen påvirkning, men det er stærkere med tættere ringe.
Skal man være pernitten (hvilket du ser ud til at være) så er det ikke tætheden på ringene der har betydning, men mængden af vårved i forhold til mængden af sommerved. Sommerveden er stærkere end vårveden.D Daniel 109 sagde:
I eg og ask ja, men ikke generelt.
Fra https://www.traguiden.se/om-tra/materialet-tra/traets-uppbyggnad/traets-uppbyggnad/arsringar/
Vårved og sommerved
I stammens tværsnit kan man se lyse og mørke ringe, såkaldte årringe. De lyse ringe er vårved, det vil sige ved, der er dannet i foråret og forsommeren. Denne ved har tyndvæggede svage fibre med lav densitet og høj væskepermeabilitet.
De mørkere ringe er sommerved. Det er ved, der er dannet om sommeren og tidlig efterår. Fibrene i denne ved har tykke og stærke fibervægge med tre gange højere densitet end vårveden. Desuden har sommervedens fibre lav væskepermeabilitet.
Årringsbredde
Antallet af årringe i stubben angiver træets alder. Årringenes bredde viser, hvor hurtigt træet er vokset. Træets væksthastighed og dermed årringsbredden afhænger af genetiske anlæg, jordens frugtbarhed og det lokale klima - temperatur, lys og fremfor alt nedbør. Desuden har skovens pleje, det vil sige antal udtyndinger og høst samt hvor hårde disse er ved hvert indgreb, en afgørende betydning for årringsbredden.
Et træ, der frit har udviklet sig, har de bredeste årringe nærmest kernen, hvorefter bredden gradvist aftager mod barken. Efter en udtynding eller høst kan man se spring i årringsudviklingen. Dette skyldes, at træet har fået adgang til mere næring og mere sollys, når nabotræerne er fjernet. Nedbørsfattige år giver smallere årringe end regnfulde år. Generelt set aftager årringsbredden, jo længere nordpå man kommer i Sverige. Dette skyldes koldere klima og dermed kortere vækstsæson. Trods dette er styrken hos det sydsvenske nåletræsvirke lige så god som det nordsvenske. Dette skyldes, at andelen af tung sommerved i årringen er større hos de sydsvenske træer givet samme årringsbredde.
EDIT: Og det ovenfor handler om nåletræer generelt.
Vårved og sommerved
I stammens tværsnit kan man se lyse og mørke ringe, såkaldte årringe. De lyse ringe er vårved, det vil sige ved, der er dannet i foråret og forsommeren. Denne ved har tyndvæggede svage fibre med lav densitet og høj væskepermeabilitet.
De mørkere ringe er sommerved. Det er ved, der er dannet om sommeren og tidlig efterår. Fibrene i denne ved har tykke og stærke fibervægge med tre gange højere densitet end vårveden. Desuden har sommervedens fibre lav væskepermeabilitet.
Årringsbredde
Antallet af årringe i stubben angiver træets alder. Årringenes bredde viser, hvor hurtigt træet er vokset. Træets væksthastighed og dermed årringsbredden afhænger af genetiske anlæg, jordens frugtbarhed og det lokale klima - temperatur, lys og fremfor alt nedbør. Desuden har skovens pleje, det vil sige antal udtyndinger og høst samt hvor hårde disse er ved hvert indgreb, en afgørende betydning for årringsbredden.
Et træ, der frit har udviklet sig, har de bredeste årringe nærmest kernen, hvorefter bredden gradvist aftager mod barken. Efter en udtynding eller høst kan man se spring i årringsudviklingen. Dette skyldes, at træet har fået adgang til mere næring og mere sollys, når nabotræerne er fjernet. Nedbørsfattige år giver smallere årringe end regnfulde år. Generelt set aftager årringsbredden, jo længere nordpå man kommer i Sverige. Dette skyldes koldere klima og dermed kortere vækstsæson. Trods dette er styrken hos det sydsvenske nåletræsvirke lige så god som det nordsvenske. Dette skyldes, at andelen af tung sommerved i årringen er større hos de sydsvenske træer givet samme årringsbredde.
EDIT: Og det ovenfor handler om nåletræer generelt.
Senest redigeret:
Okay, vi tager fejl begge to. Jeg blandede vedbenævnelserne sammen. Men forskellige træsorter har forskellig fordeling af styrke.
Nåletræer har højst styrke, hvis det vokser langsomt. De fleste løvtræer har det næppe nogen påvirkning overhovedet, mens fx eg og ask får bedre styrke, hvis de vokser hurtigt.
Nåletræer har højst styrke, hvis det vokser langsomt. De fleste løvtræer har det næppe nogen påvirkning overhovedet, mens fx eg og ask får bedre styrke, hvis de vokser hurtigt.
Ja, ingen af os har nok helt ret. Derimod ser det ud til at variere en del afhængigt af hvilken kilde man kigger på, når det kommer til nåletræets styrke. Det jeg citerede ovenfor siger jo (om nåletræer):D Daniel 109 sagde:
"Generelt aftager årsringsbredden jo længere nordpå man kommer i Sverige. Dette skyldes koldere klima og dermed kortere vækstsæson. Trods dette er styrken hos det sydsvenske nåletræ så god som det nordlige. Dette skyldes, at andelen af tungt sommmertræ i årsringen er større hos de sydsvenske træer givet samme årsringsbredde."