Du siger, at ingen kan gøre det korrekt, og derefter at 50% fik problemer med metoden. Rimeligvis burde så 50% have et fungerende hus. Jeg er dog hverken matematiker eller bygnings ekspert.
Så for at prøve at diskutere lidt emne, kan det jo være interessant, hvilke problemer man kan forvente sig, hvis man har et skelet i stenmateriale. At træ bliver dårligt, hvis fugt lukkes inde, er jo selvklart, men sten er måske bedre for metoden.
Så for at prøve at diskutere lidt emne, kan det jo være interessant, hvilke problemer man kan forvente sig, hvis man har et skelet i stenmateriale. At træ bliver dårligt, hvis fugt lukkes inde, er jo selvklart, men sten er måske bedre for metoden.
Fungerende indtil videre måske burde du tilføje.stake sagde:
Man regner jo med en lidt længere levetid for et hus end ti år.
Hvor mange der har fået skader efter yderligere ti år kan vi kun gætte.
Tallet 50% kommer fra en undersøgelse, som en person lavede i 2007. I Svedala, de der tabte i retten, havde alle problemer. Metoden er så dumt konstrueret, at man ikke kan se, om man har problemer i sit hus. Man kan bore huller og stikke målere ind for at tjekke fugtindholdet, men ikke før man river facaden ned, kan man se omfanget. Så det er umuligt at sige, hvor mange der har problemer. Og hvor lang tid der går, før man har problemer. Kan noget hus med denne facade overhovedet klare sig uden problemer i 20 år? 50 år?
Bedrevidende
· Västra Götalands
· 11 210 indlæg
Nej, det hverken gør eller gjorde jeg. Læs igen. Jeg skriver, at 50% fejl betyder, at *branchen* og *brugerne* åbenbart ikke er i stand til at håndtere systemet. 50% efter så kort tid er jo en utrolig stor andel. Helt urimelig stor. Så stor, at hvis det forekom i næsten hvilken som helst anden sammenhæng, ville vi tale om en katastrofe. Så bare baseret på det tal kan vi helt forkaste det.stake sagde:
Hvad der sker, hvis man ændrer det, f.eks. lægger det på et stenhus, er ikke så interessant, da det ikke er det, vi taler om. Der er ikke blevet bygget nogen stenhuse med enstegstæt facade i Sverige. (Selvfølgelig, der kan være enkelte undtagelser, men det er ikke det, det handler om.)
P.S. Jeg er matematiker, i hvert fald arbejder jeg som sådan, men i øvrigt ingen bygningskyndig.
Det er jo en mærkelig konklusion at drage. Var disse huse fejlkonstruktioner, så er det ikke mærkeligt, hvis der bliver fugtskader. Er problemet så 1. Byggeren har bygget forkert. 2. Metoden virker ikke. 50% af husene havde fugtskader står der, det står også øverst om dårlige blikarbejder, dårlige fugemasser og fugt ftån byggetiden. Senere skriver nogen i tråden, at hele europa er fuld af sådanne huse uden problemer.lars_stefan_axelsson sagde:Nej, det hverken gør eller gjorde jeg. Læs igen. Jeg skriver at 50% fejl betyder at *branchen* og *brugerne* tydeligvis ikke klarer at håndtere systemet. 50% efter så kort tid er jo en utrolig stor andel. Helt urimeligt stor. Så stor at hvis det fandtes i stort set hvilken som helst anden sammenhæng, så ville vi kalde det en katastrofe. Så bare baseret på det tal kan vi helt a undtagelse, men det er ikke det det handler om.)
P.S. Jeg er matematiker, ihvertfald arbejder jeg som sådan, men altså ingen bygningsekspert.
Så er der grund til at antage, at byggerne har kludret i det, men metoden, hvis den bruges korrekt, er i orden.
Det står vel at Europa er fuld af letbeton-/lecahuse som ikke har problemer. Her er jo problemet at det i grunden er træhuse.
For 30-50 år siden byggede man svenske veje på den måde at hvis vi kørte dårligt så døde vi. Nu bygges vejene så at hvis vi kører dårligt bliver det kun pladeskader.
Jeg synes det virker som om (den svenske) enstegsmetode minder om den gamle vejbyggemetode.
For 30-50 år siden byggede man svenske veje på den måde at hvis vi kørte dårligt så døde vi. Nu bygges vejene så at hvis vi kører dårligt bliver det kun pladeskader.
Jeg synes det virker som om (den svenske) enstegsmetode minder om den gamle vejbyggemetode.
Grundproblemet med enstegstætede facader på træhuse er omtrent det samme som med fugt/vandskader i badeværelser (også i træhuse), trods verdens strengeste vådrumsregler. Det skal åbenbart medicineres, i stedet for at forebygges (læs: skib organisk materiale i stommen).
Bedrevidende
· Västra Götalands
· 11 210 indlæg
Nej, det er den moderne måde at resonere på. Al moderne flysikkerhedsarbejde siden halvfemserne bygger på det. Dvs det går ikke altid at automatisk give skylden til piloten, eller flyvelederen eller hvilken person det nu er i kæden som "har fejlet" hvis teknologien ikke har støttet mennesket i at træffe den rigtige beslutning, eller hvis konsekvenserne af en menneskelig handling er blevet alt for store uden direkte årsag. Det er mao teknologien der skal tilpasses menneskets kendte svagheder og styrker så langt det går, ikke omvendt.stake sagde:
Det er tydeligt at et system der bygger på at alle gør alt rigtigt, dvs udfører en nærmest hermetisk perfekt lukket facade ellers så får man skader på den underliggende konstruktion, er et forkert system. Det kan ikke opnås i praksis til rimelige omkostninger. Og desuden findes der alternativer som ikke lider under disse problemer, så det slipper man heller ikke uden om. (Haavgard har allerede svaret på hvorfor sammenligningen med kontinenten halter. Du kan regne med at de er omtrent lige så dygtige/sløset som her, men fordi mindre utætheder ikke får de konsekvenser der, så gør det ikke så meget.)
Jeg plejer at undgå analogier men: Hvorfor tror du vi har altanrækværk? Det er jo bare at sørge for ikke at falde ud over kanten, og de som ikke fatter det kan jo give sig selv skylden. Det er jo ikke altanbyggernes skyld at folk ikke kan finde ud af at bruge dem rigtigt...
Senest redigeret:
Bedrevidende
· Västra Götalands
· 11 210 indlæg
For ikke at tale om biler. Der har vi set en enorm udvikling inden for den passive sikkerhed. Trods indledningsvis stor modstand fra både USA og Storbritannien. Man hørte cirka de samme argumenter dengang; vi har lavet vores biler med så gode køreegenskaber, at hvis man kolliderer, så må man simpelthen skyde skylden på sig selv. Der er ikke noget galt med bilen, osv. osv.haavard sagde:
"– Kombinationen tynpuds, cellplast och uventileret træskelet er ikke tilgivende, siger Anders Jansson som er skadeudreder på SP."
Obs "tynpuds" och "cellplast" !!
Den tynpuds jeg har kigget nærmere på er intet andet end plastmaling med sand i. Det er mao ingen puds overhovedet. Det er som at kalde et plåttak formet og farvet som tegl for tegltag. Plastmaling og ligeledes tynpuds er alt for tæt, det slipper ikke den fugt ud, der trænger ind pga skader eller byggesynd. Cellpaste letter det ikke, den bremser også fugtvandring og holder væggen varm, så mug vokser hurtigere.
Traditionel tykpuds, både cementpuds og kalkpuds slipper den fugt ud, der kommer ind i væggen. Kalkpuds bedre end cementpuds. (Kalkpuds er dog mekanisk svagere.)
Huse uden luftspalte med tykpuds fungerer, fordi tykpudsen slipper fugten igennem, så væggen kan tørre ud, hvis den er blevet våd. Derefter skal også isoleringen under pudsen (hvis man har nogen) være så fugtgennemtrængelig som muligt. Stenuld er fx bedre end cellplast. Traditionelt er det dog tjærepapir på planke væggen, derefter horisontal listepanel og derefter sivmåtte monteret på hønsenet, som man fastgør pudsen på. Pudsens vægt bliver så optaget af listepanelet og hønsenet/sivmåtte armerer og holder fast pudsen mod væggen.
Obs "tynpuds" och "cellplast" !!
Den tynpuds jeg har kigget nærmere på er intet andet end plastmaling med sand i. Det er mao ingen puds overhovedet. Det er som at kalde et plåttak formet og farvet som tegl for tegltag. Plastmaling og ligeledes tynpuds er alt for tæt, det slipper ikke den fugt ud, der trænger ind pga skader eller byggesynd. Cellpaste letter det ikke, den bremser også fugtvandring og holder væggen varm, så mug vokser hurtigere.
Traditionel tykpuds, både cementpuds og kalkpuds slipper den fugt ud, der kommer ind i væggen. Kalkpuds bedre end cementpuds. (Kalkpuds er dog mekanisk svagere.)
Huse uden luftspalte med tykpuds fungerer, fordi tykpudsen slipper fugten igennem, så væggen kan tørre ud, hvis den er blevet våd. Derefter skal også isoleringen under pudsen (hvis man har nogen) være så fugtgennemtrængelig som muligt. Stenuld er fx bedre end cellplast. Traditionelt er det dog tjærepapir på planke væggen, derefter horisontal listepanel og derefter sivmåtte monteret på hønsenet, som man fastgør pudsen på. Pudsens vægt bliver så optaget af listepanelet og hønsenet/sivmåtte armerer og holder fast pudsen mod væggen.
Nu lærte jeg noget nyt tror jeg. Jeg havde ingen anelse om at tunnputs ikke er et cementbaseret materiale. Er det altså noget i stil med akrylat som bindemiddel i tunnputs?
Her er der lidt mere at læse om angående suppen:
http://www.lfs-web.se/enstegstatad-fasad.htm
http://www.lfs-web.se/enstegstatad-fasad.htm